Nyhedsbrev

Den nationale opgavebeskrivelse for almenmedicinske tilbud er offentliggjort

Kære kollega

Sundhedsstyrelsen har netop offentliggjort den endelige "nationale opgavebeskrivelse for almenmedicinske tilbud".

Dokumentet forventes at træde i kraft 1. januar 2027, men bliver først bindende, når økonomi og vilkår er forhandlet mellem PLO og Danske Regioner.

Opgavebeskrivelsen er et nationalt styrings- og udviklingsredskab, som både definerer faglige opgaver og danner grundlag for ledelsesmæssig opfølgning.

Tre centrale budskaber

• Det er DSAM's opfattelse, at opgavebeskrivelsen fastsætter en national ramme, men den ændrer ikke den lægefaglige dømmekraft. Den beskriver opgaver og retning, men den kliniske vurdering og prioritering ligger fortsat hos den enkelte speciallæge i almen medicin.
• Det afgørende bliver implementeringen og de kommende forhandlinger mellem PLO og Danske Regioner. De nye krav skal følges af forhandlede rammer, der sikrer, at der er tilstrækkelig tid og ressourcer til de nye opgaver.
• Reformen kan kun lykkes i tæt dialog med almen praksis. Implementeringen skal ske med reel inddragelse af de praktiserende læger – nationalt, regionalt og lokalt.

Hvad er gået forud: lovpakke, forståelsespapir og fagligt råd

I sommer blev lovpakke 2a sendt i høring. Den indeholdt elementer, som for DSAM var uacceptable.  De praktiserende læger ville miste indflydelse på de faglige institutioner og kunne pålægges opgaver uden aftale.

I september måned 2025 blev der indgået et forståelsespapir mellem regeringen og PLO, som blandt andet sikrede, at nye opgaver skal forhandles. Derudover blev der etableret et Fagligt Råd for at sikre sammenhæng mellem opgavebeskrivelse, kvalitet, efteruddannelse og forskning.  Loven blev tilpasset hertil og offentliggjort i december 2025.

Det blev aftalt, at opgavebeskrivelsen skulle være i overensstemmelse med forståelsespapiret. Derfor fremgår det af opgavebeskrivelsen, at:

• Regionens ledelse skal understøtte den faglige udvikling af det almenmedicinske speciale med respekt for det, som Fagligt Råd peger på i relation til kvalitet, efteruddannelse og forskning.
• Fagligt Råd har en central rolle i at vurdere, hvilke væsentlige justeringer i opgavebeskrivelsen, der skal medføre genforhandling af de økonomiske vilkår mellem parterne.
• Krav til basal tilgængelighed og åbningstid videreføres uændret.

Opgavebeskrivelsens indhold

Opgavebeskrivelsen beskriver almen praksis’ faglighed og opgaver med en bred pensel og med respekt for lægelig dømmekraft. Den nationale opgavebeskrivelse består af:

• En myndighedsrettet del, som ikke alle klinikker skal levere individuelt, men som det samlede almenmedicinske tilbud forpligtes på.
• En basisfunktion, som alle praksis skal kunne leve op til fra 1. januar 2027, og som indeholder konkrete nye opgaver inden for senfølger, pakkeforløb og demens.
• Kapitler om udvikling, implementering og opfølgning.

Flere centrale elementer er fastholdt eller præciseret i en retning, som DSAM har arbejdet for:

• Kontinuitet og personcentreret medicin er tydeligt beskrevet.
• Den faglige ledelse skal tage afsæt i indsigt i det almenmedicinske speciale.
• Den faglige ledelse omfatter ikke organisering og drift af de enkelte klinikker.
• Der skal være faste speciallæger fysisk til stede i klinikkerne.
• Praksiskonsulenter og Kommunalt-Lægelige Udvalg bevares.
• Sygehusene får 3 dages svarfrist ved skriftlig sparring.
• Sygehuslæger skal selv håndtere svar på bestilte undersøgelser og selv viderehenvise, når de finder indikation for dette.
• Dataindsamling skal ske med mindst mulig administrativ byrde og så vidt muligt afledes af kliniske arbejdsgange.

Nye opgaver

Opgavebeskrivelsen indeholder nye opgaver, bl.a.:

I den myndighedsrettede del:

• Almenmedicinske tilbud til borgere med særlige behov.
• Fasttilknyttet læge på sundheds- og omsorgspladser (her ansættes også andre faggrupper, bl.a. geriatere, og den praktiske organisering er endnu ikke afklaret).

I basisfunktionen:

• Opsøgende indsats ved udeblivelser til børnevaccinationer.
• Større rolle i basal palliation.
• Koordination for sårbare patienter.
• En hensigtserklæring om ICPC-kodning og færre ydelseskoder.
• Vedligehold af diagnosekort.
• Pakkeforløb for KOL og kroniske lænderygsmerter.
• Udredning af udvalgte patienter med demens.
• Systematisk opfølgning efter kræftforløb.

Ambitionsniveauet er højt, og det gør de kommende forhandlinger om rammer og ressourcer afgørende.

Regionernes ansvar

Det videre forløb

Næste afgørende skridt er forhandlingerne mellem PLO og Danske Regioner om økonomi og vilkår.

Opgavebeskrivelsen vil løbende skulle revideres med inddragelse af DSAM. Næste gang forventes at være om fire år.

DSAM vil fortsat følge implementeringen tæt. Vi oplever et stigende arbejdspres, og DSAM's repræsentanter deltager aktuelt i et rekordhøjt antal møder og arbejdsgrupper i forbindelse med sundhedsreformen – herunder om pakkeforløb, PRO-data, kvalitetsstandarder, specialebeskrivelser og palliation.

Det er afgørende, at den almenmedicinske faglighed er til stede dér, hvor beslutningerne træffes. DSAM vil arbejde for, at udviklingen af specialet fortsat sker med afsæt i kontinuitet, lægelig dømmekraft og realistiske rammer for klinikkerne.

Om Fagligt Råd
 

• Kliniske vejledninger
• Klyngebaseret kvalitetsudvikling
• Efteruddannelse
• Forskning
• Den nationale opgavebeskrivelse

• 2 repræsentanter fra DSAM
• 2 repræsentanter fra PLO
• 2 repræsentanter fra Danske Regioner
• 1 repræsentant fra Sundhedsstyrelsen
• 1 repræsentant fra Indenrigs- og Sundhedsministerie