Dansk Selskab for Almen Medicin logoDansk Selskab for Almen Medicin logo
Klinisk vejledning

Publiseret: 2006

Demens i almen praksis

Udredning, diagnostik, behandling og opfølgning

OBS: Vejledning over 5 år

DSAM tager forbehold for, at der kan være nye retningslinjer/ny evidens på området. Vi har dog valgt at lade vejledningen være aktiv, da der stadig er en del brugbar information i den.

KØREKORT

I forbindelse med kørekortfornyelse fra 70-års alderen skal lægen tage stilling til evnen til at føre motorkøretøj. Med stigende alder øges risikoen for at udvikle sygdomme, der kan påvirke køreevnen og dermed trafiksikkerheden. Demenssygdomme kan allerede på et tidligt stadium påvirke hjernens funktioner og medføre vanskeligheder ved at føre motorkøretøj. Det kan blandt andet skyldes nedsat reaktionsevne, forringet rum- og retningssans, dårlig hukommelse og koncentration samt svigtende overblik og planlægning. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på kognitive symptomer og eventuel demens. Til alle demente bør der stilles spørgsmål om transport og eventuel bilkørsel.

Læger er ifølge Lægelovens § 12 forpligtigede til at gribe ind ved oplagte tilfælde af svære kognitive svigt. Lægen bør hensynsfuldt forklare patienten, hvorfor bilkørsel findes uforsvarligt, og derpå opfordre patienten til at afholde sig fra fremtidig bilkørsel. I tilfælde af at opfordringen ikke overholdes, skal lægen rette henvendelse til embedslægen om sagen.

Personer med meget lette kognitive problemer behøver ikke nødvendigvis at køre med øget risiko for ulykker, så længe den pågældende kan kompensere og tilpasse kørslen til situationen og egen kapacitet. Hos demente, som selv fører motorkøretøj, skal der løbende foregå opfølgning af den kognitive funktion i forhold til kørefærdighed.

Der er problemer med bedømmelsen af kørefærdigheden i gråzonen mellem disse yderpunkter. Der findes ikke én test for kognitive funktioner, der med sikkerhed kan udpege de personer, som udgør en risiko i trafikken.

Bedømmelsen af de intellektuelle funktioner skal bygge på en klinisk helbredsvurdering, hvor den ansøgende dels skal udfylde ansøgningsskemaets forsidekorrekt uden hjælp, dels udføre urskivetesten og indlære tre ord, som skal gentages efter afledning.

De bedste prædiktorer for nedsat kørefærdighed er
  • Den nære pårørendes angivelse af kørehabilitet

  • Den nære pårørendes angivelse af personens funktion i dagligdagen

Motorattest

Alle personer på 70 år og derover skal under punkt G udfylde følgende to spørgsmål:

G 1. Har De eller har De haft psykiske sygdomme? Ja/Nej G 2. Har De problemer med at huske eller orientere Dem? Ja/Nej

Lægen skal under lægedelens punkt G udfylde følgende punkter:

G 1. Psykisk sygdom? Ja/nejG 1. Mental svækkelse eller kognitive problemer? Ja/Nej

Såfremt G1 eller G2 besvares bekræftende, skal følgende besvares:

G 1 a) Diagnosen b) Sygehistorien (kortfattet fremstillet) c) Undersøgtes nuværende tilstand samt art og dosis af eventuel medicinsk behandling.G 2. a) Er undersøgte orienteret i tid og egne data? b) Hvordan udføres urskivetesten med tidsangivelse kl. 11.10 eller kl. 16.40? – er tallene tilstede og korrekt placeret? – er viserne tilstede og korrekt placeret?

c) Hvor mange af tre indlærte ord huskes efter afledning? d) Er der bevaret dømmekraft og indsigt i egen situation?

Der skal henvises til vejledende helbredsmæssig køretest, hvis der foreligger sværere intellektuel svækkelse, og der kan henvises, især hvis der er mistanke om manglende dømmekraft og sygdomserkendelse (se nærmere Sundhedsstyrelsens retningslinjer i appendiks side 46).