Tilbage til oversigt

Nyhedsbrev

Aktuelt om covid-19 og andre luftvejsvira

Efteråret er over os, og der er masser af snot, feber og hoste blandt vores patienter. SSI informerer om, at der aktuelt er både covid-19-, RS- og influenzavira i omløb. I almen praksis mærker vi allerede et stort flow af patienter med symptomer på en luftvejsinfektion. Derfor har vi i DSAM's pandemitaskforce sammen med gode kollegaer samlet lidt opdateret viden om håndtering af virussygdomme i almen praksis, med fokus på covid-19-sygdom og baseret på den aktuelle retningslinje (8. november 2023).
Følg smittetrykket for covid-, RS- og influenzavirus
Sundhedsstyrelsens retningslinjer for håndtering af covid-19

Generelt om covid-infektion

Covid-19 er ikke længere klassificeret som en alment farlig sygdom, og det forventes, at der fremover vil være covid-19-smitte hele året – men med opblussen i incidensen i efterårs- og vintersæsonen. Det betyder, at der ikke er særlige forholdsregler i forhold til smitte eller regler om isolation. Man bør forholde sig som vanligt ved symptomer på en akut luftvejsinfektion, dvs. blive hjemme, hvis man føler sig uarbejdsdygtig, og bruge mundbind, hvis man omgås sårbare, f.eks. i lægens venteværelse.  
 

Symptomer på covid-19

Covid-19-symptomer debuterer typisk to dage efter smitte. Cirka en uge efter symptomdebut vil virus typisk være clearet fra de øvre luftveje, og patienten vil være i bedring og smittefri. Enkelte symptomer, f.eks. hoste, kan dog persistere længe.

I sjældne tilfælde udvikler covid-19-infektionen sig på dette tidspunkt til alvorlig systemisk sygdom, især viruspneumoni. Som praktiserende læger skal vi derfor være opmærksomme på patienter med risikofaktorer for alvorlig covid-19-sygdom samt patienter med væsentlige luftvejssymptomer eller påvirket almen tilstand. Typisk vil forværringen optræde 5-8 dage efter symptomdebut, hvorfor det kan give mening at aftale opfølgning i denne periode. På det tidspunkt er det for sent at behandle med Paxlovid, så det er især med henblik på, om der er opstået behov for indlæggelse. Opfølgningen kan foregå på video, hvor hvile- og anstrengelsesdyspnø (f.eks. ved rejse-sætte sig-test) og respirationsfrekvens kan vurderes.
 

Hvem skal testes for SARS-CoV-2?

Hvis patienten har risikofaktorer, kan det være relevant at teste med henblik på evt. senere Paxlovidbehandling. Selvtest er godkendt til dette formål. Selvtest ved symptomer kan også være relevant, hvis man omgås mennesker med risikofaktorer. 
Pixi-vejledning for behandling med Paxlovid i almen praksis

Behandling i almen praksis

Behandlingen af covid-19 i almen praksis er todelt:
  1. Paxlovid
  2. Symptomatisk behandling
Ad 1. Paxlovid
Almen praksis varetager nu behandling med Paxlovid (Se ovenstående pixi-vejledning).
Paxlovid blev tilgængeligt i 2022 i uge 43, og frem til uge 51 blev der udskrevet i alt 900 behandlinger med Paxlovid, heraf 400 af egen læge og 500 af sygehusafdelinger, eventuelt i samarbejde med egen læge. En erfaringsopsamling i januar 2023 fra de infektionsmedicinske afdelinger viste, at der var mange henvendelser, der ikke endte med recept, enten fordi patienten var uden for målgruppen eller pga. mulige interaktioner, her især NOAK. Der var ikke nogen alvorlige bivirkninger i nogen regioner.

Virkningen af Paxlovid blev forud for godkendelse undersøgt i et lodtrækningsstudie blandt 2.246 uvaccinerede voksne personer med mild/moderat covid-19 og mindst én risikofaktor for alvorlig covid-19. Studiet viste, at Paxlovid reducerede risikoen for indlæggelse og død med 88 % ved behandling inden for 5 dage fra symptomdebut. Studiet blev udført, før Omikron blev den dominerede variant. Siden har flere observationelle ”real world”-studier vist, at Paxlovid også reducerer risikoen for indlæggelse og død blandt vaccinerede personer og på det tidspunkt i epidemien, hvor Omikron blev den dominerende variant.

Risikoen for indlæggelse og død som følge af covid-19 var i disse studier i forvejen lille (typisk under 1 %), men behandling med Paxlovid reducerede altså denne risiko yderligere (ref. Fagligt notat vedr. tabletbehandling til forebyggelse af alvorlig covid-19 hos personer i øget risiko, SST, feb. 2023).

Ad 2. Symptomatisk behandling af covid-19
Smertestillende og febernedsættende medicin samt evt. afføringsregulering.
Ved vedblivende tør hoste post-covid kan Budesonid-inhalationer forkorte forløbet.
 
Budesonid-inhalation, præparatanmeldelse

Hvordan håndteres patienter med langvarige symptomer eller senfølger efter covid-19?

SST definerer langvarige symptomer ved covid-19 som symptomer, der persisterer mere end 4 uger efter symptomdebut, og som ikke kan forklares ved anden årsag. Symptomer som persisterer længere end 12 uger defineres som senfølger.

Hverken langvarige symptomer eller senfølger efter covid-19 medfører i sig selv behov for sundhedsfaglig indsats. Lette symptomer kan persistere i mange måneder og fortsat aftage spontant. Senfølger efter covid-19 opfattes derfor ikke som en kronisk tilstand.

Nogle patienter med langvarige symptomer eller senfølger kan få behov for en sundhedsfaglig indsats. Opgaven for den praktiserende læge er at vurdere kompleksiteten og alvoren af symptomerne, samt hvordan den enkeltes funktionsniveau er påvirket.

Patienter med komplekse symptomer kan henvises til specifikke hospitalsafdelinger ved mistanke om sygdom i et enkelt organsystem, alternativt til en af de regionale senfølgeklinikker ved mistanke om sygdom i flere organsystemer og behov for tværfaglig vurdering og behandling.
Senfølger ved covid-19
Copyright © 2023 Dansk Selskab for Almen Medicin, All rights reserved.

Skriv til os på:
Dansk Selskab for Almen Medicin, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø
dsam@dsam.dk

Vil du ændre, hvordan du modtager mails fra os?
Du kan opdatere dit valg af nyhedsbreve eller afmelde alle nyhedsbreve.