Om vejledningerne

Kommende vejledninger

Vejledninger i høring

Foreløbige anbefalinger

Webinarer

Vejledninger

Faget almen medicin

Klinisk basisuddannelse

Specialeuddannelsen i almen medicin

Tutorlæge

Efteruddannelse

Ordbog

Kontaktoplysninger

Uddannelse

Forskning i DSAM-regi

Kom i gang med forskning

Deltag i forskningsprojekter

Scandinavian Journal of Primary Health Care

Arbejdet med kvalitet

Redskaber til kvalitetsudvikling

Regionalt og kommunalt kvalitetsarbejde

WICC

ICPC

Vidensbanken

Ultralyd i almen praksis

Forskning og kvalitet

Internationalt samarbejde

Europæisk samarbejde

Nordisk samarbejde

Udveksling

Prækonferencer for uddannelseslæger

Internationalt

Nyhedsbreve

Presserum

Høringssvar

Pejlemærker

Professionsetik

Opgaverne i almen praksis

Fra klode til klinik

Holdninger og politikker

FYAM mener

Sundhedsreformen

Presse og holdninger

DSAM

FYAM

Fornavn

Vælg nyhedsbreve

Dine oplysninger

Oplægsholder: Victoria Gunmalm, næstforperson i Dansk Selskab for Geriatri. Moderator: Pernille Hølmkjær, HU-læge i almen praksis, ph.d.Tidlig opsporing af demens handler ikke kun om diagnose, men om patientsikkerhed, funktion og rettidig støtte. I denne session gennemgår vi, hvorfor opsporing er vigtig i almen praksis, hvordan man skelner mellem demenstyper, og hvordan medicinsk behandling opstartes og følges. Fokus er på en praktisk tilgang til patienter med kognitive symptomer og samarbejdet mellem hospital og almen praksis.

1. Demens – fra hospitalet til almen praksis

Oplægsholder: Thorbjørn Haslund, praktiserende læge. Du får en introduktion til håndtering af de “pletter”, som patienterne typisk kommer med. Vi ser på dermoskopisk diagnosticering af de mest almindelige læsioner i almen praksis, herunder seboroiske keratoser, dermatofibromer, hæmangiomer, BCC/SCC, nævi og melanomer.  Vi kommer desuden ind på mulig håndtering af disse elementer samt berøring af AI’s betydning i dermoskopien.

2. Dermoskopi i almen praksis

Oplægsholder: Egil Hansen Bargfeldt, religionssociolog, Rigshospitalets kirkelige funktion og Etnisk Ressourceteam. Moderator: Cees Stavenuiter, praktiserende læge og næstformand i DSAM.Vi har samlet to oplægsholdere, der arbejder med håb i praksis – i mødet med patienter og mennesker i krise. Da årsmødets tema i år er vores patienters virkelighed, er det en særlig styrke ved sessionen, at den ene gæst selv har oplevet håbets kraft i eget liv efter pludselig alvorlig sygdom og den eksistentielle angst for at dø eller miste autonomi og funktionsevne. Håb kan være en afgørende livskraft i mødet med sygdom – både for den nydiagnosticerede og for den uhelbredeligt syge. Men hvordan kan vi som læger nære og styrke håbet og samtidig give plads til magtesløshed? Hvad betyder natur, relationer og tro for oplevelsen af håb? På sessionen lægger vi ud med oplæg ved Egil om håbets betydning i livet med sygdom, og dette efterfølges af en patientdialog mellem Egil og en patientrepræsentant. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål. Sessionen tager afsæt i praksisnære erfaringer og berører blandt andet spændingen mellem behandlingshåb og et mere grundlæggende værenshåb samt betydningen af et holistisk blik – og dets faldgruber – i mødet med den enkelte patient.

3. Håbets kraft – eksistentiel sundhed i mødet med sygdom

Oplægsholdere: Jette Kolding Kristensen, professor i almen medicin og leder af Klinisk Institut ved Aalborg Universitet, Birgitte Norrel Sloth, cand.scient, ph.d.-stud. på CAM-AU, og Berit Schiøttz-Christensen, overlæge, professor ved Forskningsenheden for Almen Medicin, SDU. Moderator: Karolina Lewandowska, praktiserende læge og vejledningsredaktør i DSAM.Stofskifte: Stofskiftet har afgørende betydning for menneskers funktion og trivsel. I almen praksis møder vi dagligt patienter med både forhøjet og nedsat stofskifte. For nogle viser sygdommen sig ved vage og uspecifikke symptomer, mens den hos andre medfører betydelige gener og nedsat livskvalitet. Både over- og underbehandling kan give anledning til symptomer, hvilket understreger behovet for mere systematisk opfølgning og målrettet behandling. Denne session vil gennemgå de anbefalede behandlingsmål samt præsentere data, der belyser områder, hvor der ofte opstår udfordringer. Lænderygsmerter: Strukturkommissionen har besluttet at &#039;Pakkeforløb for Patienter med Kroniske rygsmerter&#039; skal implementeres i 2027. DSAM´s nye vejledning &#039;Lænderygsmerter 2026&#039; kvalificerer egen læge til at identificere patienter, der er kandidater til &#039;Kroniker-ryg-pakken&#039;. I oplægget fokuseres på det paradigmeskift vi oplever i disse år, herunder et bredere perspektiv på, hvilke faktorer der har betydning for patienten, der oplever kroniske rygsmerter, så disse opmærksomhedspunkter kan inddrages i den individuelle vejledning og behandling.

4. Nye vejledninger: stofskifte og   lænderygsmerter

Oplægsholdere: Karina Arleth, autoriseret klinisk diætist med speciale i børn, og Gitte Leth Møller, overlæge, gastroenterolog på Afdeling for Børn og Unge, Hvidovre Hospital. Moderator: Maria Dahl Overgaard, HU-læge i almen medicin.  Når barnets spisning skaber bekymring for vækst og trivsel og påvirker måltidsdynamikken, lander usikkerheden ofte først i almen praksis. Denne session ruster dig til at skelne mellem normalvariation og bekymrende spiseadfærd gennem en praksisnær forståelse for børns intuitive spisning, appetitregulering og behov for både tryghed og autonomi i spisesituationen. Der sættes fokus på almen praksis’ rolle i at forebygge spiseudfordringer, og du får konkrete samtalegreb og redskaber til at hjælpe forældre med at erstatte kontraproduktiv kontrol med støttende strategier, der genopbygger og værner om barnets spisekompetence. Samtidig gennemgås vurdering af vækst og trivsel, relevante differentialdiagnoser samt røde flag, der bør give anledning til yderligere udredning eller henvisning.

5. Det småtspisende barn i almen praksis – vurdering, vejledning og støtte til appetitregulering

Oplægsholdere: Nicholas Christoffersen, chefkonsulent i PLO, og Jens Søndergaard, professor i almen medicin, speciallæge i klinisk farmakologi og i almen medicin, og leder af Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense og Esbjerg samt tilknyttet et kinesisk universitet. Moderator: Christina Kjerulff, praktiserende læge og medlem af DSAM&#039;s bestyrelse.AI udvikler sig med en hastighed der nærmer sig lydbølger. Måske kan ekkoet fra Kina give os et blik ind i, om praktiserende læger bliver erstattet af algoritmer, eller hvad der venter af muligheder for vores fag? Hvordan navigerer vi sikkert i det usynlige hav med stærk strøm? Jens Søndergaard vil fortælle om de internationale erfaringer med AI, herunder muligheder og de juridiske, etiske og tekniske barrierer, vi skal navigere i. Nicholas Christoffersen vil fortælle om PLO’s arbejde med AI og præsentere nogle af de nye indsatser på AI-området, der arbejdes på hos både leverandører og nationale myndigheder.

6. AI-XL-version

Oplægsholdere: Victor Montori, endokrinolog og professor ved Mayo Clinic (USA), og Minna Johansson, praktiserende læge og Associate Professor på ”Global Center for Sustainable Healthcare” (SE). Moderator: Ásthildur Árnadóttir, praktiserende læge og medlem af DSAM&#039;s bestyrelse.In this joint session, Minna and Victor will discuss the role of time in relation to clinical care. In their respective keynotes, they discussed two different perspectives of time: time as resource for care and care as occurring in a temporal frame, and what consequences these views must have on the way clinicians, patients, and the circumstances in which they get to give and receive care allocate, use, and enjoy time for care.

7. Opfølgning på åbningssessionen - Time for care

Formiddag (kl. 11:45-13.00)

Oplægsholdere: Tine Søberg, chefkonsulent ved Nordsjællands Politi og ekstern lektor i retspsykologi på KU, forfatter og redaktør på en række artikler og kapitler vedr. vold i nære relationer, og Lotte Due Theilade, speciallæge i almen medicin, tidligere aktiv i Amnestys Lægegruppe og medforfatter på flere rapporter om torturoverlevere. Moderator: Maria Dahl Overgaard, HU-læge i almen medicin.Vold i nære relationer er et væsentligt sundhedsproblem, som mange patienter lever med. Praktiserende læger har en vigtig rolle i at opdage tegnene, åbne samtalen og hjælpe patienten videre, hvilket denne session kan inspirere til. Vi kommer bl.a. ind på: <ol><li>Risikogrupper og kliniske signaler: Hvilke patientgrupper og symptombilleder bør skærpe vores opmærksomhed? </li><li>Opsporing af voldsudsatte: Hvilke risiko- og sårbarhedsfaktorer kan man som fagprofessionel være opmærksom på ift. at identificere voldsudsatte? </li><li>At spørge ind til vold: Hvordan stilles spørgsmålene på en tryg, respektfuld og fagligt forsvarlig måde? </li><li>Muligheder for hjælp og henvisning. </li><li>Ambivalens og motivation: Hvordan kan man håndtere ambivalens og motivere voldsudsatte til at få hjælp? </li></ol>

8. Vold i nære relationer – opsporing og håndtering i almen praksis

Oplægsholdere: Andreas Hoff, psykiater, og Trish Nymark, psykoterapeut og formand for ADHD-foreningen. Moderator: Anne Møller, praktiserende læge og seniorforsker. Sessionen vil belyse, hvordan ADHD opleves i konsultationsrummet – og i hverdagslivet. Hvordan håndterer praktiserende læger usikkerhed i diagnostik, risiko for overdiagnostik og pres for medicinsk behandling? Og hvordan oplever patienter lange ventetider, stigma, funktionsnedsættelse og mødet med sundhedsvæsenets strukturer? Spændingsfeltet mellem evidens, klinisk skøn og patientoplevelser belyses, og der gives plads til bekymringer om overbehandling – men også til fortællinger om underkendte behov og sen diagnostik. Hvor kan almen praksis konkret gøre en forskel – før, under og efter udredning. Hvordan kan samarbejdet mellem almen praksis, psykiatri og patientforening styrkes? Hvilke misforståelser står i vejen for et godt behandlingsforløb?Målet er at skabe fælles refleksion og pege på, hvor almen praksis, psykiatri og patientforeninger sammen kan gøre en konkret forskel for mennesker med ADHD.

9. ADHD i almen praksis

Oplægsholdere: Trine Brogaard, praktiserende læge, ph.d. og medforfatter til DSAM&#039;s vejledning om palliation, og Emma Helledie, formand for Dansk Selskab for Palliativ Medicin (DSPaM), afdelingslæge på Enhed for Lindrende Behandling, Kræftafdelingen, AAU. Moderator: Cees Stavenuiter, praktiserende læge og næstformand i DSAM.Med den nye opgavebeskrivelse får vi fra 1. januar en større rolle i basal palliation. Det indebærer tidligere indsats, fokus på alle diagnoser og en styrket rolle som kontinuerlig tovholder for patienter med livstruende sygdom. Sessionen sætter fokus på, hvordan vi konkret løfter opgaven i praksis. Emma Helledie præsenterer hovedpointer fra den nationale strategi med fokus på tidlig behovsidentifikation, bedre adgang til sparring og styrket samarbejde mellem basal og specialiseret palliation. Trine Brogaard giver et praksisnært perspektiv på god basal palliation, samarbejde med kommunale aktører og støtte til patienter og pårørende i den sidste levetid. Efter oplæggene inviteres til debat om: <ul><li>grænsefladen mellem basal og specialiseret palliation </li></ul><ul><li>ulighed i adgang på tværs af diagnoser </li></ul><ul><li>kompetence- og uddannelsesbehov </li></ul><ul><li>organisering, så flere kan leve og dø på egne præmisser </li></ul>Sessionen giver inspiration og konkrete perspektiver til arbejdet i egen praksis.

