Tina Drud Due, Håkon Sandholdt & Frans Boch Waldorff

Ensomhed og begrænsede sociale relationer påvirker folks livskvalitet og øger samtidig risikoen for funktionsnedsættelse, fysisk og psykisk sygdom samt tidlig død. I dette studie undersøgte vi sociale relationer og ensomhed blandt ældre patienter i almen praksis, og hvad der karakteriserer de ensomme patienter. Tolv praksis i Region Hovedstaden med i alt 20 læger udleverede i en tre-ugers periode et spørgeskema om helbred, sociale relationer og ensomhed til alle patienter på 65 år eller derover, der kom i praksis.

Vi fandt, at 18% af patienterne ofte eller en gang i mellem følte sig ensomme, og 36% kunne beskrives som havende høj social deltagelse, 46% medium og 18% lav social deltagelse (en samlet betegnelse for hvor ofte man besøger andre, har besøg og deltager i sociale aktiviteter uden hjemmet). Vi fandt desuden, at kun en lille andel af de ensomme patienter havde talt om dette med deres praktiserende læge.

Vi fandt en række karakteristika forbundet med de ensomme patienter, som muligvis kan hjælpe lægen til at identificere dem, og her var angst og depression, at bo alene samt lav social deltagelse de mest afgørende. Samtidig fandt vi også at nogle patienter er ensomme trods de eksempelvis har en høj social deltagelse eller ikke bor alene, hvilket man også skal være opmærksom i identifikationen af disse patienter.

Holt N, Mygind A, Bro F

Dette tværsnitsstudie om tilslutningen til MFR-vaccination blandt danske børn viser, at flere børn end officielt rapporteret (88 pct.) er vaccineret. Intentionen med studiet var oprindeligt at udvikle en intervention, der kunne hjælpe praksis med at få flere forældre til at foretage et informeret valg om MFR-vaccination af deres barn og dermed bidrage til at øge den officielt lave tilslutning til MFR-vaccination. Overraskende tydede resultaterne fra et pilotstudie i fem udviklingspraksis på, at langt flere danske børn, end man troede, var MFR-vaccinerede. Tendensen var tydelig, da godt 1.700 børn blev inkluderet i ovenstående publicerede studie, og man fandt lignende signifikante resultater. Forskergruppen har sammenlignet de officielle registerdata for MFR1-vaccination med børnenes patientjournaler fra deres praktiserende læge. Denne sammenligning viste, at tilslutningen var signifikant bedre (94 pct.), når man så på børnenes journaler. Det er komplekst at gennemskue, hvad der helt præcist går galt. Meget tyder dog på, at administrative fejl i afregningen mellem praksis og region spiller en rolle. Forskergruppen håber, at studiet kan bane vej for en ny procedure, der kan bidrage til at skaffe de reelle tal på bordet.

Nielsen MK, Neergaard MA, Jensen AB, Vedsted P, Bro F, Guldin MB

Dette studie viser, at 8 pct. af pårørende til døende havde symptomer på kompliceret sorg og 12 pct. have moderate til svære depressive symptomer seks måneder efter tabet. Kompliceret sorg og moderat til svær depression i op til seks måneder efter den syges død udviklede sig primært hos pårørende med mange depressive symptomer i patientens sidste tid, mange symptomer på svær sorg, partnere til en døende og pårørende med lavt uddannelsesniveau. Desuden var yngre alder, kvindeligt køn hos den pårørende og lav grad af forberedthed på dødsfaldet også prædiktorer for depressive symptomer seks måneder efter patientens død. Studiet bygger på data fra en kohorte af pårørende til døende med terminaltilskud i 2012, hvor i alt 2.125 pårørende valgte at besvare et spørgeskema både før og efter patientens død. Svær sorg og depressive symptomer før død er centrale for udvikling af et kompliceret sorgforløb. Ved brug af systematisk screening af pårørendes risiko for at få et kompliceret sorgforløb vil det være muligt tidligt i palliative forløb at identificere pårørende med behov for særlig målrettet støtte. 

Bell C, Nielsen MK, Neergaard MA, Guldin MB, Jensen AB

Den lægevurderede restlevetid varierer for de patienter, der indtræder i den terminale fase af livet. Dette studiet viser, at døende patienter har en median-levetid på 55 dage, efter at en læge har vurderet, at de har kort levetid tilbage og har ansøgt om et terminaltilskud til patienten. Af denne patientgruppe dør 37 pct. Inden for den første måned, og 89 pct. har en kræftdiagnose. Restleve­tiden varierer for forskellige diagnoser. Specielt er der forskel mellem patienter med kræft (59 dage) og patienter med en anden diagnose end kræft (17 dage). Ikke-kræftdiagnose, mandligt køn og høj alder er associeret med at dø inden for 30 dage efter tildelingen af terminaltilskud. Studiet bygger på en national kohorte af alle patienter, der blev registeret med terminaltilskud i 2012 og inkluderer 11.062 patienter. I sundhedsvæsenet bør der rettes en øget opmærksomhed mod overgangen til den terminale fase af livet, da en tidlig genkendelse vil gøre det muligt at iværksætte det bedst mulige terminale forløb.

Hvidberg L

De fleste danskere kender mange af symptomerne på kræft og vil hurtigt kontakte deres læge, hvis de får symptomer.Det viser denne nye sundhedsvidenskabelige afhandling fra Aarhus Universitet, Health. I den nye afhandling undersøges den danske befolknings viden og forestillinger om kræft. Derudover er der også set nærmere på, hvilke barrierer der kan hindre lægesøgning. Resultaterne viser, at de fleste vil gå til lægen hurtigst muligt, hvis de får symptomer på kræft. Mange synes dog at have modstridende – både positive og negative forestillinger – om kræft. De mest negative forestillinger blev fundet hos personer med kort uddannelse og lav indkomst. Denne gruppe havde også et lavere kendskab til symptomer og risikofaktorer for kræft, hvilket kan betyde, at de måske først kommer til lægen, når kræftsygdommen har udviklet sig og er svær at helbrede. Hos de højt uddannede var travlhed i hverdagen en væsentlig grund til at udsætte lægebesøg trods et alvorligt symptom, mens en vigtig barriere for personer, som vurderede eget helbred som dårligt, var bekymring for at spilde lægens tid. Afhandlingen blev forsvaret den 20. februar 2017 på Aarhus Universitet.