Is thrombocytosis a valid indicator of advanced stage and high mortality of gynecological cancer?

Christen L. Andersen, Christian W. Eskelund, Volkert D. Siersma, Peter Felding, Bent Lind, Jan Palmblad, Ole W. Bjerrum, Søren Friis, Hans C. Hasselbalch, Niels de Fine Olivarius

Forhøjede blodpladetal (trombocytose) ved diagnose er generelt forbundet med højere stadie og øget dødelighed af kræft, men litteraturen er modstridende. Vi undersøgte stadie og prognose for gynækologisk cancer i relation til prædiagnostiske blodpladetal.

Fra CopDiff-databasen indeholdende mere end 500.000 personer, identificerede vi 581 kvinder med en primær gynækologisk cancer-diagnose. Vi opdelte det prædiagnostiske blodpladetal fra en 3-årig periode forud for kræftdiagnosen i tre kategorier (ingen, 150-400 × 109 / l; mild,> 400-550 × 109 / l; svær,> 550 × 109 / l). Logistiske regressionsmodeller blev brugt til at beregne odds ratio for associationen mellem blodpladetallet og spredningen ved diagnose. Efterfølgende beregnede vi hazard ratio (HRS) for død vha. Cox proportional hazard regressionsmodeller.

Patienter med ikke-lokaliseret sygdom havde oftere prædiagnostisk trombocytose [mild: OR, 2,36 (95% CI, 1,33-4,19); svær: 4,54 (95% CI, 1,55 til 13,3) sammenlignet med patienter med lokal sygdom]. Den mediane overlevelse var 1,04 år blandt patienter med svær prædiagnostisk trombocytose og 3,25 år blandt dem med mild, P <0,0001. Når der blev korrigeret for stadie ved diagnose, forblev den forhøjede dødelighed signifikant ved både mild (HR = 1,51; 95% CI, 1,08-2,12) og svær (HR = 3,15; 95% CI 1,95-5,08) prædiagnostisk trombocytose.

Prædiagnostisk trombocytose var forbundet med fremskredent stadium af gynækologisk kræft ved diagnose og dårligere prognose, også efter der var justeret for stadiet. Blodpladetallet kan have en vigtig rolle ved diagnosticeringen og efterbehandlingen af gynækologisk cancer.

Gynecology Online

Back on track — Smoking cessation and weight changes over 9 years in a community-based cohort study

Rasmus Køster-Rasmussen, Caroline Amalie Permin, Volkert Siersma, Jan Erik Henriksen, Berit Lilienthal Heitmann, Poul Erik Heldgaard, Niels de Fine Olivarius

‘Rygestop-vægtændrings-modellen’ viser hvordan vægten udviklede sig I løbet af 9 år blandt rygere, ikke-rygere og folk der stoppede med at ryge. Deltagerne i studiet var mellem 20 og 69 år.

Det er omdiskuteret hvor stor vægtøgningen er efter rygestop, og frygten for vægtøgning afholder mange fra at stoppe med at ryge. Studiet viser at rygere vejer mindre end sammenlignelige ikke-rygere, og at de som stopper med at ryge tager på i vægt således at de kommer til at veje det samme som ikke-rygerne. Vægtøgningen ved rygestop skal ses i forhold til den normale vægtudvikling. I artiklen vises det, at rygeres normale vægtøgning er langsommere end ikke-rygeres. Derfor afhænger vægtøgningens størrelse efter rygestop af, hvor lang tid efter man vejer folk. Kohortestudiet er foretaget blandt 1,374 beboere tilknyttet det samme lægehus i Ørum i Midtjylland fra 1998–2008. Vægtændringerne er justeret for køn, alder, BMI, vægthistorie, uddannelse, fysisk aktivitet og kronisk sygdom. Efter 9 år var den gennemsnitlige vægtøgning som følge af rygestop 3,5 kg sammenlignet med dem der var fortsat med at ryge. Reelt havde de som stoppede med at ryge dog taget ca. 5 kg på – men rygerne havde også taget på.

Med undersøgelsen får vi et værktøj, som kan bruges ved rygestop-rådgivning i almen praksis. Rygere har en kunstig lav vægt fordi nikotin øger stofskiftet og sænker appetitten. Vores hypotese er at det er nemmere for folk at acceptere en vægtøgning, hvis de ved den er naturlig, forstået på den måde at man kommer tilbage til sin normale vægt.

