DSAM’s publikationsinformation om seneste resultater inden for almenmedicinsk forskning i Danmark.

Developing an active implementation model for a chronic disease management program

Smidth M, Christensen MB, Olesen F, Vedsted P
International Journal of Integrated Care 13 (April-June) 2013

Flere og flere mennesker lever med kronisk sygdom. Derfor er initiativer til at udarbejde en kompetent strategi til at levere effektiv omsorg nødvendig. Dette studie fandt, at en kombination af Medical Research Councils (MRC) teoretiske model, Kronikermodellen og specifikke implementeringsstrategier var anvendelig for en praksis-baseret aktiv implementering af et forløbsprogram for kronisk sygdom, i dette tilfælde Kronisk Obstruktiv Lungelidelse (KOL). Gennemskueligheden ved at benytte MRCs model supplerede udviklingen af den aktive implementeringsmodel og hjalp processen med implementeringen af forløbsprogrammet. Som første trin i MRCs femtrinsmodel for udvikling af komplekse interventioner blev litteraturen om implementering af forandring i almen praksis gennemgået nøje og sammenholdt med erfaringsmæssig viden for egnethed til udviklingen af en aktiv implementeringsmodel. I fase I blev interventionen udviklet, og i fase II og III blev den testet i et lodtrækningsforsøg. I fase IV blev der åbnet mulighed for, at andre kan benytte den aktive implementeringsmodel. Kronikermodellen udpeger forskellige komponenter som effektive til at skabe forandring. De blev kombineret til en multifacetteret intervention, der blev afprøvet i et lodtræknings­forsøg. Det hele blev fastholdt i et PatPlot, der tillod at præsentere strukturen og timingen af inter­ventionen helt præcist. De effektive implementeringsstrategier, der blev identificeret, var brug af Gennembruds­metoden, face-to-face møder med sundhedsprofessionelle, selvhjælpsmateriale til patienter og møder mellem sundhedsvæsenets aktører. Ofte tager det meget lang tid at implementere teori og evidensbaseret viden i sundhedsvæsenet, men teori-dreven implementering synes at overgå andre implementeringsstrategier. Denne strukturerede, teori- og modelbaserede udvikling af en videnskabelig model for en implementerings­strategi ses som en hjælp til forskere i udviklingen af lignende programmer for at teste forløbsprogrammer for kroniske sygdomme. 

Læs artiklen

Prenatal maternal bereavement and congenital heart defects in offspring: a registry-based study [Sorg hos den gravide og medfødte hjertefejl hos børn: et register-baseret studie]

Zhu JL, Olsen J, Sørensen HT, Li J, Nøhr EA, Obel C, Vestergaard M, Olsen MS
Pediatrics, Volume 131, Number 4

Dette studie viser, at svær følelsesmæssig belastning under graviditeten i moderat omfang kan øge risikoen for medfødte hjertefejl hos børn.

Tidligere undersøgelser peger på, at stress hos den gravide på det tidspunkt, hvor hjertet udvikles hos fosteret, kan være en risikofaktor for medfødte hjertefejl hos børn. Denne sammenhæng undersøges i dette registerbaserede studie, hvor sorg forårsaget af tab omkring undfangelsestidspunktet anvendes som indikator for stresseksponering hos den gravide.

Undersøgelsen inkluderer i alt 1.770.878 børn, som blev født i Danmark i perioden 1. januar 1978 til 31. december 2008. I alt 44.820 af disse børn blev født af mødre, som havde mistet et nært familiemedlem (barn, partner, forældre eller søskende) i perioden fra et år før den seneste menstruation før graviditeten og frem til fødslen. Medfødte hjertefejl hos de inkluderede børn blev identificeret ved dataudtræk fra Dansk Register for Medfødte Hjertesygdomme.

Resultaterne viser, at hjertefejl sås lidt hyppigere hos børn af mødre, som under graviditeten var udsat for stress, der var forårsaget af dødsfald i nærmeste familie. Børn af mødre, som havde mistet enten et barn eller en partner, synes at være særligt udsatte.

