Ændringer i Web-Patient-skemaer
De to PRO-spørgeskemaer, MRC-dyspnø og STarT Ryg Screening, udgår fra Web-Patient pr. 30. juni 2026. Dette sker bl.a. efter en faglig vurdering fra DSAM, der sammen med en evaluering af forbruget af skemaerne har ført til beslutning om at lade skemaerne udgå for på sigt at give plads til andre.
I løbet af 2026 udskiftes det nuværende Stress-skema med PSS-10 (Perceived Stress Scale), som specifikt måler stress. PSS er internationalt anerkendt, valideret og anvendes allerede i nationale undersøgelser af danskernes helbred. Det nuværende stress-skema udgår derfor, når PSS-skemaet er klar til anvendelse i Web-Patient.
|