Lægedage 2025
Har du ikke fået tilmeldt dig til Lægedage 2025 i Bella Centret, så er der fortsat mulighed for det. Sidste frist for tilmelding er den 22. oktober.
Lægedage starter mandag den 10. november, og du kan vælge mellem ikke mindre end 143 kurser.
Årets tema er: "Mental sundhed – hvad kan almen praksis i forhold til patienter med psykiske lidelser, mistrivsel og usynlige handicap?"
Lægedage er en rigtig god anledning til at møde dine kolleger, drøfte fremtiden for almen praksis, få opdateret din faglige og organisatoriske viden og til at netværke. Derfor er der ”netværksbar” efter kurserne mandag, onsdag og torsdag.
Tirsdag er netværksbaren og ”Mød formændene” slået sammen, så du kan sidde og nyde et glas og lidt mad, mens du hører de to formænd, Bolette Friderichsen og Jørgen Skadborg, svare på spørgsmål fra salen.
Særligt tilbud til uddannelseslæger i forhold til Lægedage
Hvis du melder dig ind i PLO som uddannelsesmedlem, får du særlig rabat på Lægedage. Det er gratis at melde sig ind i PLO, som uddannelseslæge.
Se, hvordan du gør det på PLO's hjemmeside.
|