Osteoporose i almen praksis

Hyppigheden af frakturer i en gruppe er lig den absolutte risiko for, at et individ får en fraktur i løbet af en given periode. Den absolutte risiko er 5%, hvis 5% af de behandlede får en hoftefraktur i løbet af studieperioden.

Den absolutte risikoreduktion er lig forskellen mellem den absolutte risiko i den behandlede og den ubehandlede gruppe, eksempelvis 10%-6%=4%.

En relativ risiko, RR, udtrykker forholdet mellem hyppigheden af hændelser i to grupper fx hyppigheden af osteoporotiske hoftefrakturer i en behandlet og en ubehandlet gruppe. Hvis RR=0,5 er risikoen for fraktur i den ene gruppe halvt så stor som i den anden gruppe. Tallet angiver imidlertid ikke, om reduktionen går fra 80 til 40% eller fra 2 til 1%.

Numbers needed to treat (NNT) i et studie om osteoporose angiver det antal personer, som i det aktuelle studie skulle behandles for at undgå, at én fik en fraktur. NNT gælder for netop den (ofte snævre) gruppe af patienter, der blev inkluderet i studiet og behandlet i en afmålt tidsperiode. NNT afhænger af den absolutte risikoreduktion: NNT er lig den reciprokke værdi af den absolutte risikoreduktion. NNT fra forskellige studier kan sjældent sammenlignes. NNT giver os en idé om, hvilken risikogruppe, det vil være relevant at tilbyde en given behandling⁵³ .

Ca. 1.800 patienter (dobbelt så mange kvinder som mænd) blev fulgt i ca. 2 år54. Gennemsnitsalderen var 82 år. Alle boede på plejehjem eller i ældrebolig. Deltagerne skulle kunne komme til et ambulatorium.

Fortolkning af disse resultater

Hvis man går med hoftebeskytter i ca. 2 år, vil der være følgende resultater:

1. Relativ risikoreduktion for nyt hoftebrud: (5,8%-2,0%)/5,8%=66% (Nogen vil udlægge dette som "hoftebeskyttere nedsætter forekomsten af hoftebrud med 66%").

2. Absolut risikoreduktion for nyt hoftebrud: (5,8%-2,0%)=3,8%.

3. Numbers needed to treat i 2 år (NNT): 1/0,038 = 26.

4. Blandt dem, der ikke har brugt hoftebeskyttere, er sandsynligheden for ikke at få et hoftebrud over de næste 2 år ca. 94%. Ved at bruge hoftebeskyttere i 2 år øges sandsynligheden til ca. 98%.

5. Blandt dem, der ikke har brugt hoftebeskyttere, er risikoen for at få et hoftebrud over de næste 3 år ca. 6%. Ved at bruge hoftebeskyttere i 2 år falder denne risiko til ca. 2%.

Studiet undersøgte effekten af kalcium og D-vitamin på hoftebrud hos plejehjemsbeboere^55;56. Der indgik ca. 3.300 kvinder med en gennemsnitsalder på 84 år. Patienterne blev fulgt i ca. 3 år. For at deltage skulle den forventede restlevetid overstige 1,5 år. Behandlingsgruppen fik kalcium (1,2 g) sammen med vitamin-D-3 20 mikrogram (800 IE), mens den anden gruppe fik placebo.

Effekt på forekomsten af hoftefraktur

Fortolkning af disse resultater

Hvis man tager kalcium og D-vitamin i 3 år, vil der være følgende resultater:

1. Relativ risikoreduktion for nyt hoftebrud: (16,3%-11,7%)/16,3%=28%. Kan udlægges som: "kalcium og vitamin-D nedsætter forekomsten af hoftebrud med 28%" .

2. Absolut risikoreduktion for nyt hoftebrud: 16,3%-11,7% =4,6%.

3. Numbers Needed to Treat i 3 år (NNT): 1/0,046 = 22.

4. Blandt dem, der ikke har fået behandling, er sandsynligheden for ikke at få et hoftebrud over de næste 3 år ca. 84%. Ved at tage medicinen i 3 år, øges denne sandsynlighed til ca. 88%.

5. Blandt dem, der ikke har fået behandling, er risikoen for at få et hoftebrud over de næste 3 år ca. 16%. Ved at tage medicinen i 3 år falder denne risiko til ca. 12%.

En randomiseret undersøgelse med kontinuerlig kombineret østrogenog gestagenbehandling til 16.608 50-79-årige kvinder i USA har vist øget risiko for iskæmisk hjertesygdom, apopleksi, venøs tromboemboli, lungeemboli og mammacancer. Det undersøgte præparat var et såkaldt konjugeret equint østrogen, som ikke anvendes i Danmark³².

Fordele og ulemper ved kombinationsbehandling med konjugeret østrogen (CEE) og medroxyprogesteronacetat (MPA)

På næste side følger beskrivelse af andre randomiserede studier i skemaform.