General practice variation when initiating long-term prescribing of proton pump inhibitors: a nationwide cohort study

Peter Fentz Haastrup, Sanne Rasmussen, Jane Møller Hansen, René dePont Christensen, Dorte Ejg Jarbøl - Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet samt Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme, Odense Universitetshospital

Gennem de senere år er forbruget af syrehæmmende medicin af typen protonpumpehæmmere (PPI) steget markant i Danmark. I tidligere studier har vi vist, at en større andel af førstegangsbrugere af PPI bliver langtidsbrugere i forhold til tidligere.

I dette studie viser vi, at der er variation mellem praksis i forhold til hvor stor en del af førstegangsbrugere af PPI, der bliver sat i langtidsbehandling med PPI af deres praktiserende læge. Spredningen er betydelig. I nogle praksis er kun 10 % af patienter, der påbegynder PPI-behandling via deres egen læge, der bliver langtidsbrugere. I andre praksis er det helt op til 70 % af patienterne.

Vi undersøgte derfor, om noget af denne variation er knyttet til den praktiserende læge i form af analyser af associationen mellem andelen af førstegangsbrugere af PPI, der bliver sat i langtidsbehandling med PPI og forskellige karakteristika knyttet til den almen praksis, de får udskrevet PPI fra. Analyserne viser, at man som førstegangsbruger af PPI har signifikant højere odds for at blive sat i langtidsbehandling med PPI, hvis man får udskrevet PPI fra en mandlig praktiserende læge sammenlignet med en kvindelig læge. Der er også højere odds for at få udskrevet PPI til langtidsbehandling, hvis receptudstederen er over 65 år sammenlignet med praktiserende læger under 45 år. I associationsanalyserne er der taget højde for forskelle mellem praksispatientpopulationer – dvs. for relevante patientkarakteristika såsom ulcusdiagnose, brug af ulcerogen medicin, alder og socioøkonomi.

Vi fandt ingen selvstændig forskel i odds for at blive sat i langtidsbehandling med PPI mellem soloprakis og flermandspraksis, ligesom der heller ikke var forskel mellem praksis beliggende i by eller på landet.

Den betydelige variation i andel af førstegangsbrugere af PPI, der bliver langtidsbrugere kan altså i nogen grad forklares af forskelle mellem praktiserende læger. Studiet indeholder ikke en kvalitetsvurdering af behandlingen og berettiger ikke som sådan til interventioner, men resultaterne må give anledning til overvejelser og opmærksomhed på det faktum, at praktiserende læger kan have forskellige holdninger til behandling med PPI, og at beslutningen om varighed af PPI-behandling kan afhænge af den enkelte praktiserende læge.

BMC Fam Pract 2016;17(1):57

Predictors of weight loss in young adults who are over-weight or obese and have psychosocial problems: a post hoc analysis

Jørgen Lous, Kirsten S. Freund

Artiklen er et delresultat af undersøgelsen: Forebyggende helbredssamtaler for 20+-44 årige i Nordjylland 1997-98 hos 28 praktiserende læger.

Hovedartiklen er tidligere publiceret: Freund KS, Lous J. The effect of preventive consultations on young adults with psychosocial problems: a randomized trial. Health Educ Res. 2012;27:927-45.

Formålet var at finde faktorer der havde betydning for senere vægttab , og evt. vægttabs størrelse blandt de 218 overvægtige.

Metode: Alle 218 havde besvaret et 23-siders spørgeskema om egne forhold og ønsker. 111 patienter havde en 1 times forebyggelses-samtale med egen læge og tilbud om en opfølgningssamtale indenfor 3 måneder. Samtalen fokuserede på patienternes egne ønsker om ændringer m.h.p. et bedre liv det næste år. 107 havde ikke nogen forebyggelsessamtale. Lægerne havde været på kursus i støttende forebyggelsessamtaler. 

Resultater: 160 (73%) afleverede 1-års-opfølgningsskema . Der var 22 patienter der havde vægttab som en høj prioriteret målsætning ved samtalen, hvor ressourcer og barrierer for dette blev diskuteret i form af en ”life-coaching samtale”. Disse 22 tabte i gennemsnit 4,7 kg efter 1 år. Til sammenligning tabte dem, der ikke havde vægttab som mål ved samtalen 1,6 kg. Og kontrolgruppen, der kun udfyldte spørgeskemaer, havde også tabt 1,6 kg efter et år.

I en logistisk regressions analyse var de vigtigste faktorer for et vægttab: 1. Ønske om hurtigt vægttab beskrevet i spørgeskema før randomiseringen, 2. Vægttab som højt prioriteret målsætning ved samtalen, 3. Flere psykosociale problemer før randomiseringen, 4. den ældre halvdel (35-45 år), 5. Kvinder, 6. Fedme.

I regressions analyse mhp vægttabets størrelse var de vigtigste faktorer: 1. Høj BMI, 2. Ønske om hurtigt vægttab, 3. Vægttab højt prioriteret ved samtalen, 4. Være single.

Konklusion: Helbredssamtalen med fokus på egne mål, ressourcer og barrierer synes at kunne støtte egne ønsker om livsstilsændringer med henblik på vægttab, især hos dem med flest psykosociale problemer.         

BMC Family Practice 2016;17:43.

High lung cancer surgical procedure volume is associated with shorter length of stay and lower risks of readmission and death: national cohort analysis in England

Møller H, Riaz SP, Holmberg L, Jakobsen E, Lagergren J, Page R, Peake MD, Pearce N, Purushotham A, Sullivan R, Vedsted P, Luchtenborg M

Det diskuteres ofte, om det er en fordel for patienterne at samle kræftbehandlingen på færre og højt specialiserede enheder i sundhedsvæsenet. Dette studie viser, at hospitaler, som udfører mange operationer for lungekræft, gavner deres patienter med korte liggetider og lav risiko for genindlæggelse eller død, når man sammenligner med patienter fra mindre hospitaler. De store hospitaler er også mindre restriktive i deres tilbud om kirurgisk behandling, og de opererer et antal patienter, som man ikke ville have opereret på et mindre hospital. Disse resultater fremgår af en stor analyse, som bygger på oplysninger om 15.738 patienter med lungekræft i England for perioden 2006-2010. Undersøgelsens resultater støtter den igangværende praksis på området, hvor der er tendens til at vælge en mere aktiv behandling af lungekræft og at centralisere kræftbehandlingen.

Eur J Cancer. 2016 Jun 18;64:32-43. doi: 10.1016/j.ejca.2016.05.021. [Epub ahead of print]

Increased use of primary care during 6 years of prodromal schizophrenia

Nørgaard HCB, Pedersen HS, Fenger-Grøn M, Mors O, Nordentoft M, Vestergaard M, Laursen TM

En tidligt stillet diagnose kan være afgørende for udviklingen af skizofreni. Dette register-baserede kohortestudie ser nærmere på, om skizofreni-symptomer kan udløse øget brug af sundhedsydelser i den primære sektor. Resultaterne viser, at de personer, der senere fik konstateret skizofreni, søgte egen læge 43 % mere end kontrolgruppen i dagtiden gennem de seks år, der lå umiddelbart før diagnosen. Stigningen var på hele 132 %, når alene de sidste to måneder før diagnosen indgik i analyserne. Den gruppe, der senere fik konstateret skizofreni, brugte også flere sundhedsydelser uden for normal åbningstid: 34 % mere end kontrolgruppen gennem de seks år, der lå umiddelbart før diagnosen, og hele 374 % gennem de sidste to måneder før diagnosen. Seks år før en skizofreni-diagnose havde 30 % mindst en kontakt til det psykiatriske system, og dette tal steg til 75 % den sidste måned før diagnosen. Den markante stigning i søgningen af egen læge mindst seks år før en egentlig diagnose tyder på, at skizofreni kan identificeres og behandles på et tidligere stadie (den prodromale fase), hvilket kan være med til at forebygge og begrænse sværhedsgraden af de psykotiske symptomer, som patienter med skizofreni oftest præsenterer ved sygdomsdebut. 

Acta Psychiatr Scand. 2016 Jun 13. doi: 10.1111/acps.12600. [Epub ahead of print]

Primary care research in Denmark

Vedsted P, Kallestrup P

Denne bog stiller skarpt på evidensbaseret forskning fra den primære sundhedssektor og ser nærmere på, hvordan denne forskning kan bidrage til at styrke de udbudte services i sundhedssystemet, tackle den stigende sygdomsbyrde, forbedre kvaliteten og sikkerheden samt øge det personcentrerede fokus i sundhedsvæsenet. Bogen præsenterer nationale perspektiver fra 20 forskellige lande i verden, herunder adskillige cases. Eksemplerne illustrerer en bred vifte af udfordringer i feltet, der favner både ressourcestærke og ressourcesvage lande. Bogen argumenterer for, at forskningen i den primære sektor spiller en afgørende rolle, særligt i samspillet med politikere og beslutningstagere, hvis vi skal sikre god sundhedsuddannelse, indførelse af best practice og mindre ulighed i sundhedsvæsenet.  

In: International Perspectives on Primary Care Research, CRC Press, Taylor & Francis Group, April 2016

Resisting ”reason”: a comparative anthropological study of social differences and resistance toward health promotion and illness prevention in Denmark

Merrild CH, Andersen RS, Risør MB, Vedsted P

Denne artikel handler om, hvordan sundhedsfremme og forebyggelse praktiseres i to forskellige sociale klasser i Danmark. Gennem længerevarende antropologisk feltarbejde undersøges det, hvordan disse forskellige praksisser yder ”modstand” mod den normative sundhedsfremme- og forebyggelsesdiskurs. Artiklen viser, hvordan den standardiserede tilgang til informationskampagner om sundhed og sygdom negligerer alternative måder, hvorpå sundhedsfremme og forebyggelse integreres forskelligt i det levede liv. Dette betyder, at standardiserede diskurser ofte ræsonnerer forskelligt i forskellige sociale kontekster. Ved ikke at anerkende forskellige måder at praktisere sundhedsfremme og forebyggelse på risikerer man således at forstærke sociale forskelle i sundhed og sygdom. 

Med Anthropol Q. 2016 Apr 30. doi: 10.1111/maq.12295. [Epub ahead of print]

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk