Practicus stiller spørgsmål til Forsikring & Pension

Mange praktiserende læger er skeptiske over for sundhedsforsikringerne. Kan du forstå det?

Ikke altid. Jeg tror, at der ofte er mange misforståelser om, hvad du kan få hjælp til med en sundhedsordning i ryggen. Det overordnede formål med en sundhedsordning er at kunne yde en tidlig indsats, hvis en lønmodtager bliver syg eller kommer til skade for at forebygge sygemelding og i sidste ende undgå, at lønmodtageren mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. En hurtig og tidlige indsats kan også være med til at forebygge, at forsikrings- og pensionsselskaber på sigt skal udbetale ydelser til tab af erhvervsevne.

Men jeg medgiver, at det høje antal danskere, der har en sundhedsforsikring, gør, at vi skal arbejde intenst med at sikre, at ordningerne spiller bedst muligt sammen med og supplerer det offentlige sundhedsvæsen.

Næsten 700.000 danskere fik hjælp fra deres sundhedsordning alene i 2024. Heraf fik 403.000 personer hjælp på muskelskelet-området, primært til fysioterapi og kiropraktik. Men igen i år fylder det mentale område mere, særligt i relation til stress. Og stress er jo et område, som ikke er omfattet af den offentlige psykologordning.

Dækker forsikringsselskaberne alle ønsker om psykologbehandling, som ikke dækkes af det offentlige? Du nævner selv stress. Men hvad med skilsmisse, søvnløshed eller seksuel dysfunktion?

Det er op til de enkelte forsikrings- og pensionsselskaber at beslutte, hvilke behandlinger deres sundhedsordninger dækker. Her er det værd at huske på, at markedet er drevet af efterspørgsel, og at der er konkurrence på området.

Det er forskelligt, om selskaberne stiller krav om, at der skal forelægge en henvisning til en psykolog. I mange af de tilfælde, hvor en sundhedsforsikring dækker psykologbehandling, er det ikke muligt at lave en henvisning, fordi patienten ikke lever op til henvisningskriterierne i den offentlige ordning, f.eks. i tilfælde af stress. Derfor tilbyder de fleste forsikringsselskaber andre psykologordninger. 

Afviser selskaberne ydelser, selvom egen læge har henvist?

Det kan forekomme, men det vil typisk være, fordi forsikringen ikke dækker den undersøgelse eller behandling, der er henvist til, eller hvis forsikringsbetingelserne i øvrigt ikke er opfyldt.

Patienterne skal oftest selv sende journalmateriale til deres forsikringsselskab, i stedet for at selskabet anmoder om FP 710. Hvad er tankerne bag den praksis?

FP 710 er ikke tidssvarende, fordi den er for generel. F&P har derfor gennem længere tid opfordret Lægeforeningen til at lade attesten udgå af aftalen mellem F&P og Lægeforeningen for i stedet at benytte mere målrettede attester. Vi afventer pt. Lægeforeningens kommentarer til nye attester, som skal erstatte FP 710. De nye attester er målrettet sager, hvor patienten har komplekse mentale udfordringer.

I det seneste år – fra 1. september 2024 til 1. september 2025 – har selskaber anmodet almen praksis om FP 710 i alt 686 gange. Hovedparten kommer fra selskaber, der ikke er medlem af F&P. Kun 16 anmodninger er fra medlemsselskaber.

Er det aftalt med Danske Regioner, at de betaler for konsultationer med forsikringspatienter? Og betaler regionerne også den regionale andel af ydelser hos speciallæge og psykolog?

I sundhedsloven skelnes der ikke mellem patienter med og uden en sundhedsforsikring. Alle patienter, der gør brug af en henvisning til behandling hos en privatpraktiserende speciallæge, modtager denne behandling vederlagsfrit. Tilsvarende får alle patienter, der gør brug af en henvisning til psykologbehandling, tilskud fra det offentlige.

Mange læger finder forsikringspatienter mere insisterende. Hvad tænker du om det?

Branchen bakker op almen praksis’ rolle som gatekeeper og tovholder for alle patienter, uanset om de har en sundhedsforsikring eller ej. Det betyder også, at branchen forventer, at lægen foretager en lægefaglig vurdering af patientens undersøgelses- og behandlingsbehov, og at den vurdering er uafhængig af, om patienten har en sundhedsforsikring eller ej.

Er I ikke med til at skabe et A-hold og et B-hold inden for sundhedssektoren? Altså dem med en sundhedsordning og dem uden?

Den påstand hører vi tit. Og det er klart, at vi skal være opmærksomme på det. Vi er meget tydelige om, at vi som branche bakker op om et stærkt offentligt sundhedsvæsen. Der er intet ønske om eller tendens til, at vi bevæger os mod et forsikringsbåret sundhedsvæsen i Danmark. I 2024 finansierede vores branche knap 3 pct. af de samlede sundhedsudgifter, danskerne betalte selv 14 pct. af egen lomme og det offentlige finansierede de resterende 83 pct.

Noget andet, vi er tydelige om, er, at vi primært er der for de danskere, der er på arbejdsmarkedet, da sundhedsordninger for langt hovedparten er noget, man har i sin lønpakke eller i sin overenskomst. Til gengæld gør vi os umage med at bidrage med brede og kollektive løsninger, så flest muligt på arbejdsmarkedet kan få et forsikringsalternativ til egenbetaling af de sundhedsydelser, der ikke finansieres af offentlige midler.