Dansk Selskab for Almen Medicin logoDansk Selskab for Almen Medicin logo
Klinisk vejledning

Publiseret: 2009

Opsporing og behandling af overvægt hos voksne

Klinisk vejledning for almen praksis

OBS: Vejledning over 5 år

DSAM tager forbehold for, at der kan være nye retningslinjer/ny evidens på området. Vi har dog valgt at lade vejledningen være aktiv, da der stadig er en del brugbar information i den.

Klinisk trin 2

Vurder og behandl følgesygdomme i forbindelse med overvægt, og vurder den sundhedsfremmende effekt af et vægttab.

Evidensniveauer og anbefalingers styrke

A Ved et BMI > 25 er der gradvist forøget dødelighed.A Overvægt nedsætter insulinfølsomheden og giver dermed øget risiko for type 2-diabetes.A Overvægt øger risikoen for hjerte-kar-sygdom forårsaget af hypertension, dyslipidæmi og koagulationsforstyrrelser, hvilket igen øger risikoen for blodpropper i hjerte og hjerne.A Overvægt giver fysisk-mekaniske problemer som åndenød og søvnapnø, hudsymptomer, ledsmerter og problemer med personlig hygiejne.A Med overvægt følger ofte psykiske problemer som manglende selvtillid og lavt selvværd forårsaget af større eller mindre grader af diskriminering og socialisolering. Dette er mest udtalt hos kvinder.A Overvægt øger risikoen for specielt hormonfølsomme kræfttyper som brystendometrie- og æggestokkræft samt for tyktarmskræft.A Overvægt giver nedsat sædkvalitet og øget risiko for polycystisk ovariesyndrom (PCOS). En reversibel effekt af vægttab er kun vist ved PCOS og ikke ved nedsat sædkvalitet.A Tilsigtet vægttab har en gavnlig effekt på overlevelsen for personer med overvægtsrelaterede sygdomme og risikofaktorer herfor.A Tilsigtet vægttab hos raske individer uden overvægt eller moderat overvægt kan medføre negativ effekt på dødeligheden.B For overvægtige med risikofaktorer kan et vægttab på 5-10 % reducere risikoen for sygdom.

Tabel 2: Sygdomme og tilstande associeret med svær overvægt.

Relativ risiko (RR)

Associeret med metabo liske

konsekvenser

Associeret med overvægt

Stærkt øget

(RR > 3)

Type 2-diabetes

Galdeblæresygdomme

Hypertension

Dyslipidæmi

Insulinresistens

Ikke-alkoholisk steatohepatit

(fedtlever)

Søvnapnø

Åndenød

Astma

Social isolation og

depression

Træthed

Moderat øget

(RR 2-3)

Koronar hjertesygdom

Apopleksi

Podagra/hyperurikæmi

Osteroarthritis

Åndedrætssygdomme

Hernier

Psykologiske problemer

Let øget

(RR 1-2)

Kræft (bryst-, endometrie-,

colon- og andre)

Reproduktionsproblemer og

infertilitet

Polycystiske ovarier

Hudsymptomer

Katarakt

Varikøse vener

Muskuloskeletale probl.

Rygsmerter

Stressinkontinens

Ødem/cellulitis

[1]

Hvilke følgesygdomme er forbundet med overvægt og svær overvægt?

Som det fremgår af Tabel 2, er overvægt og svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme. De metaboliske følgesygdomme er primært relateret til glukose- stofskiftet, og sammenlignet med en normalvægtig kontrolperson er risikoen for type 2-diabetes mere end 10 gange forøget ved et BMI > 30. Risikoen for galdesten er kraftigt forøget. Der er moderat øget risiko for hjerte-kar-sygdom og let øget risiko for kræft, og risikoen for specielt hormonfølsomme kræfttyper som bryst-, liv- moderhals- og æggestokkræft forøges. Derudover forekommer også tyktarmskræft mest udtalt ved abdominal fedme. De fysisk-mekaniske problemer omfatter specielt åndenød og søvnapnø. Derudover er der ofte problemer med personlig hygiejne, hudinfektioner og ledsmerter i de vægtbærende led, specielt i knæ, men også i hofte og ryg. Risikoen øges eksponentielt med fedmegraden fra et BMI på ca. 30 og er herudover afhængig af nylig vægtøgning, alder og abdominal fedme.

Der er øget risiko for operationskomplikationer hos patienter med svær overvægt.

Er der sammenhæng mellem dødelighed og overvægt?

Ved et BMI > 25 øges dødeligheden af hjertesygdom og type 2-diabetes eksponen- tielt, men også dødeligheden af nyre- og leversygdomme, nogle kræftformer og lungesygdomme forøges. Analyserne, der danner baggrund for disse konklusioner, er justeret for køn, alder og rygestatus [13].

For overvægtige personer med overvægtsrelaterede sygdomme eller risikofakto- rer herfor, kan et tilsigtet vægttab have en gavnlig effekt på overlevelsen. Hos raske individer uden overvægt eller moderat overvægt kan et tilsigtet vægttab have en negativ effekt på overlevelsen og der er ikke fundet nogen reduktion af dødelighe- den ved vægttab for i øvrigt raske svært overvægtige [16].

For hver stigning på 5 BMI-enheder, hvilket sva- rer til ca. 15 kg kropsvægt, stiger dødeligheden med totalt 30%. Ved et BMI på 30-35 er den gennemsnitlige levetid reduceret med 2-4 år, og ved et BMI på 40-45 er levetiden reduceret med 8-10 år.

Et BMI på 30-35 reducerer levetiden med 2-4 år. Et BMI på 40-45 reducerer levetiden med 8-10 år.

Fysisk aktivitet nedsætter dødeligheden relateret til svær overvægt – mest markant for de mest inaktive personer. Blot 30 minutters rask gang dagligt har stor effekt.

Stigningen i dødelighed pga. hjertesygdom er 40% og pga. type 2-diabetes 116%, mens stignin- gen i dødelighed pga. kræftsygdomme kun er 10% [13]. For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at et BMI < 22,5 også medfører forhøjet dødelighed. Fysisk aktivitet nedsætter dødeligheden relateret til svær overvægt, og mest markant for de personer, som øger deres fysiske aktivitet fra ingen eller næsten ingen aktivitet med blot 30 minutters rask gang dagligt.

Hvad er fordelene ved et ønsket vægttab?

Vægttab medfører betydelige medicinske, økonomiske og personlige gevinster ved at:Vægttab medfører betydelige medicinske, økonomiske og personlige gevinster ved at:

  • Reducere blodsukkeret [17].

  • Reducere blodtrykket [18].

  • Reducere blodlipider og triglycerider [19].

  • Reducere risikoen for søvnapnø [20].

  • Reducere smerter i de vægtbærende led [21].

  • Reducere medicinudgifterne til comorbiditeter [22]

  • Forbedre livskvaliteten [23].

  • Forbedre psykologiske faktorer, herunder selvtilliden og selvværdet [23].

For overvægtige med risikofaktorer kan et vægttab på 5-10% reducere risikoen for følgesygdom [1, 4].

Er der nogen skadelige følger af et ønsket vægttab?

Et ønsket vægttab medfører overvældende helbredsfordele for personer med over- vægtsrelaterede sygdomme og risikofaktorer herfor – dog er der i meget få tilfælde set komplikationer i form af tidlig død [24]. Denne risiko er af ubetydelig størrelse sammenlignet med helbredsfordelene. Der skal dog være stor opmærksomhed på utilsigtet vægttab, som for både overvægtige og ikke overvægtige er forbundet med overdødelighed [16].

Gravide anbefales ikke et vægttab. For overvægtige gravide anbefales det, at vægtøgningen begrænses som angivet i Tabel 3 [25, 26].

Tabel 3: Hensigtsmæssig vægtøgning ved enkeltfoldsgraviditet [25, 26]

Vægt som prægravid

Hensigtsmæssig vægtøgning under graviditet

Undervægtig (BMI < 18,5)

13-18 kg

Normalvægtig (BMI 18,5-24,9)

10-15 kg

Overvægtig (BMI 25-29,9)

8-10 kg

Svært overvægtig (BMI ≥ 30)

6-9 kg

Rasmus kommer til aftalt forebyggelseskonsultation. Han får målt blodtryk og taljemål og skal have svar på sine blodprøver. Det viser sig, at han har forhøjet fasteblodsukker og dyslipidæmi.Lægen fortæller Rasmus, at der desværre allerede er andre tegn på kom- plikationer til overvægten end symptomerne i knæene. Det er derfor nødven- digt med livsstilsændringer, der kan nedsætte hans vægt, hvis han skal sikre sit helbred. Lægen fortæller også, at det kan blive nødvendigt med medicinsk behandling.