Tilbage til oversigt

Nyhedsbrev

Folkemøde 2026


DSAM og FYAM deltager igen i år med en delegation, der skal være med til at sætte almen praksis på dagsordenen. Almen praksis spiller en nøglerolle i sundhedsvæsenet, og almen praksis har mere end 40 mio. kontakter om året, så det er vigtigt, at vi også får vores stemme hørt. Folkemødet er fra den 11. til 13. juni.

FYAM og DSAM deltager i en lang række forskellige debatter om alt fra lægedækning til ADHD, sundhedsforsikringer og LGBT+. Hertil kommer en række møder med samarbejdspartnere med videre.

De fire debatter nedenfor er DSAM og FYAM med til at arrangere, så er du på Bornholm under Folkemødet, så kom forbi, deltag i debatten og få en snak med FYAM's og DSAM's repræsentanter.

Torsdag Fredag Lørdag Alle fire debatter finder sted i Apotekerforeningens telt, der ligger ved Allinge Apotek.

Vil du være med i et stærkt fællesskab?


Valgforberedelserne til DSAM's repræsentantskabsvalg er i fuld gang, og du har også mulighed for at stille op.

Der er brug for dig
Sundhedsvæsenet er i bevægelse. Sundhedsreformen skal implementeres, nye samarbejder skal etableres, og myndigheder efterspørger i stigende grad almen praksis’ viden og holdninger. Samtidig er der brug for et stærkt fællesskab og bagland i dit fagvidenskabelige selskab.

Derfor har vi brug for kolleger, der vil noget med deres fag, og som vil være med til at sætte retningen – ikke bare følge den.

Hvis du har lyst til at stille op til valget, skal vi have dit valgoplæg senest 26. august, men du må meget gerne sende det ind allerede nu. Du kan se de foreløbige kandidater her.
 

Regionale valgmøder
Der afholdes fire regionale valgmøder, og på flere af de regionale valgmøder er temaet sundhedsrådene, og hvad de betyder for almen praksis.

Datoerne for de fire regionale valgmøder er:

  • 17. august 2026 Region Nordjylland
  • 18. august 2026 Region Midtjylland
  • 19. august 2026 Region Syddanmark
  • 20. august 2026 Region Østdanmark
Som noget nyt i år, skal medlemmerne på Sjælland og øer stemme i Region Østdanmark frem for som hidtil i henholdsvis Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Har du lyst til at høre om arbejdet i din regionsbestyrelse, så får du mere information på valgmødet. Møderne krydres sædvanligvis med et aktuelt oplæg eller en spændende debat, så det er en god idé at sætte kryds i kalenderen allerede nu.
 
Læs mere om valget og hvordan du stiller op

Hvem skal have Talentprisen i år?

I DSAM ønsker vi at hylde engagement og dygtighed, og vi uddeler derfor hvert år vores ærefulde  "Talentpris" til en praktiserende læge eller uddannelseslæge, som har ydet en særligt bemærkelsesværdig og ekstraordinær indsats.

Det kan f.eks. være én, som arbejder målrettet for at løse en problemstilling, vi alle kan genkende, som sætter fokus på særlige faglige udfordringer, eller som utrætteligt arbejder for at skabe bedre vilkår og rammer for patienterne.

Med prisen følger 10.000 kr. Prisen overrækkes under festmiddagen ved DSAM's årsmøde den 2. oktober.

Send en mail senest mandag den 24. august til dsam@dsam.dk med navnet på din kandidat og et par ord om, hvorfor vedkommende fortjener at vinde.
Læs mere om Talentprisen og se tidligere års vindere
Copyright © 2026 Dansk Selskab for Almen Medicin, All rights reserved.

Skriv til os på:
Dansk Selskab for Almen Medicin, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø
dsam@dsam.dk

Vil du ændre, hvordan du modtager mails fra os?
Du kan opdatere dit valg af nyhedsbreve eller afmelde alle nyhedsbreve.