Dansk Selskab for Almen Medicin logoDansk Selskab for Almen Medicin logo

FYAM-prisen

Årlig pris til en person, der er lidt ud over det sædvanlige

Oprettet/sidst redigeret den

Hvert år til DSAM's årsmøde uddeles FYAM-prisen til en person, som fortjener anerkendelse for sin ekstraordinære indsats. FYAM-prisen blev stiftet i 2013 og går til en person, der er lidt ud over det sædvanlige. FYAM-medlemmer kan indstille en uddannelseslæge, en praktiserende læge eller øvrige medlemmer af DSAM (herunder FYAM og SAMS) til prisen. En arbejdsgruppe i FYAM udvælger vinderen ud fra skiftende kriterier.

Hvem fortjener FYAM-prisen 2026?

I 2026 ønsker vi med FYAM-prisen at hylde en person, der gør en særlig indsats for at skabe bæredygtighed i bredeste forstand. Vi leder efter én almenmediciner eller kommende almenmediciner, der yder en særlig indsats for det bæredygtige arbejdsliv, den bæredygtige behandling og bæredygtighed for klimaet.

Det kan være en kollega, som har fokus på ét eller flere af følgende temaer:

  • Patienternes sundhed

  • Arbejder aktivt for at forebygge overdiagnosticering og overbehandling

  • Udfører patientcentreret behandling af høj kvalitet

  • Sundhedspersonales sundhed

  • Er opmærksom på sine kollegers velbefindende og tager initiativ til fællesskab og støtte

  • Inspirerer andre til at finde balance i arbejdsliv og privatliv

  • Planetens sundhed

  • Tager initiativer for at mindske klimaaftrykket

Prisen gives til én, der sætter bæredygtighed i fokus og inspirerer andre til at gøre det samme. Du kan indstille kolleger i almen medicin, både fra SAMS, FYAM og DSAM.

Sammen med æren følger en flot gavekurv til både vinder og indstiller.

FYAM-udvalget udvælger vinderen på baggrund af de indsendte nomineringer.Din indstilling (max. en halv A4-side) skal sendes til dsam@dsam.dk senest den 4. september 2026.Så kom til tasterne – og hjælp os med at hylde den, der gør hverdagen mere bæredygtig!