|
|
Albuminuri er markør for en øget risiko for myokardieinfarkt og iskæmisk apopleksi blandt patienter med type 2-diabetes uden forudgående erkendt kardiovaskulær sygdom
- Både moderat og svært øget albuminudskillelse i urinen er associeret med en markant højere risiko for iskæmisk apopleksi og myokardieinfarkt blandt patienter med type 2-diabetes uden forudgående erkendt kardiovaskulær sygdom.
- Ydermere er der en dosis-respons-sammenhæng mellem sværhedsgraden af albuminuri og den observerede øgede risiko for iskæmisk apopleksi og myokardieinfarkt.
- Disse fund støtter DSAM's vejledning for type 2-diabetes, der advokerer for opstart af statin- og hjertemagnylbehandling ved tilstedeværelse af moderat og svær albuminuri.
|
Teledermoskopi af melanomsuspekte hudforandringer
- Blandt 600 melanomsuspekte hudforandringer registreret i 50 almen praksisser i Region Syddanmark fandt vi 23 melanomer.
- To af disse ville være blevet overset med teledermoskopi alene, men i begge tilfælde indicerede teledermoskopien direkte vurdering ved dermatolog.
- Teledermoskopi fra almen praksis har samme sensitivitet men lavere specificitet end direkte vurdering ved dermatolog.
|
Patienter med Bodily Distress Syndrome (BDS) har mange kontakter i almen praksis
- Personer, der opfylder kriterierne for BDS, repræsenterer en gruppe med dårligt selvrapporteret helbred og nedsat selvrapporteret funktionsniveau med et lavere uddannelses- og indkomstniveau, og der er en højere andel, der modtager førtidspension eller er arbejdsløse sammenlignet med den øvrige befolkning.
- I en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse fandt vi sammenhæng mellem BDS og overvægt, fedme og rygning, men lavere indtag af alkohol sammenlignet med andre.
- BDS repræsenterer således en sårbar gruppe idet rygning og højt BMI er velkendte risikofaktorer for adskillige kroniske sygdomme.
- BDS-patienter er kendinge i sundhedsvæsenet, da de har stort forbrug af både sundhedsydelser og medicin (opioider og PPI).
|
Colitis ulcerosa påvirker mænd og kvinder forskelligt
- Colitis ulcerosa er en kronisk sygdom, der påvirker livskvaliteten negativt.
- Vi fandt, at antallet af afføringer, bydende afføringstrang og blod i afføringen var stærkest associeret med nedsat livskvalitet.
- Desuden var flere af symptomerne associeret med nedsat livskvalitet hos kvinder, men ikke mænd, så det ser altså ud til, at der er en kønsmæssig forskel i, hvor meget colitis ulcerosa-symptomer påvirker livskvaliteten.
|
Hjerteflimmer blandt overvægtige skyldes ikke fedt
- Op mod hver tredje dansker bliver ramt af hjerteflimmer. Vægttab nævnes ofte blandt de mest tilgængelige måder at forebygge tilstanden.
- Dette studie viser, at risikoen for hjerteflimmer ikke er knyttet til mængden af kropsfedt, men derimod til stor muskelmasse – eller mere præcist en høj fedtfri vægt.
- Det er vigtigt at være opmærksom på denne tilstand hos personer, som er muskuløse og uden meget fedtmasse, selvom de fremstår sunde og robuste over for andre former for hjerte-kar-sygdomme.
- Link til presseomtale: https://feap.au.dk/#news-17826
|
Borgernes egen vurdering af et helbredsproblem er væsentligt, når det akutte sundhedsvæsen kontaktes
- Borgere med akut brug for lægehjælp kontakter ikke altid den bedst egnede enhed, og opkald om sundhedstilstande, der ikke kræver hurtig hjælp, kan forsinke hjælpen til dem, der har brug for det.
- Dette studie identificerer tre vigtige motiver til at søge akut lægehjælp: ”ubehagelige symptomer”, ”brug for hurtig rådgivning eller behandling af en læge” og ”det rigtige sted at henvende sig med det aktuelle problem”.
- Borgernes egen vurdering af helbredsproblemet spiller en stor rolle i beslutningen om at kontakte 1-1-2 frem for lægevagten.
- At søge lægehjælp for et akut helbredsproblem er en kompleks beslutningsproces. Hvis vi fortsat skal kunne tilbyde gode services med høj sikkerhed for borgerne uden at øge udgifterne, er det afgørende at få mere viden, som kan være med til at optimere indretningen af sundhedssystemet.
|
Stor afstand til udredningssted kan udskyde henvisning til udredning for andre sygdomme end kræft
- Mange af de patienter, der henvises til udredning for kræft eller anden alvorlig sygdom, bor langt væk fra udredningsstedet.
