Dansk Selskab for Almen Medicin logoDansk Selskab for Almen Medicin logo
Klinisk vejledning

Publiseret: 2002

Osteoporose i almen praksis

Med fokus på forebyggelse af frakturer hos ældre

OBS: Vejledning over 5 år

DSAM tager forbehold for, at der kan være nye retningslinjer/ny evidens på området. Vi har dog valgt at lade vejledningen være aktiv, da der stadig er en del brugbar information i den.

Forebyggelse

Forebyggelse af osteoporose inddeles i tre kategorier2

  • Primær forebyggelse rettet mod hele befolkningen

  • Sekundær forebyggelse af den første fraktur hos personer med øget risiko for osteoporose

  • Tertiær forebyggelse af den næste fraktur hos en patient, der allerede har oplevet sit første osteoporotiske brud

Primær forebyggelse

Primær forebyggelse, der er rettet mod hele befolkningen, har til formål at nedsætte incidensen af osteoporose og lavenergifrakturer.

Primær forebyggelse på individniveau består i styrkelse af knoglerne, hindring af faldulykker og øgning af personens evne til at afbøde fald. Elementerne i primær profylakse indgår i de generelle sundhedsfremmende råd om fysisk aktivitet hele livet, kalk og D-vitamin svarende til det aldersbestemte behov, ingen rygning, moderat alkoholindtag og undgåelse af undervægt (BMI<19kg/m2 ). De generelle sundhedsfremmende råd kan i osteoporosemæssig sammenhæng samles under begrebet "knoglevenlig livsstil" 15, og en del osteoporotiske frakturer kan forebygges alene gennem livsstilsændringer og faldprofylakse.

Knoglevenlig livsstil = de almindelige sundhedsfremmende råd

  • fysisk aktivitet hele livet

  • kalk og D-vitamin svarende til det aldersbestemte behov

  • ingen rygning

  • moderat alkohol

  • undgå undervægt (BMI<19kg/m2 )

Faldprofylakse

Motiver din patient til at

  • være i så god fysisk form som muligt

  • være opmærksom på medicin, som kan give svimmelhed

  • være opmærksom på indretning af hjemmet (løse tæpper, manglende belysning, skæve fliser m.v.)

Ved tværfaglig indsats over for faldulykker i hjemmet hos 65+-årige, er det lykkedes at reducere hyppigheden af brud i underekstremiteterne (Vejle Amt, 1992)16. Programmet indeholdt hjemmebesøg, hvor man var specielt opmærksom på risikoforhold i boligen (løse tæpper, belysning), behandling af uerkendt sygdom, forebyggelse af forkert brug af medicin, reduktion af ensomhed, isolation og inaktivitet.

Fald forekommer især hyppigt blandt plejehjemsbeboere, hvorfor særlig opmærksomhed bør rettes mod vore svageste ældre patienter.

Motion

Fysisk aktivitet livet igennem styrker knogler, muskler og bindevæv17 . Fysisk aktivitet hos voksne nedsætter det fysiologiske, aldersbetingede knogletab, samtidig med at balancen og evnen til at afbøde faldulykker vedligeholdes/styrkes18 .

Jo svagere knoglerne er, desto mindre belastning er nødvendig for at styrke dem. Daglig "vægtbærende motion" som gang på ujævnt terræn, gymnastik, aerobic og dans anbefales. Selv almindelig gang er en fordel for ældre18. Cykling og svømning styrker kun knoglerne, hvor muskelpåvirkningen er størst (brystsvømning fx i armene).

Ved hemiparese og paraparese er det kun knoglerne i den aktiverede del af kroppen, der styrkes18 .

Kombination af lav legemsvægt og overdreven motion, som fx gentagne maratonløb eller sport på eliteniveau, kan resultere i sekundær osteoporose på grund af hypogonadisme19;20 .

Kost og kosttilskud

Kalcium

Den maksimale knoglemasse i det udvoksede skelet er formentlig afhængig af kostens kalciumindhold under opvæksten 4 . I voksenlivet er kalciumindtaget af betydning for størrelsen af det aldersrelaterede knogletab21;22 .

Mælk, ost og andre mælkeprodukter er de vigtigste kilder til kalciumindtagelse blandt danskere. Levnedsmiddelstyrelsens kostundersøgelse fra begyndelsen af 90'erne viste, at kun 90% af skolebørnene indtog den anbefalede mængde kalcium22;23. Med udbredelsen af sodavand og andre læskedrikke er problemet næppe blevet mindre. Evnen til at optage kalk fra tarmen falder med alderen.

Fornuftig indtagelse af mejeriprodukter svarer til 1/2 liter mælk og 25 g ost (1-2 skiver) dagligt til alle over 1 år22.

  • Børn og unge, der ikke drikker mælk eller spiser tilsvarende mængde af andre mælkeprodukter ("Cola-generationen"), bør have dagligt tilskud af kalcium.

  • Mange ældre indtager for lidt kalcium. Tilskud af kalcium og D-vitamin bør anbefales de fleste 65+-årige.

