Multisyge patienter giver udbrændte læger

  • Flere og flere borgere bliver diagnosticeret med flere samtidige kroniske sygdomme (multisygdom).
  • Praktiserende lægers risiko for at brænde ud stiger med antallet af patienter med komplekse sygehistorier.
  • Cirka 12 pct. af de læger, som i 2016 havde flest multisyge patienter, havde i 2019 udviklet ’full burnout syndrome’ (mod 7 pct. hos de læger, som i 2016 havde færrest multisyge patienter).
  • Folkesundheden er lavere i nogle dele af landet end andre steder. En større risiko for udbrændthed her kan betyde, at det bliver svært at få læger til de områder, hvor behovet for kompetent lægebehandling er størst, og det kan udfordre lighed i sundhed.
  • Link til presseomtale: https://feap.au.dk/#news-17081
Læs artiklen her

Kræftoverlevere søger ofte den praktiserende læge i månederne før en ny kræftdiagnose

  • Kræftopfølgning og opsporing af tilbagefald foregår primært på specialiserede hospitalsafdelinger, men mange tilbagefald opdages uden for de standardiserede opfølgningsprogrammer.
  • Tidligere kræftpatienter har − ud over risikoen for tilbagefald − en forøget risiko for at få en ny kræftsygdom.
  • Mange kræftoverlevere søger den praktiserende læge gentagne gange inden en diagnose om tilbagefald og ny kræftsygdom. I månederne lige før diagnosen stiger antallet af kontakter gennemsnitligt fra 1 til 2-2,5 pr. måned.
  • Almen praksis synes således allerede at være involveret i kræftopfølgning og kan derfor være en central platform for kræftopfølgning i samarbejde med de specialiserede hospitalsafdelinger.

Figur 1. Henvendelser til almen praksis 12 måneder før ny kræftdiagnose blandt tidligere kræftpatienter

 - 103,7 KB

Henvendelser omfatter konsultationer ved fremmøde, e-mail og telefon. D angiver tidspunktet for diagnosen af tilbagefald eller ny primær kræftsygdom. Tallet angiver det gennemsnitlige antal henvendelser pr. måned (justeret for alder, komorbiditet, uddannelsesniveau, ægteskabelig status, primær kræfttype og tid siden afslutning af behandling for den primære kræfttype). Kontrolgruppe var patienter med komplet remission. De sorte linjer angiver 95 %-konfidensinterval. De grå felter angiver remission, de mørkeblå felter viser tilbagefald, mens de lyseblå felter angiver ny primær kræftsygdom.

Læs artiklen her

De fleste alvorligt syge kontakter den rette enhed, når de får brug for akut lægehjælp

  • Det akutte beredskab i sundhedsvæsenet er inddelt i flere enheder: alarm 112 og akuttelefonen 1813 i Region Hovedstaden samt alarm 112 og lægevagten i de øvrige regioner.
  • Valget af indgang påvirker patientens vej gennem sundhedsvæsenet og giver dermed forskellige mulige udfald.
  • Studiet undersøger kontaktmønstre, mortalitet, tid på intensiv afdeling og indlæggelsestid for patienter med AMI, stroke eller sepsis, der kontaktede lægevagt/1813 og/eller 112 uden for normal åbningstid.
  • I alt 49,8 pct. af patienterne havde kontakt til lægevagt/1813, 42,5 pct. kontaktede 112, mens 7,6 pct. havde kontakt til både lægevagt/1813 og 112.
  • I alt 54,1 pct. af de indlagte patienter med stroke havde kun kontaktet 112, mens 39,9 pct. kun havde kontaktet lægevagt/1813.
  • Patienter med stroke eller sepsis, der havde kontaktet 112 (kun 112 eller både lægevagt/1813 og 112), havde større dødelighed ved den efterfølgende indlæggelse end de patienter, der kun havde kontaktet lægevagt/1813.
  • Resultaterne peger på, at de patienter, der vælger at kontakte 112, er mere alvorligt syge.
Læs artiklen her

Der findes ikke aktuelt spørgeskemaer, der er udviklet og testet til at måle livskvalitet blandt patienter med multisygdom

  • Når vi laver studier af nye behandlinger/indsatser i gruppen af patienter med multisygdom, er det vigtigt, at vi også kan måle, om indsatsen har betydning for patientens levede liv, altså deres livskvalitet.
  • Vi har lavet en systematisk gennemgang af de spørgeskemaer, der er udviklet til brug blandt patienter med multisygdom, men vi fandt ingen, der specfikt målte på livskvalitet. Vi identificerede 6 spørgeskemaer, der blandt andet målte på sygdomsoplevelse, sygdomsbyrde og behandlingsbyrde, og validiteten af disse mål kunne diskuteres.
  • På den baggrund er vi nu i gang med at udvikle et spørgeskema, der måler livskvalitet blandt patienter med multisygdom.
Læs artiklen her

Deltagelse i lungekræft CT-screening for lungekræft medfører øget brug af sundhedsydelser og markant øgede omkostninger i sundhedsvæsenet

  • Øgede omkostninger i relation til lungekræft CT-screening for lungekræft skyldes både direkte omkostninger i screenings programmet og afledte udgifter.
  • De øgede omkostninger forekommer både i primær- og sekundærsektoren.
  • Fremtidige studier vedrørende screeningprogrammer bør designes med en blindet kontrolgruppe.

Figur: Relative risk (incidence) and factor (quantity) of healthcare use in the DLCST groups compared with the reference group
 - 82,5 KB

Læs artiklen her

Et øget HbA1c-niveau i løbet af de første seks år efter diagnosticering af type 2 diabetes er forbundet med en højere forekomst af mikrovaskulære komplikationer – men ikke med makrovaskulære komplikationer og dødelighed i de følgende 13 år

  • Øget Hæmoglobin A1c (HbA1c) hos patienter med type 2 diabetes øger risikoen for vaskulære komplikationer. Selvom diabetesbehandling reducerer denne risiko, er det usikkert, om denne effekt udelukkende skyldes det sænkede HbA1c-niveau.
  • Dette studie viser, at en øgning i HbA1c-niveauet i løbet af de første seks år efter type 2 diabetes-diagnosen øger risikoen for mikrovaskulære komplikationer i løbet af en 13-års follow-up periode, mens makrovaskulære komplikationer og dødelighed ikke øges.
  • Den kliniske implikation af studiet er, at læger skal tilstræbe optimal glykæmisk control hos diabetes 2-patienter for at undgå mikrovaskulære komplikationer.
Læs artiklen her

Det er svært at hjælpe borgere med forhøjet sygdomsrisiko profil gennem forebyggende helbredsundersøgelser - selvom de er målrettet socialt sårbare borgere

  • Der kan identificeres to tendenser til grupperinger blandt deltagerne – dem, der er udfordrede sundhedsmæssigt og socialt og har et stort behov for hjælp, og dem, der allerede kender deres sygdom og har styr på den.
  • Det er meget svært at hjælpe den gruppe, som har det største behov i regi af de forebyggende sundhedstilbud. Deres udfordringer er mere grundlæggende socialt og økonomisk funderet.
  • Dem som kender deres sygdomstilstand har i forvejen kontakt til deres praktiserende læge og kender allerede de tilbud, der kan gives i forebyggelsesregi.
Læs artiklen her

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk