Forfattere
Salli Rose Tophøj
Speciallæge i almen medicin
Asthildur Arnadottir
Praktiserende læge i Nysted Lægehus og postdoc ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Slagelse-Køge-København
Foto: Colourbox
Blodprøver i almen praksis
Hvor mange gange om dagen tages der blodprøver i din praksis? Blodprøver er en af de hyppigst ordinerede parakliniske undersøgelser. Antallet af blodprøver synes at stige mere, end hvad aldring og øget prævalens af kroniske sygdomme forklarer alene.
Ved kortlægning af vugge-til-grav-analyser af blodprøver estimeres klimaaftrykket til at ligge på ca. 100 g CO2e pr. blodprøve. Det svarer til at køre 0,7 km i en benzinbil.
Klimaaftrykket stammer især fra de engangsprodukter, der bruges ved blodprøvetagningen, og i mindre grad fra analyserne. Men jo flere blodprøver, man tager, jo større er klimaaftrykket fra både blodprøveglassene og analyseprocesserne.
Blodprøver bruges ved diagnostisk udredning, opfølgning af behandling, medicinjustering og årskontrol. Indikationen stilles af lægen. For at lette arbejdsgangen vælger vi ofte blodprøvepakker. Pakkerne kan dog betyde, at vi bestiller flere blodprøver end nødvendigt. Flere blodprøver medfører flere mulige falsk for høje eller lave resultater. Det kan føre til gentagne blodprøver og flere hospitalsundersøgelser.
Om en patient overhovedet skal have taget blodprøver, der ofte kræver tid, fri fra arbejde, kørsel og tid i klinikkens program – det er lægens beslutning.
Et eksempel: anbefalede blodprøver ved årskontrol for hypertension i almen praksis
Dansk Cardiologisk Selskabs vejledning om arteriel hypertension (2025) anbefaler krea, elektrolytter, lipider og hba1c (plus hæmoglobin og TSH ved initiel udredning af hypertension).
DSAM’s vejledning om iskæmisk hjertesygdom (2022) foreslår samme prøver ved årskontrol for hypertension, dog tilføjet hæmoglobin og evt. TSH. Det er en inspirationsliste. Det er op til den enkelte læge at beslutte, hvilke blodprøver man vil inkludere i sine kronikerpakker.
Lignende artikler
Se alle artiklerLægeliv
2. oktober 2026
Scanticon – en epoke i almenmedicinsk efteruddannelse
Kurserne på Scanticon blev en vigtig del af den rivende udvikling, som prægede almen medicin i 1960'erne og 1970'erne og som førte til dannelsen af Lægedage.
Artikel
Lægeliv
2. oktober 2026
PLAndel – et fællesskab med fagligheden i centrum
Der er næppe mange af os, der valgte almen medicin på grund af en særlig interesse for indkøbsaftaler, IT-kontrakter eller personaleadministration. Vi valgte almen medicin for at være læger. For at følge mennesker gennem et liv, se sygdom i sammenhæng og kende patienten over tid. Men vi driver også virksomheder, og det er blevet stadig mere komplekst at være praktiserende læge og klinikejer.
Artikel