Fra nysgerrighed til nødvendighed

For nogle år siden handlede snakken om uddannelsesstillinger først og fremmest om interesse. Hvilket speciale kunne man se sig selv i? Hvilken introduktionsstilling lød mest spændende? I dag har samtalen ændret karakter. Den handler i højere grad om, hvordan man opbygger det stærkeste CV. Hvilke forskningsprojekter, kurser, studiejobs og frivillige poster gør én mest konkurrencedygtig? Og måske vigtigst af alt: Er der overhovedet en uddannelsesstilling, når KBU'en er afsluttet?

Usikkerheden om fremtidige uddannelsesstillinger fylder allerede fra de første semestre på studiet. Der bliver joket med, at vi uddanner os til arbejdsløshed, eller at vi står uden både job og bolig efter endt KBU. Humoren dækker over en reel bekymring, som præger mange studerende, længe før de skal søge deres første stilling.

Som studenterforening for almen medicin mærker SAMS udviklingen tydeligt. Tidligere var det primært kandidatstuderende med en spirende interesse for almen medicin, der deltog i vores arrangementer. I dag ser vi studerende allerede fra 1. semester. Det er fantastisk, at interessen for specialet opstår tidligt. Men vi oplever også, at engagementet ofte ledsages af et ønske om hurtigst muligt at styrke CV'et.

Det samme ses andre steder. Flere studerende prioriterer forskning, relevante studiejobs og foreningsarbejde – nogle gange på bekostning af studieliv, fritid og endda undervisning. Erfaring og engagement er værdifulde kompetencer, men det er tankevækkende, hvis de primært udspringer af frygten for ikke at være konkurrencedygtig.