Marianne Dam Lentz
Valgoplæg 2025
Oprettet/sidst redigeret den
Efter fem år i regionsbestyrelsen i Midtjylland – heraf to år også som medlem af DSAM's centrale bestyrelse – ønsker jeg at genopstille til endnu en valgperiode.
DSAMS arbejde er vigtigere end nogensinde før. Vores fag er under angreb og vi må stå vagt om fagets integritet. Vi taler i DSAM med Fagets stemme – og den stemme er indtil nu blevet hørt - men lovpakke 2B truer i skrivende stund.
I en tid hvor alting går stærkt, er det vigtigt at holde tungen lige i munden, at balancere mellem pejlemærker, professionsetik og hvad der kan lade sig gøre i vores virkelighed. Vi skal finde balancen mellem nytænkning/innovation – og det at turde holde fast i det, der giver mening for vores patienter - mest til dem med størst behov - vi skal forsat have mulighed for at bruge vores dømmekraft. Vi skal holde fast i læge-patient relationen og kontinuiteten, og denne vinkel skal holdes i hævd, når vi diskuterer faget i alle sammenhænge. Vi arbejder for bæredygtighed – både for vores patienter, vores klinikker og os selv.
Vi arbejder for meningsfuld brug af vores tid til gavn for patienterne.
Der er bud efter praktiserende læger i mange sammenhænge. DSAM udpeger årligt 300-400 praktiserende læger til arbejdsgrupper m.m.
Jeg vil fortsat gerne bidrage til DSAMs store arbejde, og forsøge at synliggøre og italesætte ovenstående- at argumentere for almenmedicinsk viden og tankegods, hvor jeg kan.
Jeg stiller derfor op til endnu en valgperiode.