Hvem skal have FYAM-prisen i år?
Hvert år til DSAM's årsmøde uddeles FYAM-prisen til en person, der er lidt udover det sædvanlige, og som fortjener anerkendelse for sin ekstraordinære indsats.
I 2026 ønsker FYAM at hylde en person, der gør en særlig indsats for at skabe bæredygtighed i bredeste forstand.
Vi leder efter en almenmediciner eller kommende almenmediciner, der yder en særlig indsats for det bæredygtige arbejdsliv, den bæredygtige behandling og bæredygtighed for klimaet.
Prisen gives til én, der sætter bæredygtighed i fokus og inspirerer andre til at gøre det samme. Du kan indstille kolleger i almen medicin, både fra SAMS, FYAM og DSAM.
Sammen med æren følger en flot gavekurv til både vinder og indstiller.
FYAM-udvalget udvælger vinderen på baggrund af de indsendte nomineringer. Din indstilling (max. en halv A4-side) skal sendes til dsam@dsam.dk senest den 4. september 2026.
|