Preventive Medicine

Sparsom evidens for behandling af whiplashfølger

Jens Birk Andersen & Frank Lønnberg

I statusartiklen redegøres for den nyeste viden på området, herunder 4 af de mest anvendte behandlingsformer: fysioterapi immobilisering med halskrave, patientinformation og kognitiv adfærdsterapi. Til akutte patienter synes træning ved fysioterapeut lige så effektivt som mundtlig information, der er afdramatiserende og beroligende, mens halskrave ikke anbefales. Til de subakutte patienter fandtes lægens information og rådgivning bedre end fysioterapeutisk træning. Hos disse patienter kunne aktiv træning have en vis effekt, men kun på kort sigt. For de kroniske patienter fandt man lige så god effekt af rådgivning som for et fysioterapeutisk individuelt tilpasset øvelsesprogram, men fysioterapien synes også her kun at have kortvarig effekt. Enkelte studier havde vurderet at kognitiv adfærdsterapi burde overvejes til de kroniske patienter. Sammenfattende konkluderer artiklen, at der næppe er udsigt til at flere undersøgelser af specifikke behandlingstiltag vil bidrage med ny viden.

Der er efterhånden en betydelig viden om risikofaktorer for et kronisk forløb og ved at identificere denne risikogruppe af patienter, tidligt i forløbet, og tilbyde dem en individuelt tilpasset behandling, kunne man formentlig opnå at bremse en kronificering af forløbet .

Ugeskr Læger 2015; 177:V12140646

Deciding if lifestyle is a problem: GP risk assessments or patient evaluations? A conversation analytic study of preventive consultations in general practice

Ann Dorrit Guassora, Søren Beck Nielsen, Susanne Reventlow 

Vi har undersøgt, hvordan patienter svarer på lægers indledende spørgsmål om KRAM-faktorer og hvilken indflydelse patientens svar har på lægens mulighed for definere KRAM-faktorer som et problem.

Analysen er baseret på videooptagelse af 15 årskontroller hos seks praktiserende læger. Konsultationerne er analyseret med konversationsanalytisk metode.

Studiet viser, at patienterne i væsentlig omfang giver svar på spørgsmål om livsstil, som foregriber lægens evaluering og eventuelle råd om ændring af livsstil. Det sker ved, at patienterne giver deres egen vurdering af livsstilsfaktoren som et problem eller ej som det første. Idealet i motiverende interviewteknik er at undgå at skabe modstand ved at tilpasse rådgivning til patientens motivation. Denne mulighed findes ikke, når patienternes foregriber rådgivning allerede når læger stiller spørgsmål til kvantificering af patientens kost, rygning, alkohol og motion. Mens lægerne arbejder på en vurdering af risiko i forbindelse med KRAM-faktorer og spørger ”Hvor meget?” og ”Hvor ofte?” overser de i mange tilfælde, at patienterne inviterer til at tale om vaner som del af en snak om hverdagslivet.

Scandinavian Journal of Primary Health Care

Self-reported symptoms and healthcare seeking in the general population - Exploring “The Symptom Iceberg”

Sandra Elnegaard, Rikke Sand Andersen, Anette Fischer Pedersen, Pia Veldt Larsen, Jens Søndergaard, Sanne Rasmussen, Kirubakaran Balasubramaniam, Rikke Pilsgaard Svendsen, Peter Vedsted, Dorte Ejg JarbølResearch Unit of General Practice, Department of Public Health, University of Southern Denmark, Phone +45 6550 3038, J.B. Winsløws Vej 9A, 5000 Odense C, Denmark 2The Research Unit for General Practice, Danish Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care - CaP, Department of Public Health, Aarhus University, Tel +45 8716 8059, Bartholins Allé 2, 8000 Aarhus C, Denmark

Dette studie viser oplevelsesepidemiologien af symptomer i befolkningen. Vi spurgte til oplevelsen af 44 forskellige symptomer og undersøgte samtidigt, hvor stor en andel af disse symptomer, der førte til kontakt til den praktiserende læge.
Resultatet viser at 9 ud af 10 har oplevet mindst et af de 44 forskellige adspurgte symptomer inden for de seneste 4 uger. Træthed var det hyppigst oplevede symptom, som knap halvdelen rapporterede. Det symptom, færrest rapporterede, var blod i opkast. I gennemsnit rapporterede kvinder 6,0 forskellige symptomer og mænd 4,8 symptomer.

Mange studier har undersøgt om kvinder går mere til læge end mænd. I alt kontaktede 37 % af respondenterne den praktiserende læge med mindst ét af de oplevede symptomer, men for næsten 2/3 af de rapporterede symptomer, var der i vores studie ingen forskel mellem kønnene i forhold til kontakt til lægen. Data til dette studie stammer fra en stor befolkningsundersøgelse, hvor 100.000 personer, repræsentative for den voksne danske befolkning, blev anmodet om at besvare et spørgeskema. Undersøgelsen blev udført ultimo 2012. 

BMC Public Health 2015, 15:685 doi:10.1186/s12889-015-2034-5

Forskelle i evnen til at udføre opgaver relateret til almindelig daglig levevis hos kvinder med fibromyalgi: Et tværsnitsstudi

von Bülow C, Amris K, la Cour K, Danneskiold-Samsøe B, Ejlersen Wæhrens E.

Baggrund: Subgrupper af kvinder med fibromyalgi udviser forskelle i evnen til at udføre opgaver relateret til almindelig daglig levevis (ADL), dog er det uvist om disse forskelle er klinisk relevante. Hvis subgrupper af kvinder udviser forskelle i ADL evne der er klinisk relevante, har de sandsynligvis også behov for forskellige typer intervention.

Formål: At undersøge om Assessment of Motor and Process Skills (AMPS) og delskalaerne til undersøgelse af fysisk funktion i spørgeskemaerne Fibromyalgia Impact Questionnaire (FIQ PF) og 36-item Short Form (SF-36 PF) kan anvendes til at identificere subgrupper af kvinder med fibromyalgi der har klinisk relevant forskellig evne til at udføre ADL opgaver.

Metode: Studiet inkluderede 257 kvinder diagnosticeret med fibromyalgi. Deltagerne blev undersøgt med AMPS (måler motorisk ADL evne og processuel ADL evne), FIQ og SF-36. Selvstændigheds cutoffs i AMPS blev brugt til at inddele deltagerne i fire subgrupper. Derefter blev det undersøgt AMPS, FIQ PF og SF-36 PF om subgrupperne havde klinisk relevant forskellig ADL evne.

Resultat: Deltagerene i de fire subgrupper udviste kliniske relevante forskelle i observeret motorisk ADL evne og processuel ADL evne målt med AMPS. Hverken FIQ PF eller SF-36 PF kunne adskille subgrupper der udviste kliniske relevante forskelle i processuel ADL evne.

Konklusion: Nedsat processuel ADL evne afspejler ineffektivitet i evnen til at tilpasse og adaptere udførelen af ADL opgaver. Derfor synes det også relevant at adressere nedsat processuel ADL evne i interventioner der har til formål at øge ADL evnen. Eftersom selv-rapporterings instrumenterne ikke kunne identificere kliniske relevante forskelle imellem subgruppernes processuelle ADL evne, opfordres klinikere til at inkludere observations-baserede undersøgelser af ADL evne for at kunne tilbyde individualiseret og målrettet intervention.

J Rehabil Med. 2015 Oct 19. doi: 10.2340/16501977-2021

Ineffektive ADL færdigheder hos kvinder med fibromyalgis – et tværsnitsstudie

Von Bülow C, Amris K, La Cour K, Danneskiold-Samsøe B, Wæhrens EE.

Baggrund: Subgrupper af kvinder med fibromyalgi udviser forskellig evne til at udføre opgaver relateret til almindelig daglig levevis (ADL). Det synes derfor sandsynligt at subgrupperne også udviser forskellige ADL færdighedsproblemer under udførelsen af ADL opgaver. Ved at identificere betydningsfulde ADL færdighedsproblemer hos den ‘typiske’ kvinde med fibromyalgi vil det være muligt at planligge mere målrettede ergoterapeutiske interventioner.

Formål: At identificere hyppigt rapporterede ADL færdighedsproblemer i subgrupper af kvinder med fibromyalgi der udviser nedsat motorisk ADL evne i kombination med nedsat eller kompetent processuel ADL evne.

Metode: Kvinder med fibromyalgi blev undersøgt med Assessment of Motor and Process Skills (AMPS). Hvis de demonstrerede nedsat motorisk ADL evne, identificerede kalibrerede AMPS testere betydningsfulde ADL færdighedsproblemer. Der blev lavet deskriptive sammenligninger mellem subgrupperne der udviste enten nedsat eller kompetent processuel ADL evne.

Resultater: Færdighederne bevæge sig selv/bevæge genstande, kalibrere, bøje, række og holde tempo blev identificeret som hyppige og betydningsfulde motoriske ADL færdighedsproblemer i den samlede gruppe (n=188). Evnen til at strukturere og tilpasse sig blev identificeret som hyppige og betydningsfulde processuelle ADL færdighedsproblemer i subgruppen med nedsat processuel ADL evne (n=105).

