Tilbage til oversigt

Nyhedsbrev

Hvem skal have DSAM's Talentpris 2026?


I DSAM ønsker vi at hylde engagement og dygtighed, og vi uddeler derfor hvert år vores ærefulde  "Talentpris" til en praktiserende læge eller uddannelseslæge, som har ydet en særligt bemærkelsesværdig og ekstraordinær indsats.

Det kan f.eks. være én, som arbejder målrettet for at løse en problemstilling, vi alle kan genkende, som sætter fokus på særlige faglige udfordringer, eller som utrætteligt arbejder for at skabe bedre vilkår og rammer for patienterne.

Med prisen følger 10.000 kr.

I 2025 fik Bolette Frydendal Jeppesen prisen for hendes unikke kombination af kommunikations- og lægefaglighed.

Send en mail senest mandag den 24. august til dsam@dsam.dk med navnet på din kandidat og et par ord om, hvorfor vedkommende fortjener at vinde.

Prisen overrækkes under festmiddagen ved DSAM's årsmøde fredag den 2. oktober i Kolding.
Læs mere om talentprisen og se tidligere års vindere

Practicus Podcast møder den gamle og nye formand


Practicus Podcast har mødt den afgående og den nye formand i Dansk Selskab for Almen Medicin til en samtale om tiden, der er gået, og den retning, der tegner sig for almen medicin.

Maria Krüger er ny formand for DSAM, efter at Bolette Friderichsen stoppede på posten ved årsskiftet. Maria blev valgt ved et ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 14. marts 2026.

Medvirkende: Bolette Friderichsen og Maria Krüger.
Vært: FYAM-redaktør Solvej Videbæk Bueno.

Du finder podcasten her:
Hør podcasten med Bolette og Maria her

Practicus er kommet online

Normalt er du vant til at læse DSAM's medlemsblad i en fysisk udgave, men nu findes magasinet også online, så vi får udvidet vores kommunikationskanaler.

Du kan finde Practicus både via DSAM's hjemmeside og på www.practicus.dk.

Fremover vil du kunne læse alle artikler fra det trykte blad online. Derudover vil der også være dagsaktuelle artikler og reportager, som udelukkende bringes online.

Practicus online er bygget op på samme måde, som du kender fra det trykte magasin – altså opdelt i forskellige kategorier og temaer.

Læs Practicus online

Nyt medlem i Medicinrådet efter Maria Krüger


Professor Janus Laust Thomsen fra Aalborg Universitet er nyt medlem i Medicinrådet efter Maria Krüger, der er trådt ud af rådet.

Janus Laust Thomsen er udpeget af Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) som repræsentant for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM).

Maria stoppede i rådet for at kunne fokusere på sit arbejde som først konstitueret formand for DSAM og siden nu som formand for DSAM.
 
Læs mere om Janus' kommende arbejde i Medicinrådet
Copyright © 2026 Dansk Selskab for Almen Medicin, All rights reserved.

Skriv til os på:
Dansk Selskab for Almen Medicin, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø
dsam@dsam.dk

Vil du ændre, hvordan du modtager mails fra os?
Du kan opdatere dit valg af nyhedsbreve eller afmelde alle nyhedsbreve.