Nyhedsbrev Forskningsnyt Ændringer i organisationen af de regionale lægevagtsmodeller Gennem en årrække har den traditionelle lægevagtsmodel undergået forskellige reorganiseringer. Dette landsdækkende studie beskriver de nuværende regionale organiseringer samt interregionale forskelle.    I alle regioner og uanset tidspunkt på dagen udfører lægevagtsmodellerne via telefon en primær vurdering og visitation af borgernes henvendelser.   I tre regioner er organiseringen delt i en natlægevagtsmodel og en model for øvrig vagttid. Særligt i natlægevagtsmodellen gøres der nu brug af andre sundhedsprofessionelle end læger, blandt andet sygeplejersker til telefonvisitation og paramedicinere til hjemmebesøg.   De nye organiseringer har i stort omfang medført ændret datapraksis. Patientkontakterne registreres derfor delvist ikke længere i nationale registre, hvilket er en hæmsko for landsdækkende forskning fremadrettet. Læs artiklen her Er brug af ultralydsskanning i almen praksis sikkert? Erfarne almenmedicinske professorer foretog en blindet gennemgang af journaldata og tværsnitsdata på 564 patienter, som var blevet undersøgt med ultralyd af deres praktiserende læge.   I undersøgelsen fandt vi en lav risiko for mulig fejldiagnostik (5,3 %), potential overdiagnostik (0,7 %) og tilfældige fund (0,7 %).   I 11 (2,0 %) patientjournaler blev der identificeret en re-konsultation, som synes forårsaget eller muligt forårsaget af den praktiserende læges ultralydsskanning.:   Potentielt problematiske skanninger forekom hyppigere blandt læger med lav skanningskompetence, og visse typer ultralydsskanninger synes at indebære en særlig risiko.    Læs artiklen her Kortlægning af dansk almen praksis I denne opdaterede beskrivelse af almen praksis i Danmark gives et overblik over struktur, finansiering og organisation.   Den praktiserende læges rolle som forebygger, gatekeeper og centrale position i et omkostningseffektivt sundhedsvæsen beskrives.   I artiklen peges desuden på nogle af de udfordringer dansk almen praksis står i, såsom lægemangel, stigende antal patienter med kroniske sygdomme og behov for investering og styrket integration mellem sektorer.   Artiklen kan forhåbentlig være nyttig i internationale sammenhænge, hvor der er behov for at beskrive hvordan almen praksis fungerer i Danmark. Læs artiklen her Et systematisk review af RCT’er i almen praksis, hvor formålet har været at reducere overdødelighed og kardiovaskulær sygdom blandt patienter med svær psykisk sygdom Vi gennemgik litteraturen på området og fandt, at der var få studier og primært studier, der undersøger patienter med depression. Dette begrænser overførbarheden af resultaterne til andre former for svær psykisk sygdom såsom skizofreni eller bipolar lidelse. Evidensen viste:   Forbedringer i hjerte-kar-sundhed ved integreret behandling: Der er moderat evidens for, at integrerede behandlingsmodeller, som samtidig adresserer psykisk sygdom og hjerte-kar-risici, kan forbedre kardiovaskulære sundhedsindikatorer hos patienter med depression.   ”Collaborative care” kan reducere dødelighed ved depression: Der er lav evidens for, at collaborative care (behandling på tværs af sektorer) kan reducere den samlede dødelighed hos patienter med svær depression, men ingen studier har undersøgt sygdomsspecifik dødelighed. Læs artiklen her Kender sundhedsprofessionelle til overdiagnostik ved screening, og hvordan håndterer de denne viden? Et systematisk litteraturstudie Sundhedsprofessionelles opfattelse af overdiagnostik ved screening varierer betydeligt - fra at de mener, det er en alvorlig skade - til at de mener, det er en ubetydelig skade!   Ovenstående synes at være forbundet med:   deres overordnede opfattelse af fordele og ulemper ved screening   deres holdning til at tilbyde screening, som varierer fra at fraråde screening til at aktivt anbefale screening   og om de informerer befolkningen om overdiagnosticering, lige fra at give detaljerede forklaringer, til at give en begrænset eller ingen information om overdiagnostik. Læs artiklen her Hvordan skaber vi en mere bæredygtig almen praksis? Denne artikel præsenterer forslag fra praktiserende læger til en bæredygtig almen praksis og identificerer områder, som har brug for støtte på både klinisk og strukturelt niveau.   55 praktiserende læger deltog i en workshop (ved DSAM's årsmøde), hvor det blev diskuteret, hvordan vi udvikler en mere bæredygtig tilgang til sundhedsydelser i almen praksis.   Workshoppen resulterede i 101 idéer til, hvordan bæredygtige forandringer kan fremmes og identificerede områder, der har brug for støtte til at blive mere grønne og bæredygtige.   Halvdelen af ideerne vedrørte bæredygtige løsninger på klinisk niveau (tre temaer), mens den anden halvdel omhandlede forslag på det strukturelle niveau (fem temaer).   Yderligere studier bør udforske potentialet ved de identificerede idéer og undersøge, hvordan vi skaber en større kulturel accept af at prioritere bæredygtighed i almen praksis. Læs artiklen her Disse forskningsnyheder er udvalgt og leveret af Forskningsenhederne for Almen Praksis. Har du spørgsmål til en artikel, eller ønsker du at komme i kontakt med forskerne, så formidler vi gerne kontakten. Send en mail til dsam@dsam.dk. Copyright © 2025 Dansk Selskab for Almen Medicin, All rights reserved. Skriv til os på: Dansk Selskab for Almen Medicin, Stockholmsgade 55, DK - 2100 København Ø dsam@dsam.dk Vil du ændre hvordan du modtager mails fra os? Du kan opdatere dit valg af nyhedsbreve eller afmelde alle nyhedsbreve