EQuiP-konferencen satte fokus på lægers trivsel

Overskriften for årets EQuiP-konference var trivsel for sundhedspersonale: Hvordan skaber man arbejdsmiljøer, der sikrer lægernes psykiske helbred? Hvordan udvikler man resiliens i et travlt arbejdsliv? Og hvordan skaber vi en bæredygtig hverdag i almen praksis?

Byen uden trafiklys

Konferencen blev afholdt i Krakow. Det er en smuk historisk by, der tog sig ud fra sin bedste side – svøbt i lune gyldne forsommerdage. Denne storby har hverken trafiklys eller rundkørsler. Alligevel glider trafikken som i alle andre storbyer. Trafikanterne er blot mere opmærksomme på hinanden. En undtagelse er de lange blå sporvogne, der som kæmpehvaler snor sig igennem byen. De dirigeres med særskilte trafiklys. En klog disposition, da man levende kan forestille sig, hvad der ville ske, hvis disse 30-40 tons tunge vognsæt tørner sammen.

IT – ven eller fjende?

Ulrik Back Kirk (ph.d.-studerende ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet) præsenterede en keynote med titlen ’Digital Ally or Digital Burden? Navigating the Role of AI in Enhancing Physician Well-being’. Konklusionen var, at digitalisering generelt øger lægers arbejdsbyrde, specielt i form af asynkront arbejde og arbejde uden for almindelig arbejdstid. For at kunne udnytte de muligheder, som digitaliseringen tilbyder, er det nødvendigt, at man i klinikkerne udformer en digitaliseringsstrategi, hvor det beskrives for patienterne, hvilke digitale henvendelser der er acceptable i klinikken, og hvilke der ikke er. For eksempel skal der udformes informationsmateriale til patienterne, der orienterer om, hvilke typer mails der besvares, og hvad tidsrammen er for det. Personalet skal også uddannes til IT-kultur og have kurser, så de kan varetage de opgaver, der uddelegeres til dem, og de ved, hvordan de skal håndtere og besvare e-mails.

Almen praksis – robust under katastrofer

Anastasiya Spasibo (praktiserende læge i Kharkiv) beskrev krigens indvirkning på det primære sundhedsvæsen i Ukraine. Landets infrastruktur har hyppige nedbrud, som skyldes russiske angreb. Der mangler strøm, vand, opbevarings- og transportkapacitet til medicinsk udstyr og medicin. Kommunikationen er også truet pga. fjendtlig spamming og ødelagte kommunikationsveje.

Ukrainerne har udviklet en bred vifte af faciliteter til at imødegå disse trusler, f.eks. sundhedstilbud i bombesikre kælderrum, lokale transportable strøm- og vandforsyninger samt kølekapacitet til vital medicin. Mest imponerende er deres udvikling af både kørende og flyvende droner til distribution af medicin og andet udstyr. Man fik via oplægget indtryk af, at nationen er vokset af at skulle modstå en krig, som er påført dem af Rusland. Mange af de løsninger, der er udviklet af ukrainerne, vil kunne bruges af andre lande i tilfælde af naturkatastrofer eller i værste fald krig. Anastasias råd til os var, at man allerede nu indtænkte sådanne strategier i vores beredskabsplaner. Hun tænkte ikke nødvendigvis her på, at krigen ville blive udvidet til Europa, men de pågående klimaforandringer og de heraf udledte naturkatastrofer bør medføre, at myndighederne styrker beredskabet betydeligt og bruger de ukrainske idéer og løsninger som forlæg.

Lægers helbred

Udbrændthed blandt praktiserende læger er et udbredt problem i de europæiske lande. Da lægers helbred var et af hovedtemaerne, omhandlede flere indlæg dette vigtige emne på konferencen. IT-relaterede stressfaktorer blev i flere tilfælde angivet som en mulig indflydelse på lægers helbred. I flere undersøgelser lå niveauet af udbrændthed blandt læger på omkring 40 % – altså stort set samme niveau som herhjemme.

Andrée Rochfort (tidligere formand for EQuiP og medlem af bestyrelsen for The Irish College of GPs) beskrev selskabets arbejde med at forbedre de praktiserende lægers helbred. Man udviklede for nogle år siden et program, der skulle understøtte helbredet for praktiserende læger og uddannelseslæger i Irland. Et team blev engageret til at kunne give øjeblikkelig rådgivning til de læger, der havde stressrelaterede eller andre helbredsproblemer.  Der blev udviklet et program til at undervise praktiserende læger i livsstilsmedicin. Programmet er opbygget af moduler og er fortsat under opbygning. En stor del af de praktiserende læger i Irland har deltaget i programmet i de senere år.

Umiddelbart kunne man godt overveje, om et lignende program skulle udvikles i Danmark til at styrke praktiserende lægers helbred. Vores belastningsgrad synes at være lige så høj som den irske. PLO's seneste trivselsundersøgelser vidner om en stabil og foruroligende høj andel af udbrændte praktiserende læger.

Almen praksis i Polen

For 30 år siden afskaffede man i Polen det russisk inspirerede polikliniksystem og indførte et primært sundhedssystem, der i høj grad ligner den skandinaviske model. Polsk almen medicin har på den baggrund gennemgået en rivende udvikling frem til i dag. Ved to praksisbesøg fik vi et godt indblik i hverdagen i en almen praksis i Polen. Herhjemme kunne vi lære noget af det tætte samarbejde, som de polske praktiserende læger har med speciallægerne. De har udviklet behandlingspakker for nogle af de kroniske sygdomme, bl.a. lunge- og hjerte-kar-sygdomme, hvor udredningen foregår i tæt samarbejde med speciallægerne. Herved undgås det, at patienterne skal ind i et udredningsforløb på hospitalet inden det videre forløb i primærsektoren. Speciallægerne har deres gang i klinikkerne i almen praksis og konfererer med de praktiserende læger om patienterne. Omvendt er graviditetsundersøgelser overladt til jordemødre og speciallæger, og alle gynækologiske problemer behandles af speciallæger i gynækologi.

I de større klinikker har man ansat en forløbskoordinator. Det er administrativt personale, der styrer og overvåger diagnostiske udredninger, henvisninger og kronikerforløb i klinikken. De praktiserende læger angiver dette som en lettelse i deres arbejde, da patientforløbene i klinikken og ved sektorovergangen herved bliver mere strukturerede og professionaliserede.

De fleste klinikker har ultralydsudstyr, og mange polske praktiserende læger er uddannet til at betjene det. Langt de fleste undersøgelser i klinikkerne foregår dog ved, at billeddiagnostikkere eller kardiologer kommer og foretager de nødvendige undersøgelser. Hvis en praktiserende læge selv har foretaget en ultralydsundersøgelse, skal det anmærkes i journalen, at den kliniske vurdering er foretaget på grundlag af et lavere professionsniveau.