Den lange rejse til egen delepraksis

I StavangerNordisk kongres foregik i 2021 i Stavanger. Jonas var med som FYAM-redaktør for Practicus og Thomas som nyvalgt formand for FYAM. Selvom vi tidligere havde hilst på hinanden, var det her, vi rigtig stiftede bekendtskab og fik et årelangt samarbejde mellem FYAM og Practicus med flere podcastinterviews og adskillige artikler. Gennem samarbejdet mærkede vi hurtigt en god kemi, og i de efterfølgende år formede vi idéen om at købe en klinik sammen.

I SkanderborgEftersom vi begge boede i nærheden af Skanderborg, fandt vi det naturligt at søge efter et sted med plads til to læger i det område. Jonas fik en fase 3-ansættelse i en større praksis, der over en årrække søgte netop to læger til et muligt kompagniskab. Desværre var det ikke det rette match. Kort tid efter kom vi i kontakt med en sololæge med to kapaciteter i Ry. Efter få møder med ejeren begyndte vi i henholdsvis oktober og november 2024 som fastansatte vikarer for at afklare mulighederne for samarbejde. 

I RyAllerede efter få måneders samarbejde, adskillige møder og et par festlige lejligheder, hvor vi mødte hinandens ægtefæller, var mavefornemmelsen rigtig god. Med hjælp fra en ledelsespsykolog og en advokat fik vi talt grundigt om indholdet i en potentiel IS-kontrakt. Efter grønt lys fra vores revisorer kunne vi relativt let blive enige om en pris for at købe os ind i klinikken – dog med det forbehold, at vi kunne få tilladelse til delepraksis, så vi kunne være tre læger om to kapaciteter (se boks om delepraksis). Det gik heldigvis let, da sololægen havde en længere sygemelding pga. kronisk sygdom bag sig. Den 1. april 2025 kunne vi officielt kalde os ejere af Kildebjerg Lægehus, opkaldt efter den nye bydel i Ry, hvor lægehuset ligger – med udsigt til skov og Himmelbjerget.

I Kildebjerg …… mødte vi et erfarent personale, der havde været meget igennem på grund af vores nye kompagnons sygdom. De havde kæmpet en brav kamp for at overleve, og vi mærkede straks både et stærkt sammenhold og en loyalitet over for hinanden og klinikken. Vores ankomst i klinikken blev derfor mødt med lige dele skepsis og åbne arme.

”Jeg er altså ikke god til forandringer, så nu skal I vel ikke til at lave en masse ting om?” var det første en klinikassistent sagde på dag et. Det var svært at love, for med erfaringer fra sammenlagt 10 praksisansættelser og 12 forskellige hospitalsafdelinger havde vi en god håndfuld idéer til, hvordan vi kunne nedbringe de cirka ti ugers ventetid, vi mødte på første arbejdsdag. Vi måtte sande, at forandringer kræver tålmodighed hos alle parter.

I konsultationsrummet …… fornemmede vi straks glæden ved at kunne se frem til at blive herre i eget hus. At kunne forsikre patienterne om, at vi ikke ville rejse videre efter seks måneder, som mange ellers er vant til med langt de fleste nye ansigter i en lægeklinik, var meget tilfredsstillende. Selvom de administrative opgaver fyldte langt mere end under uddannelsen, drev motivationen ved samarbejdet og udsigten til at kunne forme stedet efter vores idealer os til at holde fast i nye tiltag: obligatorisk formiddagspause og frokostpause (i modsætning til en forhastet bid mad foran en PC), tildeling af en fast læge til alle patienter med henblik på bedre kontinuitet og tilblivelsen af ”kviktider”, et tidsrum, hvor patienter kan møde uden forudgående aftale med en kort afgrænset problemstilling. Sidstnævnte har lettet et enormt pres på telefonerne om morgenen og har hjulpet med at nedbringe ventetiden på en lægekonsultation til cirka 2 uger.

I frokoststuen …… er stemningen god. Der bliver grinet, og de mange forandringer, der til stadighed indføres, bliver mødt med omstillingsparathed omend til tider stadig en smule skepsis. Siden vores ankomst har vi ansat tre medicinstuderende til et hold af seks unge klinikassistenter, der hjælper med blodprøvetagninger og simple, superviserede konsultationer. Til december forventer vi at kunne byde velkommen til en ny sygeplejerske, der skal være med til at videreudvikle klinikken.

I fritiden …… har vi heldigvis mere og mere tid til at være sammen med vores familier, passe andre faglige aktiviteter (Thomas som formand i DSAM Midtjylland og konsulent i PLO-e og Jonas som ekstern lektor på Aarhus Universitet) og stadig tage et par lægevagter hver måned. Delepraksisordningen giver den fordel, at vi med god samvittighed kan holde en patientfri dag om ugen, så vi kan samle energi uden for konsultationsrummet. Den energi skulle blandt andet fyres af til DSAM's årsmøde i Kolding.

I Kolding …… havde vi fået æren af at være konferenciers sammen ved både dagsprogram og aftenens fest. Ydermere havde vi en eftermiddagssession sammen med vicedirektør for PLO Jette Galatius, hvor vi fortalte om vores vej til at eje egen praksis – og så er ringen vist sluttet. Vores vej til DSAM's årsmøde startede til Nordisk kongres i Stavanger 2021 og blev fejret i 2025 med åbningen af Kildebjerg Lægehus og et brag af en fest i Kolding i oktober 2025. Som afrunding på dagen spurgte DSAM's formand Bolette Friederichsen, om vi har det lige så sjovt hver dag i vores praksis, som vi så ud til at have det på scenen – og vi kunne med god samvittighed svare ”JA!”.