Risikofaktorer for udvikling af diabetisk polyneuropati i en kohorte med screeningsopdaget type 2 diabetes fulgt igennem 13 år (ADDITION-Danmark studiet)

Andersen ST, Witte DR, Dalsgaard EM, Andersen H, Nawroth P, Fleming T, Jensen TM, Finnerup NB, Jensen TS, Lauritzen T, Feldman EL, Callaghan BC, Charles M

Tidligere studier af type 2-diabetes viser, at op mod hver anden eller tredje person med diabetes udvikler polyneuropati i løbet af de første 10 år. Polyneuropati kan ikke behandles og forbindes med både højere sygelighed og dødelighed. Dette studie viser en langt mindre udvikling af diabetisk polyneuropati end set i tidligere studier af type 2-diabetes: kun 10% af deltagerne udviklede polyneuropati i løbet af 13 års opfølgning. Studiet bygger på data for 1256 personer med screeningsopdaget type 2 diabetes, som blev fulgt i almen praksis. Risikoen for at udvikle polyneuropati var større for de personer, der ved diagnosetidspunktet var overvægtige (ud fra vægt, BMI og taljemål), havde lavere værdier af HDL-cholesterol og højere værdier af methylglyoxal (en markør for dicarbonyl stress). Studiet viser, at tidlig opsporing og behandling af diabetes formentlig har en positiv effekt på udviklingen af polyneuropati. Desuden indikerer studiet, at der bør være ekstra fokus på optimal behandling af overvægtige personer med diabetes for yderligere at reducere risikoen for at udvikle polyneuropati.

Diabetes Care. 2018 May;41(5):1068-1075. doi: 10.2337/dc17-2062. Epub 2018 Feb 27.

‘More constricting than inspiring’ — GPs find chronic care programmes of limited clinical utility. A qualitative study

Mads Aage Toft Kristensen, Tina Drud Due, Bibi Hølge-Hazelton, Ann Dorrit Guassora and Frans Boch Waldorff

Selvom de 12 interviewede praktiserende læger generelt havde organiseret kronikeromsorg efter de kliniske retningslinjer, oplevede de flere begrænsninger ved forløbsprogrammerne, især for patienter med multisygdom eller nedsat egenomsorg. At følge programmerne kunne ofte resultere i for meget medicin, for mange konsultationer og en fragmenteret indsats. Stratificering blev oplevet vanskelig at gennemføre og med begrænset gavn for multisyge patienter, da kriterierne var for biomedicinske. Lægerne oplevede, at indsatser uden for almen praksis var utilstrækkelige for disse patienter. Derfor fandt lægerne ofte, at de havde det fulde behandlingsansvar for patienter med komplekse problemer.

Praktiserende lægers erfaringer med forløbsprogrammer er ikke tidligere undersøgt, og de viser, at de eksisterende tilbud ikke opleves at imødekomme patienternes behov i tilstrækkelig grad, især ved multisygdom. Med denne viden bør forløbsprogrammerne gentænkes, således at den samlede behandling af skrøbelige patienter med multisygdom kan optimeres.

British Journal of General Practice Open

“That Guy, Is He Really Sick at All?” An Analysis of How Veterans with PTSD Experience Nature-Based Therapy

Dorthe Varning Poulsen, Ulrika K. Stigsdotter og Annette Sofie Davidsen

Tidligere studier har vist at medieomtale af bivirkninger ved kolesterolsænkende medicin er relateret til ophør af behandling med kolesterolsænkende medicin. Det er dog uklart hvilke aspekter af information om kolesterol og kolesterolsænkende medicin, der har betydning forbehandlingsophør. I et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 45-75 år indsamlede vi spørgeskemadata om informationssøgning, bearbejdning af information og opfattelse af information om kolesterol og kolesterolsænkende medicin, samt selvrapporteret ophør af kolesterolsænkende medicin hos 734 tidligere og nuværende brugere af kolesterolsænkende medicin. Vi fandt at både oplevede bivirkninger og frygt for bivirkninger var forbundet med ophør. Desuden var ophør forbundet med en oplevelse af information om kolesterolsænkende medicin som værende forvirrende eller usikker. Dette gjaldt både information fra medierne og information fra lægen. I kontakten med patienter, der får kolesterolsænkende medicin, er det vigtigt at være opmærksom på, om patienten opfatter information som forvirrende eller utryghedsskabende, samt på både oplevede bivirkninger og frygt for bivirkninger.

Healthcare

The effect of structured personal care on diabetes symptoms and self-rated health over 14 years after diabetes diagnosis

T.G. Willadsen, V. Siersma, A.B.S. Nielsen, R. Køster-Rasmussen, A.D. Guassora, D.E. Jarbøl, P. Eusebi, K. Malterud, S. Reventlow, and N. de Fine Olivarius

Dette studie er et post-hoc analyse af et randomiseret forsøg med nydiagnosticerede diabetespatienter i almen praksis i Danmark. Interventionen bestod i en struktureret personlig behandling, hvor patienten sammen med lægen satte niveauet for hvor ambitiøs behandlingen skulle være. Effekten af interventionen blev målt på diabetessymptomer og selvvurderet helbred, efter henholdsvis 6 og 14 år, hvor andre sygdomme – multimorbiditet - gradvist udvikledes.  

Resultaterne viser at interventionen havde effekt på diabetessymptomer efter 6 år, men det var ikke forklaret af blodglykoseniveau eller grad af multimorbiditet. Efter 14 år var der ikke længere effekt af interventionen. Interventionen havde ingen effekt på selvvurderet helbred ved nogen af opfølgningstidspunkterne.

I diabetesstudier indgår oftest kliniske effektmål, som blodglykoseniveau, albuminuri og på længere sigt myokardieinfarkt og død. Effektmål rapportede af patienter, som symptomer, funktionsniveau og selv-vurderet helbred er mere sjældent inkluderede. Udover at forlænge liv, er det vigtigt, at den medicinske videnskab også kan øge livskvalitet og nedsætte symptombyrde. For at forstå hvordan sundhedsvæsen, behandling og symptomer påvirker patienternes dagligdag og funktionsniveau, er det vigtigt, at mere systematisk inkludere patienternes perspektiv i behandlingen. Resultaterne i dette studie peger på, at det kan give mening at supplere klinisk information med information given af patienter for, at blive bedre til at behandle patienter optimalt over lang tid.

Primary Care Diabetes

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk