Forskning i almen medicin

Men tal og data har også stor magt. Når vi skaber ny viden gennem almenmedicinsk forskning, får det, vi undersøger, større tyngde. Det bliver synligt, får et sprog og bliver lettere at bringe ind i den faglige og politiske debat.

Aftalen om sundhedsreformen sætter fokus på forskning i almen medicin og det nære sundhedsvæsen. Vi har et stærkt almenmedicinsk forskningsmiljø ved de danske universiteter og forskningsenhederne for almen praksis, hvor almenmedicinere sammen med metodestærke forskere fra andre faggrupper udfører almenmedicinsk forskning af høj kvalitet. Det, vi mangler, er en tættere forbindelse til praksis, en øget incitamentsstruktur for forskning i klinikkerne. Vi skal hjælpe en kulturændring på vej. Det bør være en naturlig del af arbejdsgangen i praksis, at patienter indimellem inviteres med i aktuelle kliniske forsøg eller at læger og personale deltager i forskningsprojekter. For forskerne har brug for deltagelse fra almen praksis for at få data. Og almen praksis har brug for forskernes data, fordi de er grundlaget for at udvikle, prioritere og forhandle med god evidens som bagtæppe.

Som hoveduddannelseslæge i almen medicin og forsker kan jeg se udfordringen fra begge sider. Som læge i praksis vil jeg gerne bidrage til et forskningsprojekt ved at udfylde et spørgeskema eller deltage i et interview, men intentionen drukner let, fordi andre arbejdsopgaver tager min tid. Som forsker ved jeg, hvor vigtigt det er at rekruttere personale og patienter til et forskningsprojekt, som mine forskningskollegaer og jeg har arbejdet på i månedsvis, fordi kvaliteten af hele indsatsen er dybt afhængig af de data.

Dansk Almenmedicinsk Praksisnetværk er et eksempel på en platform, som styrker koblingen mellem klinik og forskning. Her kan man som klinik tilmelde sig aktuelle forskningsprojekter. Lige nu kan man f.eks. med få klik fortælle forskerne, hvilke udfordringer i almen praksis der er allervigtigst at undersøge. Det er ret genialt, synes jeg. Det er nemlig ikke kun vigtigt, at vi bidrager til at forskningen kan få data. Det er også afgørende, at vi er med til at stille de forskningsspørgsmål, som vi vil have data på. Når data først er blevet til tal, taler de deres eget sprog.