Ny målbeskrivelse for hoveduddannelsen i almen medicin

DSAM har længe ønsket sig en hoveduddannelse med mere funktionstid i almen praksis og mindre på sygehuset. Vores speciale er det eneste, hvor hoveduddannelseslægerne er ansat længere tid i andre specialer (2,5 år) end i deres eget speciale (2 år). I Sverige har man 1,5 år, mens man i Norge kun har 1 år på sygehus, hvoraf et halvt år kan være på sygehjem (plejehjem med akutpladser). At det har været svært at ændre skyldes to ting. Sygehusene har haft brug for arbejdskraften, og det har været svært at finde økonomien til at betale lægernes løn under en længere ansættelse i praksis. Det blev løst, da Folketinget i 2022 vedtog den såkaldte ”praksispligt” for hurtigt at skaffe flere læger til almen praksis. Fra næste år vil forlængelsen af fase 1 flytte 150-200 årsværk til almen praksis, afhængigt af antallet af besatte stillinger. Finansieringen er som hidtil i fase 1: Tutorlægen leverer lokaler og forpligter sig til f.eks. supervision og kompetencevurdering, mens regionen betaler hele uddannelseslægens løn.

Målbeskrivelsen opridser sammensætningen af de 4,5 års hoveduddannelse, de obligatoriske kurser og de kompetencer, der kræves for at blive speciallæge. Vurderingsmetoden for hver kompetence er valgt, så de både kan styrke læringen og hjælpe uddannelseslægen med at reflektere over sit arbejde undervejs (den formative vurdering), samtidig med at tutorlægen får et godt grundlag for at vurdere, om niveauet er godt nok (den summative vurdering). Her har tutorlægen et særligt ansvar, da vi ikke har en specialisteksamen i Danmark, som man har i de fleste lande uden for Skandinavien. De 5 kompetencevurderingsmetoder fra målbeskrivelsen af 2013 videreføres, men de suppleres med nogle kompetencekort, som skal gøre det lettere for tutorlægen at huske, hvad man skal kigge efter, og bidrage til en god dialog om lægens arbejde.

Input fra specialeselskaberDSAM udarbejder målbeskrivelsen, som efterfølgende godkendes af SST. Vi nedsatte derfor en arbejdsgruppe på 5 personer til at stå for skrivearbejdet. I processen har de specialeselskaber, der indgår i den nuværende hospitalsdel, bidraget med input til, hvad der er vigtigt at opnå i hospitalsansættelsen, og hvordan det kan lade sig gøre. Sygehuskollegerne udtrykte bekymring for, om man kunne nå det væsentlige på kortere tid, ligesom det vil kunne mærkes på afdelingerne, at man mangler lægerne i de sidste måneder, hvor de begynder at fungere mere selvstændigt. Efter en del møder med specialeselskaber, regioner og SST blev en model fastlagt: Kompetencer inden for intern medicin, akut medicin og kirurgi inkl. skadestue dækkes i 1-2 ansættelser på 11-12 måneder. Hertil kommer pædiatri, psykiatri og gynækologi/obstetrik med 4-5 måneder hver.

De ekstra seks måneder i almen praksis lægges i fase 1, så lægen forankres godt i specialet, inden hospitalsdelen starter. Dermed kan man tidligt få erfaring med længerevarende patientrelationer og en tættere tilknytning til tutorlægen og resten af klinikken, inden man fortsætter på sygehuset.

Ved udarbejdelse af en målbeskrivelse ville man normalt grundigt overveje, hvilke kompetencer der er nødvendige i specialet om 5-10 år. Strukturreformen gør det dog svært at forudse udviklingen. Derfor har vi taget udgangspunkt i den nuværende situation og forventer at lave en opdatering om 3-4 år, når konsekvenserne er kendt.

Fokus på ledelse og kvalitetssikringFYAM havde et stort ønske om, at ledelseskompetencer skulle fylde mere og introduceres tidligere. Ledelse foregår på mange niveauer lige fra at tilrettelægge et patientforløb til stå for økonomi og personaleledelse i et stort lægehus. I starten af uddannelsen kan man f.eks. godt arbejde med organisering og kvalitetssikring. Den nye fase 1 indeholder derfor 2 kompetencemål for ledelse og administration, hvor uddannelseslægen bl.a. skal udarbejde eller opdatere en faglig instruks og gennemføre et kvalitetsprojekt i klinikken. Kvalitetsenhederne og KIAP vil udvikle pakkeløsninger til kvalitetsprojekter, som lægen kan gennemføre i egen klinik. Senere bør uddannelseslægerne inddrages mere i ledelsesarbejdet, f.eks. deltage i klinikkens ledelsesmøder, så de er klædt på til at være praksisejere efter endt speciallægeuddannelse.

Også de ”blødere” almenmedicinske kompetencer får et løft. Den almenmedicinske personcentrerede tilgang og kommunikation beskrives nu tydeligere i målbeskrivelsen med selvstændige mål i fase 1 og 3. Derudover er der tydeligere krav om observation og feedback på konsultationer (videooptagelser eller direkte supervision).

Kompetencer på forskellige niveauerMange vejledere har ønsket en tydeligere beskrivelse af, hvad lægen skal kunne ved afslutning af en delansættelse, for at det er godt nok. Derfor skal de forskellige områder fremover vurderes flere gange på forskelligt niveau gennem uddannelsen, ligesom der er indført en skala, som indikerer, hvor stor grad af selvstændighed der forventes i de forskellige dele.

Kompetencerne er til gengæld slået sammen i større enheder, så færre skal godkendes i praksisdelen. Hospitalsdelen får egne, selvstændige kompetencer, som vurderes og godkendes der. De bredere kompetencer vil i endnu højere grad kræve løbende fokus på, hvor langt man er kommet. I alle regioner udarbejdes uddannelsesprogrammer med konkrete forslag til en uddannelsesplan og tidspunkt for de enkelte kompetencevurderinger. I de enkelte regioner bliver der arrangeret informationsmøder eller opdateringskurser for tutorlægerne.

 Vi håber, at den nye målbeskrivelse vil styrke en allerede meget stærk almenmedicinsk uddannelse.