Publiseret: 2002
Osteoporose i almen praksis
Med fokus på forebyggelse af frakturer hos ældre
OBS: Vejledning over 5 år
DSAM tager forbehold for, at der kan være nye retningslinjer/ny evidens på området. Vi har dog valgt at lade vejledningen være aktiv, da der stadig er en del brugbar information i den.
Osteoporoseudredning
Laboratorieprøver
Hvis der er mistanke om sekundær osteoporose, kan patienten henvises til udredning i andet speciallægeregi.
Biokemiske knoglemarkører har ingen plads i udredningen af osteoporose. Den intraindividuelle variation er stor, og markørerne er uegnede til at monitorere en eventuel behandlingseffekt52.
Personer, der får konstateret osteoporose, bør have taget følgende blodprøver med henblik på diagnosticering af eventuel tilgrundliggende sygdom23:
Hæmoglobin
Sænkning (evt. M-komponent)
P-kalcium
P-basiske fosfataser
P-kreatinin
P-TSH
P-25-Hydroxyvitamin-D (ved mistanke om D-vitaminmangel)
For mænd endvidere
P-testosteron
evt. P-FSH.
Ved hypo- eller hypercalcæmi suppleres med PTH.
Primær knogleskanning
Sundhedsstyrelsens anbefalinger om primær knogleskanning
Kvinder, der vælger østrogenbehandling af andre grunde end de knoglemæssige, får den relevante forebyggelse og behøver ikke at få foretaget bestemmelse af knoglemineralindholdet.
Knogleskanning bør tilbydes følgende grupper hensigtsmæssigt omkring menopausen:A. Kvinder med mindst en af følgende risikofaktorer
Arvelig disposition i lige linie for osteoporose
Lav kropsvægt: BMI<19 kg/m2
Abnormt tidlig menopause (<45år)
B. Forholdene for mænd er langt mindre veldokumenterede. Der kan formentlig være indikation for undersøgelse af mænd, der har en eller begge af følgende risikofaktorer: Arvelig disposition i lige linie for osteoporose Lav kropsvægt: BMI: <19 kg/m2
C. Patienter med sygdomme der disponerer til osteoporose, uanset alder.
D. Patienter, der er i eller for hvem, der planlægges systemisk glukokortikoidbehandling i mere end 6 måneder med prednisondoser >7,5 mg/dag, uanset alder.
E. Patienter som har haft lavenergibrud
Ældre patienter med ryghvirvelsammenfald eller hoftebrud kan dog tilbydes behandling med bisfosfonat uden forudgående knogleskanning.
Det er en almen medicinsk opgave i dialog med patienterne at tage stilling til, hvem der skal tilbydes skanning. Ser man på Lægemiddelstyrelsens tilskudsregel for knogleresorptionshæmmende lægemidler (side 33) og anlægger det synspunkt, at patienter, der kunne have mulighed for at få tilskud, bør skannes, ville dette umiddelbart medføre, at en meget stor del af den voksne befolkning skulle tilbydes denne undersøgelse. Kvinder, der i forvejen ønsker postmenopausal hormonbehandling, har ikke behov for skanning, og mange kvinder (og mænd) ville formentlig ikke være interesseret i knogleskanning. Det må formodes, at de, der ønsker skanning, også vil overveje forebyggende initiativer. En meget liberal tilgang vil imidlertid skabe uoverskuelige kapacitetsproblemer, selv om kapaciteten i øjeblikket øges kraftigt betinget af amtskommunale initiativer. Der er således gode grunde til at anlægge en afventende, differentieret strategi i almen praksis.
Det må forventes, at bredere tilbud om skanning vil være med til at sygeliggøre en stor del af i øvrigt symptomfri midaldrende. Denne argumentation begrænser imidlertid ikke den udbredte vurdering af relevante risikofaktorer i andre sammenhænge hos symptomfri individer gennem fx blodtryksmåling, kolesterolmålinger eller screening for type 2 diabetes. Screening ønskes dog ofte med håbet om at få bekræftet, at man er rask.
Det kan anføres, at en for stærk fokusering på medikamentel osteoporoseprofylakse fjerner fokus fra det væsentligste: En knoglevenlig livsstil fra vugge til grav og faldprofylakse hos ældre. Men resultatet af en knogleskanning kan for nogle netop stimulere til en mere knoglevenlig livsstil: Øget fysisk aktivitet, rygeophør og kosttilskud, hvis nødvendigt. For andre kan resultatet medføre en mere knogleuvenlig livsstil.
Der må være relevante kliniske grunde til at tilbyde en skanning til yngre og midaldrende. At en person ryger eller drikker alkohol bør naturligvis ikke automatisk udløse en henvisning. Det v
I følgende tilfælde bør man undlade knogleskanning
hos gravide
hos stærkt svækkede personer med forventet kort restlevetid
hos personer, der ikke kan forventes at ændre livsstil eller acceptere specifik osteoporosebehandling
hos yngre og i øvrigt raske personer, hvor der efter en samlet klinisk risikovurdering ikke foreligger en tungtvejende indikation - og hvor vejledning om knoglevenlig livsstil skønnes at være en tilstrækkelig foranstaltning
hvis der er foretaget skanning inden for de sidste 2-3 år
I følgende tilfælde kan man evt. undlade knogleskanning:
hos personer, der alligevel sættes i osteoporosebehandling fx pga. hoftebrud eller påviste frakturer i columna.
hos personer, der sættes i behandling med kalcium og D-vitamin eller hoftebeskyttere som led i en generel profylaktisk indsats fx på plejehjem
Kontrolskanning
Hvis en kvinde er blevet skannet på menopausetidspunktet, og resultatet viste normale forhold, er der normalt ingen grund til at gentage undersøgelsen, med mindre der indtræder væsentlige ændringer i risikovurderingen.
Personer, der er i medicinsk behandling for osteoporose, kan evt. kontrolskannes med 3-5 års mellemrum for at fastholde en god komplians og begrunde præparatskift ved utilstrækkelig effekt.
Kontrolskanningen skal foregå på samme type skanner (og helst samme skanner) som den oprindelige skanning, da resultater fra de forskellige typer skannere ikke umiddelbart kan sammenlignes. Selve undersøgelsen - osteodensitometri - beskrives i appendiks A.