Vil du selv stille op til valget?
DSAM har brug for engagerede almenmedicinere, så vi håber, at du vil overveje at stille op. Du kan sagtens stille op, selvom du ikke har mulighed for at deltage i det regionale valgmøde. Om du er nybegynder eller erfaren, betyder ikke noget – du kan stadig være med til at gøre en stor forskel for dine kolleger og for faget.
Som aktiv i DSAM får du et godt kollegialt netværk, du er med til at påvirke vores fags udvikling, og du får mulighed for at være med til at udvikle almen praksis.
Der holdes medlemsmøder med forskellige temaer i alle regioner, hvor der også er mulighed for at spørge ind til arbejdet i regionsbestyrelserne og repræsentantskabet. Dato for møderne finder du herunder, og klikker du på de forskellige links, kan du se tema for møderne.
Møderne i Region Nordjylland og Region Sjælland er afholdt.
Vi skal have dit valgoplæg senest den 26. august kl. 10. Oplægget kan for eksempel indeholde lidt om din baggrund, og hvad dine mærkesager er. Du må gerne sende et portrætfoto med.
Du kan se de valgoplæg, vi allerede har modtaget, på DSAM's hjemmeside.
Læs mere om valget til DSAM 👇
|