10. Palliation i almen praksis – tidligere, bredere og mere sammenhængende

Oplægsholder: Pernille Hølmkjær, HU-læge i almen praksis, ph.d., og Jesper Lykkegaard, speciallæge i almen praksis. Moderator: Rasmus Køster-Rasmussen, praktiserende læge og vejledningsredaktør i DSAM Demens: I de nye faglige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen (2025) vedr. udredning af demens vil almen praksis komme til at varetage et væsentligt større arbejde. Den samme tendens ses i forslaget til en national opgavebeskrivelse for almenmedicinske tilbud, hvor udredning af udvalgte patienter med demens også udlægges til almen praksis. Det er derfor vigtigt med en opdateret guideline for, hvordan vi kan undersøge, udrede og behandle denne patientgruppe, så vi er bedst muligt klædt på når opgaven udrulles. Der lægges vægt på konkrete forslag til, hvordan opgaven kan struktureres og arbejdes med ude i de enkelte klinikker. Astma og KOL: Det hedder ikke længere en reversibilitetstest, og der er nye regler for, hvornår testen er positiv. Den korttidsvirkende Beta2-agonist bør ikke længere kunne findes som en patients eneste medicin. Indholdet af statusbesøg for KOL er opdateret. Astma skal primært følges med anamnesen, men hvordan? Hvordan og hvor hurtigt følger man op i almen praksis ved en exacerbation? Det er noget af det nye indhold i DSAM&#039;s kommende kliniske vejledning for Astma og KOL i almen praksis.

11. Nye vejledninger: Demens og Astma/KOL

Oplægsholdere: Simon Graff, HU-læge i almen medicin, ph.d.-studerende v. Forskningsenheden for Almen Praksis. Moderator: Troels Mengel-Jørgensen, praktiserende læge og medlem af DSAM&#039;s bestyrelse.Den diagnostiske proces i almen praksis foregår ikke altid under ideelle betingelser. Vi arbejder med ufuldstændige oplysninger, tidspres og patienter, hvis symptomer ikke passer til lærebogens mønstre. Hvordan påvirker vores patienter den diagnostiske proces? Sessionen sætter fokus på, hvordan vi tænker som læger, hvor vi risikerer at gå skævt, og hvordan vi med kognitive og kliniske greb kan styrke kvaliteten af vores diagnostiske proces.

12. Den diagnostiske proces - beslutninger under usikkerhed i almen praksis

Oplægsholdere: Sif Helene Arnold, HU-læge i almen medicin og forsker, og Solvej Videbæk Bueno, HU-læge i almen medicin og forsker. Moderator: Christian Vøhtz, praktiserende læge og ansv. redaktør ved Månedsskrift for Almen Praksis. Er du FYAM’er eller tutorlæge? Så vær med, når Fjernsyn for FYAM går live på årsmødet. Sessionen byder på korte, kliniknære og interaktive præsentationer af aktuel almenmedicinsk forskning fra yngre almenmedicinere og som bonus en debatrunde om fremtidens forskningsbaserede almen praksis med bl.a. FYAM-formand Malene Lindholmer Nepper. Christian Vøhtz er moderator og styrer både medvirkende og deltagere gennem sessionen.

13. Fjernsyn for FYAM – live!

Oplægsholdere: Anna Rørbæk Uldall, praktiserende læge, og Michael Schriver, praktiserende læge. Moderator: Ásthildur Árnadóttir, praktiserende læge og medlem af DSAM&#039;s bestyrelse.Alle klinikker har bio-psyko-socialt komplekse patienter (&quot;Deep End-patienter&quot;); nogle flere end andre. Ofte rummer mødet med komplekse og tidskrævende patienter et særligt potentiale for læring (især for uddannelseslæger), for udvikling og for at igangsætte små, men vigtige forandringsprocesser.  I sessionen kommer vi ind på cases med komplekse Deep End-patienter, især social kompleksitet, og hvordan dette kan håndteres i praksis, samt vigtigheden af, at alle klinikkens medarbejdere bliver en del af en TEAM-tilgang til de mest komplekse patienter.  AKTIV INDDRAGELSE: Vi vil bede deltagere reflektere over egne erfaringer med Deep End-patienter. Undervejs vil vi arbejde med patientcases, hvor deltagerne inddrages.