Læs artiklen

Psychosocial stress related to the loss of a close relative the year before or during pregnancy and risk of preeclampsia [Sorg hos den gravide og risikoen for dødfødsel: et landsdækkende svensk kohortestudie]

Kriszina D. László, Xiao Qin Liu, Tobias Svensson, Anna-Karin Wikström, Jiong Li, Jørn Olsen, Carsten Obel, Mogens Vestergaard, Sven Cnattingius
Hypertension, e-pub ahead of print, doi: 10.1161/

Mange studier peger på, at stress hos den gravide kan påvirke udfaldet af graviditeten. Dette studie undersøger, om sorg hos den gravide øger risikoen for dødfødsel. Studiet er baseret på en landsdækkende svensk undersøgelse, som inkluderer data fra knap 3 millioner fødsler i perioden 1973-2006. Demografiske, helbredsmæssige og graviditetsrelaterede oplysninger såvel som information om dødsfald i den gravides nærmeste familie blev trukket fra landsdækkende registre og koblet via cpr-numre. I alt 11.071 dødfødsler (svarende til 3,8 dødfødsler for 1000 fødsler) blev registreret i kohorten. Resultaterne viser, at der var en 18 % øget risiko for dødfødsel hos børn af mødre, som havde mistet et nærtstående familiemedlem i året op til eller under graviditeten, i sammenligning med børn af mødre, som ikke havde været udsat for tab under graviditeten. Dødstidspunktet synes ikke at påvirke sammenhængen mellem tab hos moderen og dødfødsel. Der synes heller ikke at være forskel på, om dødsfaldet var ventet eller uventet. Tab af et nært familiemedlem er en af de alvorligste kilder til stress, og fremtidige studier bør undersøge, om mindre alvorlige og mere udbredte typer af stress også kan medvirke til at øge risikoen for dødfødsel. 

Læs artiklen

Risk of substance use disorders following prenatal or postnatal exposure to bereavement [Risikoen for udvikling af stofafhængighed (SUB) hos børn af gravide i sorg]

Liang H, Olsen J, Cnattingus S, Vestergaard M, Obel C, Gissler M, Sørensen MJ, Li J
Drug and Alcohol Dependence, in press

Stofafhængighed, også kaldet Substance Use Disorder (SUD), er en kompleks lidelse i hjernen, som blandt andet omfatterafhængighed af alkohol og stoffer. Denne afhængighed kan have store socioøkonomiske konsekvenser. Alligevel er der i dag meget begrænset viden om lidelsens årsager, herunder hvilke genetiske og miljømæssige faktorer der synes at spille en rolle for udviklingen af lidelsen. Arvelige dispositioner har været i søgelyset, ligesom sorg hos moderen under graviditeten har været under mistanke.

Dette populationsbaserede studie undersøger, om sorg ─ forårsaget af tab af en nærtstående ─ hos den gravide kan øge risikoen for udvikling af SUD i barnet. Studiet inkluderer alle børn, som blev født i Danmark og Sverige i perioden 1973-1997.

Resultaterne af denne undersøgelse kan ikke bekræfte en sammenhæng mellem sorg hos den gravide og udvikling af SUD hos barnet senere i livet. Studiet finder dog en øget risiko ved tab af den gravides partner, men denne sammenhæng skal ses i lyset af de betydelige ændringer i familiemønstret, som tabet af en partner forårsager.

Læs artiklen

Sygeplejersker som visitatorer i lægevagten: en sammenligning med Holland

Moth G, Huibers L, Christensen MB, Olesen F
Practicus, juni 2013

I Holland er det ikke lægen, der tager telefonen, når man ringer til lægevagten. Det er sygeplejersker, der visiterer, og denne model er også snart en realitet i Region Hovedstaden. Men hvad er fordelene ved dette, og hvordan vil det fungere i Danmark? Det sætter en ny sammenligning mellem Danmark og Holland fokus på. 

Læs artiklen

For mange svære ord i skriftlig kommunikation fra sundhedsvæsenet

Hanne Thorsen, Klaus Witt & John Brodersen
Ugeskr Læger 2012;174(14):925

Abstract:

Introduction: It is vital that patients understand the language used in leaflets in medicine packages and in information for participation in medical research. The aim of the study was to determine the proportion of Danes with reading skills corresponding to 9-10 years of schooling who understand the language used by health-care professionals in materials targeted at laypeople.

Material and methods: Based on a study of ordinary citizens' understanding of the language used in printed communication from Danish authorities we tested the words used in printed matters from the health-care system; specifically information forms and questionnaires from research protocols submitted to the local ethics committee. In addition 44 students from adult learning centres were asked to comment on their understanding of words via individual interviews about patient leaflets from medicine packages. In total 143 common words were selected and tested with 404 other students. A word would be considered difficult if less than 90% of the students understood its meaning.

