Forfattere
Mogens Folkmann Andersen
Presse- og kommunikationsrådgiver hos DSAM
Mogens Folkmann Andersen
Presse- og kommunikationsrådgiver hos DSAM
To måneders politisk ventetid har sat reformarbejdet på pause. Nu er sundhedspolitikken tilbage på dagsordenen, og DSAM markerer sig i den offentlige debat.
DSAM's fagpolitiske arbejde har været præget af folketingsvalget. Ministerier og styrelser inviterede i over 2 måneder ikke til møder, hvilket satte sundhedsreformen på pause. Nu starter arbejdet igen. Der er ikke de store ændringer – ud over, at man vil fremskynde pakkeforløbene, hvilket af praktiske årsager er urealistisk. KOL-pakken, som er en af sundhedsreformens nye kronikerpakker, forventes dog at træde i kraft den 1. januar 2027 som planlagt.
I pressen: overdiagnosticering og ADHDI en artikel i Berlingske Tidende har flere hjerteforskere anbefalet, at alle voksne danskere bør få målt lipoprotein(a) i blodet for at identificere øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Flere af forskerne har økonomiske relationer til medicinalvirksomheder, som er ved at udvikle en behandling mod forhøjet lipoprotein(a). Det har DSAM's formand, Maria Krüger, påtalt i en kommentar i Berlingske Tidende.
Sammen med Nina Tejs Jørring, forperson for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, har DSAM skrevet et indlæg til Altinget. Vi er enige om, at ADHD-behandling af børn er en opgave for børne- og ungdomspsykiatrien.
Folkemødet
DSAM og FYAM sendte et stærkt hold til Folkemødet. Her deltog de i debatter om mistrivsel, demens, alkoholmisbrug, pakkeforløb, rygning, overgangsalder, polyfarmaci, ulighed og prioritering.
En debat om ADHD adresserede, at forsikringsselskaber tilbyder privat udredning for ADHD og derefter afslutter patienten med råd om at få egen læge til at overtage behandlingen eller henvise til sygehuset.
Practicus online
Måske har du allerede set det? Practicus har fået sit eget onlineunivers med artikler, podcasts og meget mere. I onlineudgaven finder du alle artikler fra den trykte udgave af magasinet, men herudover finder du også aktuelle artikler og reportager, som ikke er med i den trykte udgave.
Du finder også DSAM på en lang række online platforme: Facebook, LinkedIn og Instagram. Ligeledes finder du FYAM på Instagram og LinkedIn, og SAMS' lokalafdelinger har profiler på Instagram.
I en verden med stadigt flere medietilbud handler det om at være til stede dér, hvor medlemmer, samarbejdspartnere og beslutningstagere er.
DSAM
31. juli 2026
Hvordan bliver vi bedre praktiserende læger? Vidensbanken gør det lettere at dele erfaringer, idéer og kvalitetsprojekter på tværs af landet.
Artikel
DSAM
31. juli 2026
Kvalitet i almen praksis er tæt knyttet til faglig prioritering, klinisk skøn, relation, kontinuitet og evnen til at skabe sammenhæng i ofte komplekse patientforløb. Netop disse kernekompetencer blev drøftet som dimensioner af kvalitet på DSAM's repræsentantskabsmøde den 14. marts 2026.
Artikel