14. Komplekse patienters virkelighed: Erfaringer fra Deep End

Eftermiddag (kl. 14:45-16.00)

Der er 14 parallelsessioner på årsmødet (2x7). Se dem alle her.

DSAM's årsmøde 2026

Parallelle sessioner

Program for årsmødet

Priser

Tilmelding

Refusion fra Fonden for Almen Praksis

Årsmødeambassadør

Årsmøde 2026

Valg til repræsentantskabet

Region Østdanmark

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Nordjylland

Kandidater

FAQ om det elektroniske valg

Valg 2026

Det Almenmedicinske Hus

Vedtægter

Historie

Om selskabet

Sekretariatet

Bestyrelsen

Repræsentantskab

Regionsbestyrelser

Regionale FYAM-grupper

Udvalg og interessegrupper

Organisationen

Indmeldelse

Udmeldelse

Medlemskab

Økonomivejledning for FYAM

Møder og rejser for DSAM

Om DSAM

Om FYAM

Alle aktive FYAM'er

Hvad laver FYAM i DSAM's udvalg?

Medlemsfordele

Sådan holder du dig opdateret

FYAM-undersøgelsen 2023

Praksis+

Om SAMS

SAMS' jobportal

Jobtilbud til medicinstuderende

SAMS

Nyeste udgivelser

Om Practicus

Kontakt redaktionen

Practicus Podcast

Find artikel

Til forfattere

Udgivelser nr. 243-276

Practicus

Kalender

DSAM's Talentpris

FYAM-prisen

Ph.d.-cup og posterwalk

Speciallæge i ledelse

Det gør en forskel, at vi kender hinanden

Her i lægehuset kan du møde uddannelseslæger

Er patientens problem løst?

Forskningskampagne - Journal Clubs

Crescendo Qvalitet

RP Supervision

Tidligere FYAM-kampagner

Kampagner og priser

DSAM.dk

Ny hjemmeside og nyt logo

Hvornår ringer vi til AMK/112 på mistanke om AKS (akut koronart syndrom)?

Faglig profil for almen medicin

Hvorfor skal jeg blive speciallæge i almen medicin?

Tips fra PLO og VID

Det almenmedicinske uddannelseslandskab

Kurser og temadage

Quickguide for KBU

Introduktionsstilling

Hoveduddannelse

Supervisionsgrupper - fase 3

Kompetencevurdering

Merit

Quickguides til specialeuddannelsen

Krav til tutorlæger

En god introduktion

Kogebog til feedback

Skemaer til vejledningssamtaler

De regionale råd for lægers videreuddannelse

Personlige historier fra yngre almenmedicinske forskere

Anmeldelse af projekter

Honorar for dataindsamling

MPU-projekter 2022-2024

MPU-udvalget

PLU-fonden

Fundats

Om Sara Krabbe

Sara Krabbes legat

Medieomtale 2025

Medieomtale 2024

Medieomtale 2023

Medieomtale 2022

Medieomtale 2021

Folkemøde 2026

Udredning og overtagelse af behandlingsansvar for børn og unge med ADHD

Informations- og debatmøde om sundhedsreformen og fremtidens almen praksis

Aktiv dødshjælp

Brug af ultralyds~skanning i almen praksis

Rapport om AI og AST

Kliniske vejledninger, FAQta-ark og redskabsark

Retningslinjer for DSAM's medier

Kvalitet i almen praksis

Principper for RKKP-databaser

Fremtidens familielæge

GLP-1 receptor agonister til behandling af diabetes

Viden og anbefalinger vedr. semaglutid

DSAM’s holdning til Tryghedskassen

Roser overenskomstresultat mellem PLO og regionerne

Populationsomsorg, kvalitetsudvikling og personcentreret almen medicin

Patientsikkerhed

Nyt nordisk statement med fokus på data

DSAM's bekymring vedr. lov om nyt genomcenter

Beslutningsstøtte og procedurer vedr. beslutningsstøtteprojekter

Patientrapporterede observationer (=PRO-data)

Fokus på overdiagnostik gør os til bedre læger – ikke dårligere

Man bliver ikke rask af mange undersøgelser