Frelst - det kan du selv være!

Som nyslået læge var medicinalindustriens invitationer ellers en af mine største fornøjelser. Jeg deltog i talrige aftenmøder og konferencer i Paris, Lissabon og andre steder. Her mødte jeg ældre kolleger. Vi delte viden og erfaringer, og jeg følte mig som en rigtig praktiserende læge. Det var skønt. Derfor besluttede jeg, at Practicus var et “frelst” blad, skrevet af en lille bedrevidende elite. På den baggrund virker det lidt sært, at jeg i dag er chefredaktør – og frelst.

Efter år med modgang i konsultationerne og besværlige patienter holdt jeg et halvt års pause fra praksis og tilmeldte mig mit første Kalymnos-kursus. Det blev en øjenåbner. Her lærte jeg, at patienterne faktisk kommer ind i konsultationen med en historie. Det havde jeg overset.

Nu møder jeg (for det meste) mine patienter med anerkendelse, ros og opmuntring: “Fortæl noget mere” og – jeg havde forsvoret, at det ville ske – “det var godt, du kom.” Jeg elsker min supervisionsgruppe. Jeg er blevet en nådesløs agitator for supervision og konsultationsteknik. Det eneste, jeg mangler, er at begynde at rose, opmuntre og anerkende mine kolleger – også selvom de har andre værdier og holdninger end mig.

For anerkendelse, ros og opmuntring er en del af vejen til trivsel – for alle.

Et nyligt studie fra Schweiz af Adrian Rohrbasser viser, at læger, der mødes i kvalitetscirkler, hvor de forenes af en stærk gruppedynamik og støttes af strukturelle rammer, får forbedret den kliniske kvalitet, sikret kontinuerlig faglig udvikling og styrket deres mentale trivsel. Effekten forstærkes endda, når kvalitetscirklerne er indlejret i et system, der giver tid, støtte og anerkendelse, samtidig med at deltagerne oplever ejerskab og autonomi.

Det frelste budskab: Anerkendelse er vejen til kvalitet i almen praksis – for læger og patienter.

Lederen skrives på skift af chefredaktør og FYAM-redaktør. Lederen er et udtryk for skribentens holdning og udtrykker ikke nødvendigvis DSAM's holdning.