TIP 2: Deltag i et fagligt fællesskab
Kære FYAM-medlem
Som en del af FYAM's kampagne ”Trivsel i praksis” præsenterer vi TIP 2: Deltag i et fagligt fællesskab.
Som uddannelseslæge kan man i perioder opleve at stå lidt udenfor. Man er ofte midlertidigt ansat og træder ind i allerede etablerede arbejdsfællesskaber – enten i praksis eller på hospitalet. Det kan gøre det sværere at finde sin plads.
Tallene fra vores medlemsundersøgelse understreger denne udfordring: 46 % af hoveduddannelseslægerne oplever ensomhed under hospitalsdelen, og mange beskriver lignende oplevelser i andre dele af speciallægeuddannelsen.
Ensomhed er ikke et individuelt problem, men et fælles ansvar. Både arbejdspladserne og vi selv som uddannelseslæger har en rolle i at skabe og vedligeholde faglige og sociale fællesskaber – og i aktivt at indgå i dem.
|