D-vitamin

Om vinteren dannes ikke D-vitamin i huden i Danmark24. Ved ophold i solen danner ældre betydeligt mindre D-vitamin end unge25 . Mørklødede eller tilslørede kvinder danner ikke tilstrækkeligt D-vitamin24.

For alle aldersgrupper og begge køn er indtaget ofte lavt i forhold til de anbefalede værdier22 .

Det anbefalede daglige behov for D-vitamin er 5 mikrogram (200 IE) for aldersgruppen 3-60 år23. Til ældre personer anbefales 10 mikrogram (400 IE) D-vitamin daglig23 .

  • Fede fisk (sild, sardiner, makrel, laks) bør jævnligt udgøre en del af kosten22;23. Alle bør opholde sig udendørs og helst i sollys mindst 1/2 -1 time dagligt i sommerhalvåret. Ansigt og hænder bør udsættes for sollys22;23 .

  • Alle kvinder over 50 år og alle mænd over 65 år, der ikke regelmæssigt kommer udendørs, bør året rundt have et dagligt tilskud af Dvitamin på 10 mikrogram (400 IE).

  • Tilslørede eller mørklødede pubertetspiger og voksne kvinder bør have tilskud af D-vitamin23 .

  • Der er 200 IE vitamin-D i de fleste vitaminpiller.

Vægt

  • Undervægt bør undgås, da både yngre og ældre undervægtige (BMI<19 kg/m 2 ) har en øget risiko for frakturer26. Osteoporose sekundært til anorexia nervosa ses hyppigst i columna. Knogletabet er relateret til vægttabets størrelse.

  • Overvægtige kvinder har større knoglemasse og mindre risiko for knoglebrud end kvinder med lav kropsvægt26. Overvægt kan imidlertid ikke anbefales.

Nydelsesmidler

Tobak

Det aldersbetingede knogletab er større for rygere sammenlignet med ikke-rygere27. Ved 80-årsalderen er rygeres knogletab således i alt 6% større end ikke-rygeres.

  • Tobaksrygning blandt 50+-årige øger risikoen for brud pga. osteoporose.

  • Brudrisikoen reduceres ved rygeophør/nedsat forbrug.

Rygning påvirker knoglemassen i negativ retning ved en direkte virkning på knoglerne samt indirekte ved at nedbryde østrogen. Før menopausen har rygning næppe større betydning for knoglemassen, men rygere når menopausen tidligere end ikke-rygere. Postmenopausalt østrogentilskud omsættes hurtigere af rygere sammenlignet med ikke-rygere. Anbefalet dosis er dog den samme.

Alkohol

  • Personer med langvarigt, stort alkoholforbrug har nedsat knoglemasse og øget forekomst af knoglebrud26. Årsagen hertil er ukendt. Alkoholrelaterede sygdomme øger imidlertid risikoen for fald28.

  • Sammenlignet med intet alkoholindtag er et moderat alkoholforbrug vist at være associeret med en moderat øget knoglemineraltæthed (epidemiologiske studier29).

Sekundær og tertiær forebyggelse

Profylakse er som en slags usynligt lotteri: "Vinderne" er og forbliver anonyme

Sekundær profylakse sigter mod at forebygge den første fraktur hos personer med høj risiko for osteoporose.

Tertiær profylakse sigter mod at forebygge nye frakturer hos patienter med osteoporose, der allerede har oplevet et eller flere osteoporotiske brud.

Ved al osteoporoseprofylakse er knoglevenlig livsstil vigtig. Ved sekundær og tertiær profylakse er gennemgang af lægemiddelforbrug og bolig med henblik på forebyggelse af faldulykker, anvendelse af hoftebeskyttere samt andre praktiske foranstaltninger altid aktuel med eller uden medicinsk behandling.

Det er ofte svært at fastholde patienter i medicinsk behandling, der ikke medfører øjeblikkelig gevinst. Østrogenbehandling kan inducere menstruation, og tabletindtagelsen ved bisfosfonatbehandling kan forekomme kompliceret (se side 26).

Hos ældre må risici ved polyfarmaci overvejes før medicinsk behandling for osteoporose introduceres - overvej doseringsæske. Opretholdelse af behandlingen vil næsten altid kræve særlig opmærksomhed over for patienten.

Komplians for østrogenbehandling ligger i forskellige opfølgningsstudier på 50-65% efter 5 år30. Den er lavere, hvis behandlingen er begrundet i osteoporoseprofylakse, end hvis den skyldes klimakterielle gener.

Komplians for bisfosfonatbehandling er højere bedømt ud fra 3-årige kontrollerede kliniske studier8 . Komplians er dog oftest lavere i daglig klinik end under studier. Komplians er blandt andet afhængig af lægens entusiasme og opfølgning samt informationsniveauet.

Nedenfor beskrives de forskellige medicinske behandlingsformer.

Udvalgte studier, der ligger til grund for anbefalingerne i denne vejledning beskrives i appendiks (side 38).