Nyhedsbrev Forskningsnyt Den strukturelle validitet af Anxiety Symptom Scale (ASS) - et dansk valideringsstudie Anxiety Symptom Scale (ASS) er en psykometrisk test, som anvendes til screening i almen praksis. Testen har ni spørgsmål om symptomer på angstlidelser og et om funktionsnedsættelse.   Tidligere forskning viser, at det kunne være en fordel at reducere antallet af svarkategorier. Dette studie undersøger og afprøver en modificeret version af ASS (mASS) med færre svarkategorier.   Både ASS og mASS blev tilpasset en bifaktormodel. ASS passede bedre end mASS. Modellen tyder på, at ASS primært måler et enkelt underliggende træk.   Funktionsnedsættelse blev godt forudsagt af den generelle faktor. De første ni spørgsmål kan ses som et endimensionelt mål for global angst, der viser en betydelig korrelation med funktionsnedsættelse.   Instrumentet er nyttigt for praktiserende læger, når de skal vælge indledende behandling. ASS målte ikke mere præcist med færre svarkategorier eller udeladelse af et spørgsmål om panikangst. Læs artiklen her Læs også artikel om samme ph.d.-projekt i Practicus KBU-læger vil gerne ultralydsskanne I denne nationale spørgeskemaundersøgelse undersøges KBU-lægers ultralydsuddannelse, oplevede skanningskompetencer og forventninger til fremtidig brug af ultralyd.   De fleste KBU-læger har modtaget ultralydsuddannelse og anvendt ultralyd men sjældent i almen praksis.   På trods af ultralydstræning oplever de begrænset skanningskompetence og efterspørger kurser, praktisk øvelse og supervision.   KBU-lægerne ser generelt positivt på ultralyd og forventer at bruge teknologien i deres fremtidige arbejde i almen praksis, hvor de ser ultralyd som rekrutterende til specialet. Læs artiklen her Patienter med skuldersmerter har brug for mere støtte i beslutningsprocessen Behandlingen af skuldersmerter kan være kompleks, og ofte er træning ikke nok. Dette interview-studie undersøgte patienternes beslutningsbehov for at afdække mangler i nuværende praksis. Studiet fandt følgende:   Patienterne oplever ofte usikkerhed i mødet med sundhedsvæsenet (inkl. i almen praksis) – særligt når diagnosen er uklar, eller når behandlingsmulighederne ikke er tilstrækkeligt forklaret. Flere patienter oplever manglende viden om reel effekt og bivirkninger ved eksisterende behandlinger.    Beslutninger skal tage afsæt i personcentreret omsorg: En paternalistisk tilgang kan føre til konflikter og fortrydelse på sigt. Fælles for alle er, at de ønsker valget om at blive involveret i beslutningsprocessen – men i forskellig grad og afhængig af konteksten.   Et støttende miljø gør en forskel: Beslutningsprocessen påvirkes af emotionel støtte, livsomstændigheder og tilgængelige ressourcer. Afgørende for en god oplevelse i processen er en tillidsfuld relation til den sundhedsprofessionelle, tilstrækkelig tid samt hjælp til at navigere sundhedssystemet. Læs artiklen her Stort fald i udskrivning af tramadol Gennem de senere år har der været stort fokus på at ændre forbruget af opioider i Danmark, herunder specifikt at reducere forbruget af opioidet tramadol.   I dette nye studie viser vi, at lægerne reagerede på myndighedernes opfordringer, og forbruget af tramadol faldt 35 % fra 2017 til 2023.   Flere danskere fik til gengæld udskrevet morfin, men det samlede forbrug af morfin var uændret i tidsperioden. Det indikerer altså, at morfin i stigende grad udskrives i kortere tid og/eller lavere doser, hvilket også er i overensstemmelse med anbefalingerne. Læs artiklen her Disse forskningsnyheder er udvalgt og leveret af Forskningsenhederne for Almen Praksis. Har du spørgsmål til en artikel, eller ønsker du at komme i kontakt med forskerne, så formidler vi gerne kontakten. Send en mail til dsam@dsam.dk. Copyright © 2025 Dansk Selskab for Almen Medicin, All rights reserved. Skriv til os på: Dansk Selskab for Almen Medicin, Stockholmsgade 55, DK - 2100 København Ø dsam@dsam.dk Vil du ændre hvordan du modtager mails fra os? Du kan opdatere dit valg af nyhedsbreve eller afmelde alle nyhedsbreve