Results: Of the 143 words, 14 (10%) were understood correctly by less than 10% of the students, 33 (23%) by 10-25%, 46 (32%) by 25-50%, and 50 (35%) by more than half. No words were understood by 90% or more.

Conclusion: Ordinary words are difficult to understand when used in a medical context. Our study did not identify any rule or principle to predict which words laypeople understand. Consequently printed communications from the health-care system to laypeople must be pre-tested by end users to ensure comprehension.

Læs artiklen

HPV-vaccination af drenge - Effekt på anogenitale infektioner og cancere

Roed MS, Nielsen ABS, Aabenhus RM
Månedsskrift for Almen Praksis 2013; 91(6): 488-95

Abstract:
HPV-vaccination tilbydes alle piger, men skal HPV-vaccinationen også tilbydes drenge? Det undersøger forfatterne i denne artikel ved at kigge litteraturen igennem.

Konklusionen er, at der nok også er effekt på en række af de HPV-relaterede sygdomme hos drenge/mand. Der mangler imidlertid fortsat viden om varighed af vaccinationseffekten – og om de økonomiske konsekvenser af at indføre vaccinationen blandt...

Læs artiklen

Association between fee-for-service expenditures and morbidity burden in primary care [Sammenhæng mellem aktivitetsbaseret honorering og sygdomsbyrden i primærsektoren]

Kristensen T, Olsen KR, Schroll H, Thomsen JL, Halling A.
Eur J Health Econ 2013; E-pub ahead of print 2 July.

Baggrund: I det primære sundhedsvæsen er honorarer til aktivitetsbaseret honorering (FFS) ofte baseret på politiske forhandlinger frem for omkostningssystemer. Potentialet ved at anvende mål for patient-morbiditet til forklaring i variation i forhandlede aktivitetsbaserede udgifter har ikke tidligere været undersøgt.

Formål: At undersøge den relative betydning af morbiditetsmål og relaterede praksiskarakteristika til forklaring af variationen i politisk forhandlede udgifter til aktivitetsbaseret honorering.

Metode: Vi anvendte en ”multi-level” tilgang til at vurdere faktorer, som forklarer udgifter til aktivitetsbaseret honorering blandt patienter og almen praksis klinikker. Vi anvendte patient-morbiditets-karakteristika som diagnostiske markører, patientsammensætnings-justering for multimorbiditet baseret på ressourceforbrugsbånd (RUB) og relaterede almen praksis klinik-karakteristika for år 2010. Vores stikprøve inkluderede 139.527 patienter som besøgte almen praksis klinikker (sentinel).  

Resultater: Ud af de individuelle udgifter til aktivitetsbaseret honorering blev 31,6 % forklaret af alder, køn og ressourceforbrugsbånd, mens omkring 18 % blev forklaret af ressourceforbrugsbånd. Udgifterne steg progressivt med graden af ressourceforbrug (RUB0-RUB5). Ved tilføjelse af yderligere patient-specifikke morbiditetsmål steg forklaringskraften til 44 % af variationen. 3,8 - 9,4 % af variationen i udgifterne var relateret til almen praksis klinikker, hvor patienten blev tilset.

Konklusioner: Morbiditetsmål var signifikante patient-relaterede aktivitetsbaserede honorerings-drivere. Sammenhængen mellem aktivitetsbaseret honorering og morbiditetsbyrden lader til at være på sammen niveau som tilsvarende studier i hospitalssektoren, hvor honorarer er baseret på gennemsnitlige omkostninger. Imidlertid viser resultaterne, at der kan være plads til at forbedre sammenhængen mellem politisk forhandlede udgifter til aktivitetsbaseret honorering og morbiditeten i primærsektoren.

Læs artiklen

Ph.d.-afhandlinger

Cand.med. Mette Marie Koefoed forsvarede den 21. juni sin ph.d.-afhandling: "Spirometry utilisation among Danish adults initiating medication targeting obstructive lung disease". 

