Forfattere
Lea Kramer Knudsen
Medicinstuderende
Sigrid Moesgaard Larsen
Medicinstuderende
Nanna Holt Jessen
Seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus
Lea Kramer Knudsen
Medicinstuderende
Sigrid Moesgaard Larsen
Medicinstuderende
Nanna Holt Jessen
Seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus
Flere medicinstuderende vælger at tage et forskningsår. Sigrid og Lea er to af dem. Sigrid har netop gennemført sit forskningsår på Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus, og Lea skal føre projektet videre.
Medicinstuderende kan vælge at bruge et år ekstra midt i deres studietid på at forske. Der er mange appellerende elementer ved forskningsåret. Det giver bl.a. mulighed for fordybelse i et fagområde, udvikling af nye kompetencer, styrkelse af CV’et og netværksudvidelse. Men først og fremmest er det en værdifuld introduktion til, hvad forskning er.
Som forskningsfelt spænder almen medicin bredt. Det giver mulighed for at arbejde tværfagligt med alt fra sygdomsforebyggelse, patientkommunikation og social ulighed til klima og bæredygtighed. For os var det netop denne kombination af det menneskelige og det samfundsmæssige aspekt, der gjorde almen medicin til et oplagt valg.
En bæredygtig tankegang i almen praksis
Lige nu er spørgsmålet om, hvordan fremtidens praksis skal se ud, måske mere relevant end nogensinde før, både set i lyset af øget ulighed i sundhed, usikker verdenssituation, klimakrise og ikke mindst sundhedsreformen, der lægger op til en lidt anderledes organisering af almen praksis. Vi er to medicinstuderende, Sigrid og Lea, der, som mange andre, følger udviklingen i sundhedssektoren tæt. For os fylder det særligt, hvordan vi kan få inkorporeret en mere bæredygtig tankegang i almen praksis og forhåbentligt styrke det fundament, som hele sundhedsvæsenet hviler på. Derfor er det utroligt spændende at få mulighed for at belyse problemstillinger og løsninger i almen praksis gennem forskning under medicinstudiet. Et af de charmerende elementer ved almen praksis er friheden til at forme sin klinik efter eget ønske. Dog giver det samtidig anledning til, at hver praksis kan være organiseret forskelligt. Det gør forskningsfeltet komplekst og udfordrer mulighederne for at finde en generisk løsning for alle. Til gengæld giver diversiteten muligheden for at trække på erfaringer fra forskellige klinikker og derved finde inspiration hos hinanden, bl.a. via bottom-up-løsninger.
Vejledergruppe på tværs af landet
Gennem det seneste år har Sigrid gennemført et interviewstudie om bæredygtighed i almen praksis i samarbejde med en vejledergruppe på tværs af landets almenmedicinske forskningsenheder. Det har været spændende at få et indblik i de almenmedicinske lægers tankegang og forskellige synspunkter på bæredygtighed i almen praksis. Her observerede vi blandt andet en hårfin grænse mellem, hvordan lægen vægter autonomi i sin beslutningstagen, men samtidig ønsker ydre eksperthjælp og retningslinjer for området. Vi håber, at forskningen kan være med til at udvide viden inden for emnet, så landsdækkende politikker kan tilrettelægges med udgangspunkt i nutidens praksis og danne gode rammer for en endnu mere bæredygtig almen praksis.
Hverdagen på forskningsenheden
Ud over den faglige fordybelse har forskningsåret givet Sigrid indsigt i en forskningsenhed, som er præget af hjælpsomme kolleger og inspirerende samtaler ved kaffemaskinen. Her har hun fået muligheden for at arbejde på tværs med både nye og garvede forskere fra forskellige uddannelsesbaggrunde, såsom medicin, psykologi, fysioterapi, ergoterapi, antropologi og folkesundhed.
Da Sigrid begyndte som forskningsårsstuderende, var det en smule overvældende at træde ind i et miljø, som var fyldt med dygtige forskere og erfarne kolleger. I starten kunne det føles, som om alle andre havde styr på det hele. Det gjorde hende lidt genert og forsigtig, men hurtigt gik det op for hende, at forskningsenheden var et sted, hvor man gerne må stille spørgsmål, og hvor hjælpen altid er lige ved hånden. Kollegerne viste sig at være både imødekommende og nysgerrige – og nogle gange var det endda dem, der kom forbi hendes skrivebord for at få et godt råd. Med tiden blev hun mere tryg og voksede med opgaverne. Det åbnede døren til nye samarbejder, blandt andet deltagelse i et andet forskningsprojekt. Hun tror, at det især var den gode stemning på forskningsenheden, der gjorde forskellen. Alt lige fra DSAM's årsmøde til julefrokoster, konferencer og fællessang inden tirsdagsmøderne. Et af de arrangementer, der særligt styrkede de kollegiale relationer, var en tur til Nordic Race, hvor udfordringerne skulle løses i fællesskab – gerne med mudder til knæene og et grin undervejs.
Det hele har bidraget til at udvide Sigrids perspektiv på både almen medicin og forskning på en måde, som den ordinære medicinuddannelse ikke giver mulighed for.
Projektet føres videre
Blandt andet derfor glæder Lea sig til at føre forskningen videre sammen med resten af den landsdækkende bæredygtighedsgruppe gennem et spørgeskemastudie fra begyndelsen af det nye år. Det skal bidrage til yderligere at afdække landets praktiserende lægers tankegang og viden inden for klimamæssig bæredygtighed samt sammenhængen mellem klima og sundhed. Ved at inddrage en større studiepopulation skal undersøgelsen øge generaliserbarheden og dermed bidrage til et mere solidt grundlag for at udvikle løsninger, der kan komme alle praktiserende læger til gavn.
Et betydningsfuldt forskningsfelt
At forske i almen medicin kan give et indblik i, hvor komplekst og samtidig betydningsfuldt forskningsfeltet er. Vi håber derfor, at flere studerende får lyst til at engagere sig i almenmedicinsk forskning og mærke samme varme velkomst som os. På den måde kan vi sammen bidrage til at udvikle fremtidens almene praksis og sikre, at faget almen medicin fortsat står stærkt, som en bærende del af det danske sundhedsvæsen.
Forskningsåret fungerer som et års orlov fra medicinstudiet, hvor den studerende kan forske på fuld tid. For at muliggøre et forskningsår ansøges godkendelse ved universitetet.
I forskningsåret modtager den studerende en løn på ca. 12.000-14.000 før skat i stedet for SU. Lønnen finansieres af fondsmidler, som skal søges inden påbegyndelse af forskningsåret.
Nogle forskningsårsstuderende arbejder med et selvstændigt forskningsprojekt. Andre arbejder som en del af en gruppe eller med et etableret ph.d.-projekt.