Plantebaseret kost og kardiovaskulær sundhed

Kardiovaskulære lidelser er en af de hyppigste årsager til sygdom og død i Europa, og forekomsten af type 2-diabetes, hypertension, dyslipidæmi og overvægt er stigende. Disse tilstande håndteres i høj grad i almen praksis, hvor livsstilsinterventioner udgør en central del af behandlingen. Flere studier viser, at plantebaseret kost kan forbedre blodtryk, LDL-kolesterol, HbA1c og vægt. Men hvad er plantebaseret kost?

Plantebaseret kost defineres som et kostmønster med et højt indtag af grøntsager, frugt, fuldkorn, bælgfrugter, nødder og frø samt lavt eller intet indtag af animalske produkter. I de inkluderede studier dækker begrebet også vegetariske og veganske kostinterventioner.

Artiklen bygger på et narrativt litteraturstudie, som er baseret på en systematisk søgning i PubMed i februar 2026. I den primære søgning anvendtes MeSH-termerne "Diet, Plant-Based" og "Cardiovascular Diseases", og søgningen blev begrænset til systematiske reviews og meta-analyser, som var publiceret inden for de seneste 10 år. Derudover blev der foretaget en supplerende søgning vedrørende vegetarkost og BMI.

Hvad fandt vi?

Vegetariske kostmønstre er associeret med reduktion i blodtryk. I randomiserede studier ses signifikante fald i systolisk blodtryk på omkring 3-5 mmHg og i diastolisk blodtryk på 1-2 mm Hg sammenlignet med omnivorisk kost. Selv små blodtryksreduktioner kan have betydning på populationsniveau med reduktion i risiko for apopleksi og iskæmisk hjertesygdom.

Hos patienter med type 2-diabetes ses en signifikant reduktion i HbA1c på cirka 4 til 6 mmol/mol ved vegetarisk eller vegansk kost sammenlignet med kontrolkost. Effekten svarer til, hvad man ofte ser ved opstart af behandling med et peroralt antidiabetikum.

Ved større kostændringer kan behov for dosisreduktion af insulin eller sulfonylurinstof opstå. Tidlig opfølgning er relevant for at undgå hypoglykæmi.

Plantebaseret kost er forbundet med en signifikant reduktion i særligt LDL-kolesterol. I randomiserede studier ses fald på cirka 0,25-0,35 mmol/l.

LDL-kolesterol forbliver et centralt behandlingsmål ved aterosklerotisk sygdom. Kostintervention bør derfor ses som supplement til farmakologisk behandling hos højrisikopatienter.

Plantebaserede kostmønstre er associeret med et signifikant vægttab på cirka 3-4 kg i interventionsstudier sammenlignet med omnivorisk kost. Effekten skyldes sandsynligvis blandt andet højere fiberindtag, lavere energitæthed og øget mæthed. Vægttabet er moderat, men bidrager til samlet kardiovaskulær risikoreduktion gennem forbedringer i blodtryk, lipidprofil og insulinfølsomhed.

Gunstige kliniske endepunkter 

Ud over forbedringer i kardiometaboliske risikofaktorer er plantebaserede kostmønstre associeret med gunstige kliniske endepunkter. Metaanalyser af prospektive kohortestudier viser en 25-30 % lavere risiko for iskæmisk hjertesygdom ved høj adhærens til plantebaseret kost. Der ses desuden reduceret kardiovaskulær mortalitet og en 27 % reduceret risiko for at udvikle type 2-diabetes.  

Evidensen bygger primært på observationsstudier. Mindre interventionsstudier har desuden vist regression af koronare plaques og reduktion af anginasymptomer ved intensive livsstilsinterventioner med overvejende plantebaseret kost. Studierne er små og vanskelige at generalisere direkte til almen praksis, men understøtter den biologiske plausibilitet.

Ernæringsmæssige principper og tilskud

En sund plantebaseret kost består primært af grøntsager, frugt, fuldkorn, bælgfrugter, nødder og frø. Kostformen er i tråd med de officielle kostråd og kan praktisk sammensættes efter en tallerkenmodel med ½ grøntsager, ¼ fuldkorn og ¼ bælgfrugter samt ca. 30 g nødder og 1-2 spiseskefulde frø.

Ved fuldt plantebaseret kost anbefales tilskud af B12-vitamin, mens D-vitamin anbefales i vinterhalvåret, ligesom for den øvrige befolkning.

Kostvejledning i konsultationen

Mange patienter efterspørger konkrete redskaber til livsstilsændringer. Plantebaseret kost kan fungere som en enkel ramme for patienter med forhøjet kardiovaskulær risiko. Interventionsstudier tyder på, at plantebaserede kostmønstre har en acceptabilitet og adhærens på niveau med konventionelle kostinterventioner, særligt når de understøttes af struktureret opfølgning.

Ved større kostomlægninger bør der være opmærksomhed på behov for justering af blodsukker- og blodtrykssænkende behandling, mens organbeskyttende behandling fortsættes efter gældende retningslinjer.

Kostprincip

Referencer kan fås ved henvendelse til forfatterne.