Udvikling af en intervention rettet mod plejehjemspersonale omkring "obs UVI"

  • Formål: Udvikling af en intervention rettet mod plejehjemspersonale til forbedring af klinisk refleksion og struktureret kommunikation med almen praksis om plejehjemsbeboere med mistænkt urinvejsinfektion.
     
  • Plejehjemsbeboere har høj risiko for at blive behandlet unødigt for urinvejsinfektion, og plejehjemspersonalets forståelse af urinvejsinfektioner og kliniske kommunikation er en mulig forværrende faktor.
     
  • Artiklen beskriver udviklingen af en intervention til nedbringelse af antibiotikaforbruget for urinvejsinfektioner samt fund i forbindelse hermed.
     
  • Studiet finder, at det oftest er SOSU-hjælpere og -assistenter, som har direkte tilsyn med patienten, samt at plejepersonalets holdninger og frygt kan påvirke den diagnostiske proces.
Læs artiklen her

Akutknap øger patienternes tilfredshed med og følelse af sikkerhed ved brug af lægevagten/akuttelefonen

  • Lægevagten og akuttelefonen har i de senere år været under stigende pres, og flere borgere med alvorlige tilstande kan derfor komme til at vente længere i telefonkøen.
     
  • Muligheden for at komme forrest i telefonkøen ved et tryk på en såkaldt ”akutknap” kan øge trygheden og tilfredsheden hos borgere, der ringer efter hjælp uden for egen læges åbningstid.
      
  • Akutknappen giver fleksibilitet under spidsbelastning, fordi den tillader de alvorligst syge at komme hurtigst til. Den nye mulighed kan let implementeres i det eksisterende akutberedskab.
Læs artiklen her

Kræft er ikke forsvundet under COVID-19-pandemien

  • Kræft er den hyppigste årsag til dødsfald i mange lande, og prognosen afhænger stærkt af sygdomsstadiet på diagnosetidspunktet.
     
  • COVID-19-pandemien har lagt pres på sundhedsvæsenet i hele verden. Mange steder er udredning for kræft og adgang til almen praksis blevet sværere.
     
  • Hvis de pandemirelaterede omprioriteringer i sundhedsvæsenet ikke skal få negativ indflydelse på kræft­dødeligheden i de kommende år, er det afgørende, at borgerne fortsat har adgang til hurtig diagnostisk udredning for kræft.

  • Forfatterne til artiklen, som er en del af "Cancer and Primary Care Research International Newword (Ca-PRI)" kommer med forslag til, hvordan kræftmistanke håndteres under pandemien.
Læs artiklen her

Systematisk screening kan identificere mentale lidelser, men behandling iværksættes ikke for alle

  • Studiet tager udgangspunkt i 30-49-årige deltagere i et kombineret fysisk og mentalt helbredstjek.
     
  • Formålet var at undersøge, hvilke faktorer der er associeret med iværksættelse af mentale sundhedsindsatser hos deltagere med dårlig mental sundhed, som ikke allerede får hjælp til det.
     
  • Mentale sundhedsindsatser omfatter psykometrisk test hos egen læge, samtaleterapi hos egen læge, recept på psykofarmaka og kontakt til psykolog eller psykiater.
     
  • Hos 22 pct. af deltagerne med dårlig mental sundhed, som ikke tidligere havde fået hjælp til det, blev en mental sundhedsindsats iværksat.
     
  • Færre mænd end kvinder modtog en mental sundhedsindsats efter deltagelse i helbredstjekket.
     
  • Øvrige socioøkonomiske faktorer synes ikke at påvirke iværksættelse af mentale sundhedsindsatser.
Læs artiklen her

Colon irritable diagnosen kan stilles i almen praksis uden behov for endoskopi

  • I en femårsopfølgning af 302 patienter <50 år med symptomer på colon irritable fra almen praksis randomiseret til udredning med sigmoideoskopi, afføringsprøver og bredt blodprøvepanel eller symptombaseret diagnostik og få blodprøver fandt vi, at den symptombaserede diagnostik var lige så sikker som den ekstensive udredningsstrategi.
      
  • Ingen af patienterne viste sig at have cancer i mave-tarm-kanalen eller underlivet, og antallet af patienter med inflammatorisk tarmsygdom og benigne gynækologiske tilstande var ens i de to patientgrupper.
     
  • Kun få patienter, der havde fået stillet diagnosen colon irritable ud fra symptomer, var i opfølgningsårene blevet skoperet. Også på den lange bane sparede man altså endoskopier ved at stille diagnosen ud fra symptomer. 
Læs artiklen her

Danske praktiserende læger er gode til at reducere diabetespatienters risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom

  • I et sammenlignende kohortestudie af patienter med type 2-diabetes fra Norge, Sverige og Danmark fandt vi, at flere danske diabetespatienter opnåede behandlingsmålene for HbA1c og LDL sammenlignet med Norge og Sverige.
     