Dansk resumé

Baggrund: Hoste og åndenød er hyppige symptomer i befolkningen. Patienter henvender sig ofte i praksis med vedvarende ikke-infektiøst betinget hoste eller åndenød, og disse patienter er i øget risiko for at have obstruktive lungesygdomme, såsom astma eller KOL. På trods af dette indikerer litteraturen, at mange af disse patienter får medicinsk behandling for deres symptomer uden yderligere undersøgelser, selvom symptomer og klinisk undersøgelse ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan prædiktere, hvem der har astma og eller KOL. Spirometri er anbefalet som Gold Standard for at bekræfte eller afkræfte obstruktion i luftvejene og skelner dermed mellem patienter, der har symptomer på grund af andre alvorlig lidelser, såsom hjertesvigt eller lungekræft, og dem, der har obstruktion i luftvejene. Patienter, der påbegynder medicinsk behandling uden yderligere udredning, risikerer unødig forsinkelse i den diagnostiske proces og at blive udsat for unødig medicinsk behandling. Litteraturen tyder på, at mange medicinbrugere ikke bliver undersøgt med spirometri og muligvis ikke har obstruktive lungelidelser. Dette kvalitetsproblem bør afdækkes, og associationer med manglende spirometri i denne gruppe bør klarlægges, så interventioner kan målrettes.

Formål: Blandt nye brugere af obstruktiv lungemedicin var formålet at:

  • Afdække i hvor høj grad spirometri var udført indenfor det første år, efter at medicineringen var påbegyndt
  • Afdække om patientkarakteristika såsom socioøkonomisk og demografisk status var associeret med at blive undersøgt med spirometri
  • Afdække om læge- og praksiskarakteristika var associeret med brug af spirometri

Metode: Registerbaseret tværsnitsstudie af alle førstegangsbrugere af medicin mod obstruktive lungelidelser over 18 år i 2008. Kohorten blev identificeret i Lægemiddelregisteret. Alle registrerede spirometrier blandt kohorten i Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret blev udtrukket, og vi analyserede, hvorvidt kohorten havde fået spirometri i perioden fra 6 måneder før til 12 måneder efter opstart af medicinsk behandling mod obstruktive lungelidelser. Vi koblede dernæst socioøkonomiske og demografiske patientdata samt læge- og praksiskarakteristika for at afdække, hvorvidt disse variable var associerede med at få spirometri udført.

Resultater: I alt 40 969 voksne startede op i medicinsk behandling mod obstruktiv lungelidelse i 2008. Kohorten var i gennemsnit 55,6 år (SD 18,7), og kun ca. halvdelen havde fået udført spirometri indenfor den angivne periode. Kvinder og patienter i de ældste alderskategorier havde nedsatte odds for at få udført en spirometri, hvorimod odds steg, hvis man påbegyndte flere typer medicin mod obstruktiv lungelidelse eller hentede medicin flere gange. Blandt den ikke pensionsmodne andel af kohorten (<65 år) var arbejdsløshed associeret med nedsatte odds for at få spirometri udført. Højere indtægt øgede odds for spirometri blandt mænd, men ikke blandt kvinder hvorimod høj uddannelse blandt kvinder nedsatte odds for at få foretaget spirometri. Blandt den pensionerede andel af kohorten (>65 år) havde enlige mænd nedsatte odds for at få udført en spirometri. Blandt læge- og praksiskarakteristika så vi øgede odds for spirometri hos flermandspraksis. Hos solopraksis så vi en association mellem status som uddannelsespraksis og øgede odds for spirometri. Sidst, men ikke mindst, så vi faldende tendens til spirometri med stigende alder hos lægerne.

Konklusion og perspektiver: Disse studier har fundet et lavt forbrug af spirometri blandt patienter, der påbegynder medicinsk behandling mod obstruktive lungelidelser. Dette lave forbrug indikerer, at der er et større kvalitetsproblem, og at der er behov for at øge brugen af spirometri. Den største variation i brugen af spirometri i forhold til patient- og lægekarakteristika var markant faldende odds for spirometri ved stigende alder blandt læger og patienter. De resterende associationer viste kun en mindre variation i forhold til spirometribrug. Identificering af det lave spirometribrug samt patient- og læge karakteristika associeret med dette er vigtigt for at kunne målrette fremtidige interventioner imod dette kvalitetsproblem.


Stinne Holm Bergholdt forsvarer torsdag den 15. august sin afhandling "The general practitioner’s role in cancer rehabilitation: A randomized, controlled trial".

Charlotte Gry Harmsen forsvarer onsdag den 11. september sin afhandling "Risk communication for prevention of cardiovascular disease: Impact of format of effectiveness information on lay people’s and patients’ decisions to accept cholesterol-lowering therapy".


DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk