RP Supervision
FYAM-kampagne 2012-2013
Om kampagnen
Den kliniske del af uddannelsen til almenmediciner foregår, for en stor del af den, efter mesterlæreprincippet. Refleksion via supervision er helt centralt. Vi har brug for løbende at få vores kompetencer og rutiner evalueret, for sådan bliver vi bedre almenmedicinere.FYAM ønskede med kampagnen 'rp. supervision' at sætte fokus på den gode supervision samt den gode uddannelse både for uddannelseslægerne og for tutorlægerne. Kampagnen løb over et år fra den 5. oktober 2012 (FYAM/DSAM årsmødet 2012) til årsmødet 2013.
Supervision - et flertydigt begreb
Supervision er ikke noget entydigt begreb. Ordet 'supervision' bruges i mange forskellige sammenhænge og blandt mange forskellige faggrupper. Da vi planlagde at lancere FYAM's supervisionskampagne, blev vi advaret af vores ældre kolleger i DSAM om, at 'supervision' kunne give associationer til psykologiserende personlig udvikling. Den frygt er der nu ingen hjemmel for, da vores brug af ordet ligger langt fra det navlebeskuende.
'Supervision' er det ord, vi bruger i det daglige, når vi som uddannelseslæger i almen praksis og på sygehusene taler om faglig vejledning, støtte og refleksion, typisk sammen med en mere erfaren kollega og med det formål at udvikle professionelle færdigheder. Vores brug af ordet indeholder også et element af tilsyn, så det sikres, at den, der bliver superviseret, opnår kompetencer, så han/hun kan udføre sit arbejde som praktiserende læge på en etisk og faglig forsvarlig måde.
Det handler med andre ord om professionel læring, den læring som vi hver dag i løbet af vores 5-årige speciallægeuddannelse stræber efter. Denne fungerer ofte bedst, når den er resultat af egen refleksion over situationer, hvor man fagligt er kørt fast, evt. hjulpet på vej af supervisor. Men vi er ikke dogmatiske i vores tilgang til supervision og tør godt sige, at målet, at vi bliver så gode speciallæger i almen medicin som muligt, helliger midlet.
Hvad er god supervision for dig? Det er i virkeligheden det vigtigste spørgsmål. Nedenfor har vi medtaget nogle definitioner til inspiration:
Hans WestDaværende FYAM-redaktør på Practicus
Psykologisk pædagogisk ordbog
Supervision er
En metode, hvorved personer, der beskæftiger sig med psykologisk rådgivning, får lejlighed til at gennemdrøfte og gennemarbejde problemer i en åben og uformel atmosfære med specialister, f.eks. ældre kolleger, enten individuelt eller i grupper.
Kollegial supervision forstået som indbyrdes, aftalt, støttende, igangsættende og pædagogisk orienteret samtale, hvor en mere erfaren fagfælle hjælper en mindre erfaren med at integrere faglige kundskaber og holdninger således, at fagfællen bliver bedre i stand til at agere i forhold til sit fags teorier og metoder; der er tale om en faglig dialog som giver muligheder for i et kollegialt forum at behandle det, der kan være svært i dagligdagen.
PB Rasmussen & K Bentzen:
'Supervision udgør et »arbejdsrum«, hvori lægen sammen med kolleger og en supervisor, efter behov, kan se på lægepatientsamtalerne fra mange vinkler. Supervisor ser ikke patienten. Supervisionens sigte er at øge deltagernes kompetence og autonomi. Der er således både et indlærings- og udviklingsperspektiv m.h.t. lægens faglighed. Supervisionen kan fokusere på patientens historie, på relationen mellem læge og patient og på lægen som terapeut. Supervision er ikke terapi, hverken for lægen eller patienten. Supervision kan foregå individuelt eller i gruppe.'