- Den praktiserende læge havde tendens til at ”se tiden an” eller bruge medicinsk behandling hos patienter, der boede langt væk (mere end 49 km) fra det specialiserede udredningssted, når der ikke var mistanke om kræft eller anden alvorlig sygdom, men tendensen var ikke signifikant.
- Læger med patienter, der boede langt væk fra udredningsstedet, var generelt mindre tilfredse med længden på ventetiden for de rekvirerede diagnostiske undersøgelser.
|
”Som at spille Kalaha” – Polyfarmaci i den kommunale hjemmepleje
- Sygeplejerskerne i hjemmeplejen bruger deres tid på dosering, oprydning og koordinering af medicin under parolen ”den rette pille i den rette mund”.
- Disse praksisser domineres af et materielt fokus på medicinens tilstedeværelse og korrekthed, men inkluderer ikke et brugerperspektiv.
- Observationer og samtaler om borgernes ve og vel går tabt.
|
Kan viden om urinvejsinfektioner og forbedret kommunikation mellem plejehjem og almen praksis reducere antibiotikaforbruget hos plejehjemsbeboere med mistænkt urinvejsinfektion?
- Plejehjemsbeboere har høj risiko for at blive behandlet unødigt for urinvejsinfektion, og plejepersonalets forståelse af urinvejsinfektioner og klinisk kommunikation er en mulig forværrende faktor.
- Metodeartiklen beskriver et klyngerandomiseret kontrolleret forsøg udført i samarbejde med 22 plejehjem i Region Hovedstaden i perioden december 2018 – marts 2019..
- Plejepersonalet i interventionsgruppen modtager undervisning i at genkende urinvejsinfektioner og et dialogværktøj, som understøtter deres nye viden og forbedrer kommunikationen med almen praksis.
|
Perceptionskløften: hvordan forstår kvinder gavn og skade ved invitation til screening for livmoderhalskræft?
- Vi udviklede en ny, evidensbaseret informationsfolder om screening for livmoderhalskræft.
- Informanternes forudfattede antagelser om screening skabte en perceptionskløft mellem den skrevne informationsfolder og informanternes forklaring af informationen.
- En reduktion af perceptionskløften samt en evidensbaseret informationsfolder vil øge muligheden for, at kvinder træffer et informeret valg om screening.
|
Dansk kohortestudie om krydsreaktioner mellem marevan og statiner
- Der er ufuldstændige data, der tyder på, at opstart af diverse statiner øger INR hos marevan-behandlede patienter i almen praksis.
- Forfatterne undersøgte dette vha. CopLab-databasen og landsdækkende registre og fandt, at opstart af simvastatin, atorvastatin, eller rosuvastatin blandt marevan-behandlede patienter udelukkende medførte beskedne stigninger i INR, der i langt de fleste tilfælde ikke er klinisk betydende.
- Man kan som praktiserede læge således være ubekymret ved denne kombination.
|
CopPreg-databasen: Københavns graviditetsdatabase
- I denne artikel præsenteres CopPreg-databasen - en delmængde af CopLab-databasen, der indeholder omfattende og valid biokemisk data fra > 200.000 gravide kvinder fra Københavnsområdet, deres børn og fædrene til disse.
- Denne ressource tillader - da koblet til de landsdækkende nationale registre - epidemiologisk forskning af høj kvalitet med særligt fokus på tidlig sygdomsudvikling og konsekvenser af sygdom i graviditeten.
- Samarbejde er målet, og alle er velkomne til at kontakte databasens administratorer.
|
Danske gravide kvinder har ofte søvnproblemer i første del af graviditeten
- Gravide, der har fysiske eller mentale udfordringer i deres graviditet, har ofte også søvnproblemer.
- Blandt de 1.455 kvinder, der deltog i denne undersøgelse, fortalte 47 %, at de vågnede alt for tidligt, 46% havde svært ved at falde i søvn, og 40 % lå vågne det meste af natten.
- Det er vigtigt, at den praktiserende læge spørger ind til psykiske problemstillinger, hvis den gravide har søvnproblemer.
|
Kan brugen af multisygdom som begreb give anledning til overdiagnostik?
- Der er fortsat ikke konsensus omkring definitionen af multisygdom/multimorbiditet, og mange medtager risikofaktorer og almindelige aldersforandringer i optællingen af sygdomme.
- En simpel optælling af sygdomme som mål for multimorbiditet tager ikke højde for sygdommenes alvorlighed, patienternes funktionsevne eller livskvalitet, eller om sygdommen måske endda er overstået.
- Der er derfor en risiko for, at der sker en overdiagnostik af multisygdom på baggrund af heterogeniteten i definitionen.
- De mulige konsekvenser af denne overdiagnostisk diskuteres i artiklen, herunder risikoen for at patienter stigmatiseres unødigt, og at samfundets ressourcer bruges uhensigtsmæssigt.
|
|
|
|
|
|
|
|