Konklusion: Det synes relevant at tilpasse den enkeltes ADL opgaver og omgivelser således de kompensere for identificerede ADL færdighedsproblemer samt at anvende AMPS til at tilrettelægge differentierede interventioner til kvinder med fibromyalgi.

Scand J Occup Ther. 2015 Oct 15:1-7

Nakorsanut – 40 år – men smukkere og mere blomstrende end nogensinde

NAKORSANUT – Grønlands Lægekredsforening

Kristian Kjær, ph.d. - tidligere distriktslæge i Ilulissat og tidligere formand for Grønlands lægekredsforening.

Jeg har fulgt Nakorsanut gennem min tid i Grønland og faktisk også i årene efter. Det er i dette blad, jeg har jeg læst om de positive skelsættende begivenheder, som da hjemmestyret hjemtog sundhedsvæsenet i 1992, det er her, jeg har læst om intense faglige diskussioner mellem kollegaer ofte i et herligt frisprog, som jeg ikke har set i andre faglige tidsskrifter og her, har jeg læst om faglige problemstillinger, der har udviklet min viden og forståelse. Disse eksempler illustrerer den bredde, der har præget Nakorsanut gennem alle årene. Nakorsanut har altid været vidt favnende og har nu gennem 40 år fungeret som en slags sundhedsfaglig kamikpost, bindeled og informationsplatform for læger og sundhedspersonale i Grønland. Hvis vi ser bort fra alle dem som klumper sig sammen i Nuuk, så bor man spredt og lang fra hinanden i Grønland. Lægerne på kysten ser ikke hinanden så tit, men heldigvis har Nakorsanut virket som en “afstandsforkorter”

blandt lægerne og spillet en vigtig rolle i den faglige identitetsudvikling, der er nødvendig, hvis man skal udvikle sig i det grønlandske sundhedsvæsen. Mit første indlæg i Nakorsanut var i 1991. Anledningen var trist, et helikopterstyrt ud for Uummannaq den 4. januar 1991. Blandt de omkomne var distriktslægen Jens Møller Jensen. Jeg havde dermed mistet en god ven og kollega. Siden da er det blevet til et par uendeligt mindre dramatiske indlæg i bladet. Nakorsanut rummer det hele.

Nakorsanut har fulgt opturene og nedturene i det grønlandsk sundhedsvæsen, og det er opløftende at læse om den betydelige forskningsaktivitet, der nu finder sted i Grønland og om uddannelsesaktiviteterne af de mange nye grønlandske læger. Det varmer om hjertet hos en gammel ven af Grønland. Som ved et hvert jubilæum bør man dog også standse op og tænke på muligheder, styrker, svagheder og trusler mod fortsat udvikling. Det grønlandske sundhedsvæsen er præget af stor “turn-over” både centralt og på kysten. Lægelige institutioner som Knud Erik Kleist, Jørn Breinholt, Gert Mulvad og få andre er desværre undtagelser, der bekræfter reglen. Det er derfor uendeligt vigtigt med et blad, som kan bevare den historie som vil svinde ved hyppige personaleskift. Sundhedsvæsenet har altid stået med store udfordringer, og ser man tilbage i gamle blade, står det klart, at mange problemstillinger ikke er af ny dato. Viden der bliver samlet, blandt andet i Nakorsanut, vil kunne hjælpe nutiden med at bruge tidligere gjorte erfaringer.

Der tales i dag meget om ledelse og management. Excel-ark og PowerPoint præsentationer er blevet konge i sundhedsvæsenet. Men for den enkelte grønlandske patient er det stadig mødet med den enkle faglige person der tæller, uanset om det er den erfarne bygdejordmoder, en kompetent sundhedsmedhjælper eller overlægen på SANA. Det er på grund af disse patienter, at vi overhovedet har et sundhedsvæsen. Det må vi altid have os for øje. Derfor er successen af det grønlandske sundhedsvæsen afhængig af den kvalitet hver enkel ansat leverer i mødet med deres patienter. Derfor bør der være stor respekt om dem, der i patientens øjne gør en forskel, og derfor bør vi betragte de mange fagpersoner, i alle deres forskellige funktioner og deres forskellige uddannelser, med respekt og en vis grad af ydmyghed overfor deres faglighed. Nakorsanut har i 40 år fortalt historien om disse mange fagpersoner, der gennem tiden har virket i Grønland i kortere eller længere tid. Jeg håber Nakorsanut vil fortsætte med at fortælle disse historier, hånd i hånd med arbejdet for at løfte fagligheden og styrke fælleskabet.


DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk