Halvering af antibiotikaforbrug til plejehjemsbeboere med mistænkt urinvejsinfektion

  • Et nyt studie undersøger det unødigt store forbrug af antibiotika, der bruges på plejehjem, når en urinvejsinfektion mistænkes.
     
  • Studiet er et klynge-randomiseret forsøg, der viser, at det er muligt at halvere forbruget af antibiotika til urinvejsinfektioner hos plejehjemsbeboere med en intervention, der tager højde for de udfordringer man kan møde i diagnostikken af infektionen.
     
  • Da plejepersonalet spiller en central rolle i diagnostikken, er interventionen rettet mod at udbygge deres viden om urinvejsinfektioner og strukturere kommunikationen til den praktiserende læge, så denne får et bedre grundlag at diagnosticere og behandle den ældre på.
Læs artiklen her

Klinikophold for to studerende samtidigt i almen praksis

  • Uddannelseskapaciteten kan være udfordret i almen praksis, hvor en mulig løsning kan være at lade de studerende øve og tilegne sig kompetencer i par (dyader).
     
  • Både praktiserende læger og medicinstuderende finder almen praksis velegnet til at afholde klinikophold for dyader.
     
  • Dyader i almen praksis bidrager til øget videndeling og selvrefleksion hos de studerende og muliggør eksempelvis refleksiv observation og gruppesupervision i klinikken.
Læs artiklen her

Pneumoni eller ej? Diagnosen baseres på en samlet vurdering

  • Akutte nedre luftvejsinfektioner udgør en ikke ubetydelig del af konsultationerne i almen praksis. I aktuelle kvalitative studie undersøgte vi de praktiserende lægers holdninger og overvejelser ved håndtering af disse patienter.
     
  • I nogle praksis håndteres denne patientgruppe primært af praksispersonalet, mens andre læger foretrækker udelukkende selv at vurdere patienter med tegn på akut infektion.
     
  • Patientens almentilstand er af stor betydning, når den praktiserende læge vurderer, om der er tale om en behandlingskrævende pneumoni – eller en selvlimiterende viral infektion. Ydermere tillægges lungestetoskopi en betydelig rolle i den diagnostiske proces.
     
  • C-reaktiv protein (CRP)-testen tjener forskellige formål såsom vurdering af sværhedsgrad af infektionen, beslutning om antibiotika eller ej, samt som et kommunikativt værktøj.
Læs artiklen her

Trods gener tøver kvinder med urininkontinens med at kontakte deres praktiserende læge

  • Op mod 75 % af de kvinder, der rapporterer at være generet af urininkontinens, har ikke kontaktet deres praktiserende læge angående kontinensproblemet.
     
  • Blandt de hyppigste barrierer for lægekontakt er, at kvinderne synes, det er pinligt, og at de er bange for at spilde lægens tid.
     
  • Yngre kvinder og kvinder med lavere uddannelsesniveau har hyppigere barrierer for lægekontakt med urininkontinens.
Læs artiklen her

Ultralyd i almen praksis

  • 30 praktiserende læger undersøgte 1.598 patienter med point-of-care ultralydsskanning over en tremåneders periode – hver læge skannede mellem syv og 112 patienter.
     
  • De hyppigste ultralydsskanninger var gynækologiske/obstetriske, abdominale og muskuloskeletale undersøgelser, men mere end 10 % af lægerne skannede udenfor de områder, de havde modtaget undervisning i.
     
  • De fleste ultralydsskanninger tog under 10 minutter at udføre, og lægerne vurderede 87 % af skanningerne som konklusive.
Læs artiklen her

Hvilke oplevelser har patienter, når de bliver undersøgt med ultralyd i almen praksis?

  • I en spørgeskemaundersøgelse fra 2018, hvor 564 patienter blev undersøgt med ultralyd af deres praktiserende læge, angav 99 % af patienterne efterfølgende, at ultralydsskanningen var en naturlig del af konsultationen, 96 % havde en overordnet positiv oplevelse, 95 % synes det var en serviceforbedring og 94 % en kvalitetsforbedring.
     
  • Efter skanningen følte 92 % af patienterne sig grundigere undersøgt, 58 % følte sig taget mere alvorligt, 86 % var mere trygge og 86 % følte, at skanningen øgede deres tillid til lægens vurdering af deres helbredsproblem.
     
  • Fremtidig forskning bør undersøge, om patienternes tillid kan honoreres ved at udforske den diagnostiske præcision af skanningerne, og hvordan disse påvirker det videre patientforløb inklusiv deres prognose.
Læs artiklen her

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk