Tilbage til oversigt

Nyhedsbrev

Valg af ny formand


DSAM skal have ny formand, efter Bolette Friderichsen stoppede på posten ved årsskiftet. Maria Krüger er konstitueret formand, indtil en ny formand er valgt.

DSAM har derfor indkaldt til ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 14. marts 2026 kl. 9.30 - 10.15 på Comwell Kellers Park i Børkop. 

Alle medlemmer er velkomne til at deltage i det ekstraordinære møde, men det er kun medlemmer af repræsentantskabet, der har stemmeret. Det er kun muligt at deltage ved fysisk fremmøde, og du kan tilmelde dig mødet ved at sende en mail til asg@dsam.dk eller en sms på 31517131.

Hvem kan stille op og hvornår?
Alle medlemmer, der er speciallæge i almen medicin, har mulighed for at stille op til formandsposten. Fristen for at stille op udløber den 14. marts 2026 på selve repræsentantskabsmødet.

Hvis du ønsker at stille op, kan du med fordel sende en mail til sekretariatet med dit valgoplæg. På den måde kan dit kandidatur blive synliggjort i DSAM's nyhedsbreve og på hjemmeside. 

Du kan sende dit valgoplæg til DSAM på dsam@dsam.dk.

Foreløbige kandidater
Maria Krüger har meddelt, at hun stiller op til posten, som formand for DSAM. Du kan se Marias valgoplæg på DSAM's hjemmeside. Følg linket herunder.
 
Læs mere om valget og se valgoplæg

DSAM på instagram

Vi har udvidet vores kommunikationskanaler og er kommet på Instagram. 💡

Vil du følge med i, hvordan vi arbejder for at styrke almen medicin – fra kliniske vejledninger og kvalitetssikring til rekruttering, internationalt samarbejde og udvikling af sundhedsvæsenet? Så følg DSAM på instagram.

Her giver vi løbende indblik i det brede og vigtige arbejde, der foregår i og omkring DSAM, og viser, hvordan vi sammen udvikler specialet almen medicin.

Besøg DSAM på Instagram

Den nationale opgavebeskrivelse er udkommet


Fik du ikke læst vores nyhed om den nye nationale opgavebeskrivelse, har du mulighed for at finde den på vores hjemmeside. Her kan du læse DSAM's vurdering af den og finde henvisning til selve opgavebeskrivelsen.

Da opgavebeskrivelsen udkom, sagde Maria Krüger, konstitueret formand for DSAM, blandt andet:

"Opgavebeskrivelsen sætter rammerne. Det er afgørende, at implementeringen sker i tæt dialog med almen praksis og i respekt for specialet i et ligeværdigt samarbejde. Faglighed og kapacitet skal være på plads, førend en opgave kan tilgå almen praksis. DSAM vil nøje følge, hvordan regionerne forvalter deres udvidede ledelsesansvar, og sikre, at udviklingen sker i et tempo og med rammer, hvor specialet kan løfte opgaverne forsvarligt."

Sundhedsreformen
vores hjemmeside har vi samlet en oversigt over sundhedsreformen, den nationale opgavebeskrivelse med videre. Her finder du bl.a. lovtekster, høringssvar.
 
Læs mere om den nationale opgavebeskrivelse
Copyright © 2026 Dansk Selskab for Almen Medicin, All rights reserved.

Skriv til os på:
Dansk Selskab for Almen Medicin, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø
dsam@dsam.dk

Vil du ændre, hvordan du modtager mails fra os?
Du kan opdatere dit valg af nyhedsbreve eller afmelde alle nyhedsbreve.