PLAndel – et fællesskab med fagligheden i centrum

Jeg skriver som praktiserende læge og bestyrelsesformand for PLAndel, som jeg har været tæt involveret i at etablere. Mit formål er at beskrive, hvorfor PLAndel er skabt, hvilke problemer vi forsøger at løse, og hvor grænserne for et sådant fællesskab bør gå.

Et mangeårigt ønske blev til handling

Tanken om, at praktiserende læger kunne stå sammen om nogle af de opgaver, der ligger rundt om selve lægearbejdet, er ikke ny. Den har gennem en årrække været drøftet i og omkring PLO. Udviklingen omkring sundhedsreformen og den nye lovgivning blev det skub, der gjorde, at tanken blev omsat til konkret handling.

Det er vigtigt at skelne mellem PLO og PLAndel. PLO er vores faglige og forhandlingsmæssige organisation, der varetager interesserne for praktiserende læger som helhed. PLAndel er et selvstændigt andelsselskab, som den enkelte praktiserende læge frivilligt kan vælge at blive medejer af. De to organisationer har derfor forskellige roller.

Grundidéen er, at nogle af de aktiviteter, der knytter sig til vores kerneopgave, måske kan løses bedre eller billigere i fællesskab. Det kan være indkøb, rekruttering, administration, IT, digitalisering eller udbud.

For mig handler det om at skabe rammer omkring klinikken, som gør det muligt fortsat at være selvstændig praktiserende læge.

Drift er også en faglig dagsorden

Som klinikejer er man læge, men man er også arbejdsgiver, indkøber, IT-ansvarlig og administrator. Mange af os bruger tid på de samme problemstillinger hver for sig.

Rekruttering er et eksempel. PLAndel har opbygget en rekrutteringsfunktion, som kan hjælpe klinikker med dele af processen, når der skal findes nye medarbejdere. Den enkelte klinik vælger fortsat selv, hvem der skal ansættes og på hvilke vilkår, men søgning efter kandidater, annoncering og dele af det forberedende arbejde kan løses fælles.

Det samme gælder en række af de aftaler, som klinikker løbende skal tage stilling til. Det kan være IT, telefoni, forsikringer, indkøb eller andre driftsområder. Hvis flere hundrede klinikker hver især skal undersøge det samme marked, vurdere leverandører og forhandle aftaler, bruger vi samlet set meget tid på de samme opgaver.

En fælles løsning er ikke nødvendigvis bedre. Den skal kunne stå sin prøve over for det, den enkelte klinik allerede har. Men hvor kvalitet og vilkår er mindst lige så gode, giver det mening at undersøge, hvad vi kan opnå sammen.

AI illustrerer problemstillingen

AI bevæger sig hurtigt ind i almen praksis. Der kommer nye produkter og løsninger på markedet, og den enkelte klinik skal forholde sig til funktionalitet, informationssikkerhed, databehandling, integration, klinisk anvendelighed og pris.

Det er ikke realistisk, at alle klinikker hver for sig opbygger den samme ekspertise og gennemfører den samme vurdering af markedet.

PLAndel arbejder aktuelt med AI-løsninger, som forventes tilbudt medlemmerne. De skal fungere i en almenmedicinsk hverdag, og kvalitet og sikkerhed skal være tilstrækkeligt belyst.

AI viser samtidig, at drift og faglighed ikke altid kan skilles ad. De systemer, vi tager ind i konsultationen, kan få betydning for arbejdsgange, kvalitet og relationen til patienten.

Vi bygger videre på eksisterende erfaringer

Tanken om fælles løsninger begyndte ikke med PLAndel. For omkring ti år siden tog en gruppe praktiserende læger initiativ til andelsfællesskabet Vores Klinik. Formålet var blandt andet at give selvstændige klinikker mulighed for at stå sammen om fælles indkøb og driftsaftaler uden at opgive deres selvstændighed.

Vores Klinik er nu fusioneret med PLAndel, og de eksisterende aftaler videreføres. Erfaringen er relevant, fordi den viser, at fælles drift ikke nødvendigvis er det samme som fælles ejerskab eller fælles klinikledelse.

Hvor går grænsen?

Det spørgsmål er mindst lige så vigtigt som spørgsmålet om, hvilke opgaver vi kan løse sammen.

PLAndel skal ikke være en koncern, der overtager klinikkerne. Det er afspejlet i selskabets konstruktion og vedtægter. Kapitalfonde kan ikke være en del af ejerkredsen, og PLAndel får ikke rettigheder til den enkelte kliniks ydernummer eller kapacitet, overskud eller ledelsesret.

Ejerskabet og ansvaret for klinikken bliver hos den praktiserende læge, og ejerindflydelsen bygger på princippet om én ejerlæge, én stemme.

Men grænsen skal diskuteres løbende. Hvilke opgaver giver mening at løse i fællesskab? Hvilke skal fortsat ligge i den enkelte klinik? Og hvilke opgaver bør PLO eller andre organisationer løse for alle praktiserende læger, uanset om de er medejere af PLAndel eller ej?

Stor interesse for modellen

Mere end xxx klinikker med tilsammen over xxx lægekapaciteter har valgt at blive en del af PLAndel. Det er interessant, fordi selskabet fortsat er i en tidlig fase.

Men antallet af medlemmer er ikke i sig selv et mål for, om projektet lykkes. Det afgørende bliver, om løsningerne faktisk skaber værdi i klinikkerne.

Familielægemodellen skal også kunne fungere i fremtiden

Kontinuitet, nærhed, generalistkompetence og den personlige læge-patient-relation er nogle af de kvaliteter, der gør almen praksis til noget særligt.

Men de kvaliteter eksisterer ikke uafhængigt af de organisatoriske rammer omkring klinikken. Vi skal kunne rekruttere medarbejdere, følge med den digitale udvikling, håndtere nye krav og samtidig have mulighed for fortsat at drive selvstændige klinikker.

For mig er PLAndel et forsøg på at finde en balance mellem fordelene ved at være mange og ønsket om at bevare den selvstændige klinik og den enkelte praktiserende læges faglige og ledelsesmæssige ansvar.

Om den balance lykkes, kan vi først vurdere over tid. Den tidlige opbakning giver et godt udgangspunkt, men forpligter også. Nu skal PLAndel vise, om fællesskabet kan levere løsninger, der faktisk gør en forskel i klinikkernes hverdag, uden at vi giver køb på den selvstændighed og faglighed, som det hele er sat i verden for at understøtte.