  • Flere diabetespatienter i Danmark og Sverige havde et blodtryk <130/80 mm Hg end i Norge.
     
  • Der var en lavere andel af diabetespatienter med manifest hjerte-kar-sygdom i Danmark sammenlignet med Norge og Sverige.
Læs artiklen her

Statinforbrug hos danskere over 70 år

  • I en ny dansk registerundersøgelse fandt vi, at statin-behandling hos ældre er ganske hyppig, idet hver tredje dansker over 70 år er i behandling med statin. 
     
  • Der er dog sket et fald i andelen af nye statin-brugere over 80 år gennem de senere år samt et mindre fald i antallet af nye brugere, hvor indikationen var primær profylakse (dvs. patienter uden manifest hjertekarsygdom).
     
  • I perioden 2014-2016 stoppede hver femte ældre, der ellers havde brugt statin gennem længere tid, med behandlingen. Alder var den stærkeste prædiktor for at ophøre med statin-behandling. 
Læs artiklen her

Patientnær analyse (POCT) af HbA1c i almen praksis versus måling via centralt laboratorie

  • Skal måling af HbA1c i almen praksis alene udføres på veneblod, der sendes til centralt laboratorie, eller skal målingerne også kunne foretages via patientnær analyse (POCT)?
     
  • I dette studie undersøgte vi virkningerne af indførelse af POCT af HbA1c i almen praksis på indlæggelser og brug af hospitalsambulatorier.
     
  • Studiet viser, at POCT af HbA1c ikke har effekt på indlæggelser og diabetesrelaterede ambulatoriebesøg på hospitaler i Region Hovedstaden.
Læs artiklen her

Hvilke fordele og ulemper er der ved e-mailkonsultation i almen praksis?

  • Baseret på semistrukturerede interviews med patienter og praktiserende læger fandt vi: 1) e-mailkonsultation giver lettere og mere bekvem adgang til lægen, 2) e-mailkonsultation åbner op for et nyt fælles interaktionsrum og 3) e-mailkonsultation giver adgang til fremmøde-konsultation.
     
  • Fra lægernes perspektiv muliggjorde e-mailkonsultation interaktion med patienter, som lægerne ellers sjældent ser, men resulterede også i overkommunikation og uhensigtsmæssig anvendelse.
     
  • Patienter og læger betragtede e-mailkonsultation som en konsultationsform, der inviterer til ny interaktion, der også indeholder følelsesmæssige og sensitive emner. 
Læs artiklen her

Amning og infektionsrisiko

  • I et kombineret spørgeskema- og registerstudie blandt 815 mødre og deres babyer fandt vi, at de børn, der blev ammet længst og udelukkende ammet, havde lavere risiko for at blive indlagt pga. infektion i deres første leveår.
     
  • Efter børnene var fyldt ét år, var risikoen for indlæggelse eller infektionssymptomer registreret af forældrene uafhængig af tidligere eller fortsat amning. 
Læs artiklen her

Vurdering af reflektionsevne hos uddannelseslæger i almen praksis gennem KV5 (kompetencevurderingsskema)

  • I den almenmedicinske speciallægeuddannelse har vi nyudviklet og implementeret en kompetencevurderingsmetode (KV5) med henblik på at fremme og kompetencevurdere evnen til refleksion i forhold til en given faglig udfordring. 
     
  • Metoden anvendes ved vurdering af kompetencer af overordnet og reflektorisk karakter, som ofte ikke kan hægtes op på enkelte patientcases. Kompetencen vurderes ved hjælp af en vejledersamtale, der tager udgangspunkt i uddannelseslægens skiftlige optegnelser, typisk i form af et mindmap.
     
  • Dette studie undersøger validiteten af det nyudviklede redskab i et mixed method-studie baseret på 1) kvalitative data fra 750 tutorlæger, der har deltaget på tutorkurser, 2) spørgeskemaundersøgelse blandt 349 tutorlæger og 214 uddannelseslæger, der har anvendt metoden i hverdagen, og 3) en grundig kvalitativ analyse af otte faktiske vejledersamtaler mellem tutorlæger og uddannelseslæger.
     
  • Resultaterne bekræfter, at metoden blev vurderet som anvendelig og relevant blandt både tutorlæger og uddannelseslæger, og at vejledersamtalerne rent faktisk demonstrerede relevant refleksion hos uddannelseslægerne. 
     
  • Studiets konklusion bekræftede metodens validitet, og at den kan danne et godt grundlag for tutorlægens kompetencevurdering.
Læs artiklen her

Har du spørgsmål til en artikel, eller ønsker du at komme i kontakt med forskerne,
så send en mail til dsam@dsam.dk

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø