Tilbage til oversigt

Nyhedsbrev

Opdatering af "Palliation i praksis"-appen

DSAM's app om palliation er blevet opdateret. Den nye version indeholder forbedringer og nye funktioner, der gør det endnu lettere for sundhedsprofessionelle at yde palliativ behandling.

Appen baserer sig på vejledningen om palliation, der udkom i en opdateret version sidst i 2024. 

Nyt i appen:
  • Samtale om fremtidig pleje og behandling (Advance Care Planning)
  • Vurdering af behandlingsniveau
  • Forsøg på genoplivning
  • Afsnit om de pårørende.
Derudover er afsnittene om symptomlindring, subkutan behandling og den døende blevet opdateret for at sikre den bedste praksis.
 
Download appen via Google Play
Download appen via Apple appstore

DSAM søger lægefaglig konsulent til vejledningsområdet


DSAM søger en medredaktør til vejledningsområdet i 5 timer om ugen. Du vil indgå i DSAM’s vejledningsteam, som består af en almenmedicinsk redaktør og en chefkonsulent. Derudover er hele sekretariatet løbende involveret i området blandt andet ift. kommunikation om vejledningerne.

Det er et område, som hele tiden udvikler og fornyr sig – senest har vi udviklet lanceringswebinarer for vejledningerne og et nyt format: ”foreløbige vejledninger”.

Først og fremmest er opgaven for vores nye medredaktør at aflaste redaktøren med at læse og kommentere udkast på vejledninger og hjælpe arbejdsgrupper, som har behov for sparring til udarbejdelsen af den aftalte opgave. Der er også opgaver, som vedrører samarbejdet med andre aktører og specialer. Du vil løbende deltage i møder med vejledningsteamet og nogle gange bestyrelsen for at sikre kontinuerlig forventningsafstemning.

Ansøgningsfrist 9. maj
 
Se stillingsopslaget og læs mere om, hvordan du søger stillingen

Hvem skal have DSAM's Talentpris 2025?


I DSAM ønsker vi at hylde engagement og dygtighed, og vi uddeler derfor hvert år vores ærefulde Talentpris til en praktiserende læge eller uddannelseslæge, som har ydet en særligt bemærkelsesværdig og ekstraordinær indsats.

Det kan f.eks. være én, som arbejder målrettet for at løse en problemstilling, vi alle kan genkende, som sætter fokus på særlige faglige udfordringer, eller som utrætteligt arbejder for at skabe bedre vilkår og rammer for patienterne.

Med prisen følger 10.000 kr.

Send en mail  senest mandag den 18. august til dsam@dsam.dk med navnet på din kandidat og et par ord om, hvorfor vedkommende fortjener at vinde. Prisen overrækkes under festmiddagen ved DSAM's årsmøde fredag den 3. oktober i Kolding.
 
Læs mere om Talentprisen og se tidligere års vindere
Copyright © 2025 Dansk Selskab for Almen Medicin, All rights reserved.

Skriv til os på:
Dansk Selskab for Almen Medicin, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø
dsam@dsam.dk

Vil du ændre, hvordan du modtager mails fra os?
Du kan opdatere dit valg af nyhedsbreve eller afmelde alle nyhedsbreve.