Tilbage til oversigt
Nyhedsbrev

Nordjylland

Fyraftensmøde om hormonterapi i almen praksis og arbejdet i DSAM Nord

Sæt kryds i kalenderen onsdag den 13. august kl. 17:00. 

Her holder DSAM Nordjylland fyraftensmøde om hormonterapi i almen praksis på Hotel Hvide Hus i Aalborg (mødelokalet finder I på 15. etage).

Desuden orienterer vi kort om arbejdet i DSAM Nord og hører fra de opstillede kandidater.

Vi runder mødet af med kollegial hygge og god mad i form af en 2-retters menu og et glas vin.

Det er gratis at deltage for alle læger og SAMS'ere, så endelig medbring uddannelseslæger mv. 

Vi håber meget på at se jer!

Tilmeld dig fyraftensmødet her
Aftenens program 
 
1. Velkomst og formål med mødet (10 min) v. Niels Dam-Hansen
  • Formålet er at få faglig afklaring og drøfte, om og hvordan hormonterapi bør håndteres i almen praksis.
2. Status: Hvor står vi i dag i almen praksis? (15 min)
  • Kortlægning af nuværende praksis blandt medlemmerne
  • Oplevede udfordringer og usikkerhed
  • Diskussion: Hvad mangler vi fagligt og organisatorisk?
3. Fagligt oplæg: Hormonterapi og menopause – hvad siger evidensen? (30 min) v. speciallæge i gynækologi Louise Rom
  • Indikationer, kontraindikationer og bivirkninger
  • Nyeste guidelines og anbefalinger
  • Q&A.
4. Den sundhedspolitiske vinkel: Hvem skal tage sig af overgangsalderen? (15 min) v. Marianne Mulle Jensen, regionsrådspolitiker og gynækolog
  • Hvordan ser regionen på opgavefordelingen mellem specialerne?
  • Ressourcer og prioritering i det offentlige sundhedsvæsen
  • Muligheder for støtte/videreuddannelse.
5. Diskussion i plenum: Skal vi tage opgaven – og hvordan? (15 min)
  • Har vi tid og faglighed?
  • Kan opgaven løses uden henvisning – eller bør vi stå for formidling og visitation?
  • Behov for kurser, DSAM-vejledning, beslutningsstøtte?
6. Opsamling og afslutning (10 min)

Valg 2025: Vi har også brug for dig

Den regionale bestyrelse i DSAM Nordjylland er en del af DSAM's repræsentantskab.

Der er 2 medlemmer på valg og desuden er der plads til 3 suppleanter. Af de 2 medlemspladser skal mindst 1 være speciallæge i almen medicin, men vi opfordrer alle speciallæger og medlemmer henført til FYAM til at lægge billet ind på de resterende pladser. Medlemmer vælges for 2 år og suppleanter for 1 år ad gangen. 

Mødedeltagelse honoreres, men arbejdet er drevet af faglig lyst og interesse, og det giver inspiration, som rækker lidt udover den daglige klinikdrift – selvom den altid har sit afsæt heri. 

Hvis du brænder for at være med, skal du sende et valgoplæg til dsam@dsam.dk senest den 26. august kl. 10. Oplægget lægges på vores oversigt over kandidater til valget. Er du i tvivl, kan du møde medlemmerne af den nuværende regionsbestyrelse på ovenstående møde.  

Vi håber meget, at du har lyst til at være med. 

Læs mere om valget her
Copyright © 2025 Dansk Selskab for Almen Medicin, All rights reserved.

Skriv til os på:
Dansk Selskab for Almen Medicin, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø
dsam@dsam.dk

Vil du ændre, hvordan du modtager mails fra os?
Du kan opdatere dit valg af nyhedsbreve eller afmelde alle nyhedsbreve.