Forskningsnyt

Fast læge giver bedre behandling

Kontinuitet i behandlingen hos den praktiserende læge er tidligere blevet forbundet med bedre sundhed for patienterne, men betydningen af at være tilknyttet den samme klinik over en længere periode er ikke før blevet undersøgt i større studier i Danmark. Dette populationsbaserede registerstudie omfatter 4,5 millioner voksne danskere, og de indsamlede data dækker perioden fra 1. januar 2006 til 31. december 2021.

• Sammenlignet med en patient med mindst 10 års tilknytning til samme praksis havde en patient med kun 0-1 års tilknytning en højere risiko for at dø, en lavere grad af tværsektoriel kontinuitet i behandlingen, flere uplanlagte hospitalsbesøg og mere kontakt med sundhedsvæsenet uden for normal åbningstid.
   
• Resultaterne indikerer, at det er sundhedsfremmende for patienter at blive i samme lægepraksis I en længere periode, da det øger behandlingskvaliteten og mindsker behovet for kontakt til det akutte sundhedsvæsen.

Aktivitetsbegrænsende muskelskeletsmerter hos børn og unge

I dette studie undersøges prognose og prognostiske faktorer for 8 til 19-årige med muskelskeletsmerter i almen praksis.

• En tredjedel af børn og unge oplever fortsat aktivitetsbegrænsende muskelskeletsmerter 6 måneder efter at have set egen læge, og en fjerdedel er stadig påvirkede 12 måneder efter.
   
• Børn og unge med vedvarende muskelskeletsmerter (6 måneder) har besvær med dagligdagsaktiviteter på grund af deres smerter; en af de mest bemærkelsesværdige er besvær med at bære skoletasken.
   
• Længere smertevarighed, forbrug af smertestillende medicin, søvnforstyrrelse og psykiske symptomer er prognostiske faktorer for længerevarende smerte.

Praktiserende lægers indre motivation, behandlingskvalitet og respons på akkreditering

• En kombineret register- og spørgeskemabaseret undersøgelse i almen praksis viser, at praktiserende lægers indre motivation (at opleve en høj indre arbejdsglæde) er positivt relateret til forskellige mål for behandlingskvalitet.
   
• Almene praksisser med en relativt lav indre motivation reagerede på akkreditering ved at øge behandlingskvaliteten.
   
• Almene praksisser med en relativt høj indre motivation ændrede ikke behandlingskvaliteten som følge af akkreditering.

'Stuck or unstable' - partnerships between GPs and patients with complex chronic conditions

• Kronikermodellen lægger vægt på samarbejdet mellem patient og praktiserende læge, men vi mangler viden om, hvordan de mange patienter med kompleks multisygdom og deres praktiserende læger oplever udfordringer og partnerskab i forsøget på at samarbejde og vedligeholde en alliance.
   
• Dette kvalitative studie af 12 læge-patient-par viser, at på trods af uløste biomedicinske problemer, så kan lægen gøre en vigtig forskel for patienten ved at løse konflikter, tilpasse sig patientens behov, bistå med kontinuer støtte, og ved at være åben for at drøfte emotionelle problemer.
   
• Kronikermodellen har mangler, når det gælder samarbejdet mellem almen praksis og patienter med kompleks multisygdom: der er brug for udvikling og afprøvning af nye tilgange med fokus på empowerment og at være proaktiv med disse patienter.

Vedvarende intens sorg kan påvirke den efterladtes egen levetid

Dette kohortestudie bygger på information om sorgforløb hos 1.735 efterlevende. Forskergruppen har fulgt kohorten siden 2012 og har tidligere identificeret fem typiske sorgforløb.

Dette studie undersøger omfanget af de efterlevendes kontakt til almen praksis, brug af mentale sundhedsydelser, brug af psykofarmaka og deres dødelighed.

• Gruppen med vedvarende intens sorg havde indtil 8 år efter dødsfaldet et højere antal kontakter til almen praksis. Denne gruppe havde også generelt et større forbrug af sundhedsydelser, f.eks. samtaleterapi, ligesom de oftere fik ordineret antidepressiva eller beroligende medicin.
   
• Resultaterne viser også, at risikoen for at dø inden for 10 år var væsentligt højere hos de efterlevende med vedvarende høje niveauer af sorgsymptomer sammenlignet med dem lave niveauer.

Kræftforløb hos patienter med svær psykisk sygdom

• I dette kvalitative interviewstudie fortæller patienter med svær psykisk sygdom, at de ofte følte sig overset, misforstået eller marginaliseret i kræftbehandlingen, hvilket kan føre til forsinket diagnose og behandling.
   
• Ufuldstændig koordination/samarbejde og kommunikation mellem praktiserende læger og psykiatere påvirker opfølgning og kvalitet i kræftforløbet negativt for denne patientgruppe.
   
• Patienterne efterspørger en mere empatisk og helhedsorienteret tilgang, hvor deres mentale helbred tages alvorligt og integreres i kræftbehandlingen – her kan almen praksis have en vigtig rolle med kendskab til patienten og biopsykosocial tilgang til sundhed.

Falske forudsætninger, falske løfter: Ikke-videnskabeligt dokumenterede kræftbehandlinger på sociale medier

• Der cirkulerer misinformation om kræftbehandlinger på sociale medier, som ofte er gennemsyret af interesse konflikter.
   
• Dette kan påvirke kræftpatienters beslutninger om behandlinger og kan føre til optag af farlige eller ineffektive behandlinger.
   
• Det er vigtigt, at læger er opmærksomme på, at patienters bekymringer eller behov kan stamme fra trends på sociale medier.