Lægens praksis for udskrivning af medicin påvirker patientens risiko for at få potentielt uhensigtsmæssig medicin
- Potentielt uhensigtsmæssig medicin kan defineres som medicin, hvor risici overstiger de potentielt gavnlige effekter. Antallet af lægemidler udgør en risiko for potentielt uhensigtsmæssig medicinering.
- Vi ønskede at undersøge prævalensen af potentielt uhensigtsmæssig medicin og variationen heraf blandt praktiserende læger.
- Dette studie viser, at langtidsbrug af non-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID) eller langtidsbrug af benzodiazepiner er de mest betydende typer af potentielt uhensigtsmæssig medicin i Danmark.
- Studiet viser også, at udskrivning af potentielt uhensigtsmæssig medicin varierer betydeligt blandt praktiserende læger i Danmark, og særligt er der stor variation i udskrivningspraksis for langtidsbehandling med NSAID eller benzodiazepiner.
Læs artiklen i BMJ Open
|
Hvordan vurderer man, om udvalget af deltagere i et kvalitativt studie er tilstrækkeligt?
- Kvalitative forskningsmetoder giver mulighed for at undersøge aspekter af det almenmedicinske ud over det kvantitative, men mange læger er usikre på gyldigheden af et studie, hvor deltagerantallet er lavere end i traditionelle medicinske studier.
- Der er udviklet en model til at vurdere informationsstyrke (Information Power) i et kvalitativt forskningsprojekt. Strategien vinder udbredelse og er denne sommer blevet udgivet i en lærebog i kvalitativ forskningsmetode på den amerikanske psykologforenings forlag (APA).
- Modellen kan bruges i planlægning, udførelse og evaluering af kvalitative forskningsprojekter. Centrale dimensioner i vurdering af informationsstyrke er 1) hvor smalt/bredt formålet er, 2) hvor specifikke data er for det, som ønskes undersøgt, 3) støtte fra teori, 4) styrken i dialogen og 5) variation i data af det, som ønskes undersøgt.
Se uddrag af bogen her
|
Eksponering for trafikstøj er forbundet med højere demensrisiko
- I et nyt dansk studie udgivet i lægetidsskriftet British Medical Journal undersøges sammenhængen mellem eksponering for trafikstøj og forhøjet risiko for demens.
- Forskerne bag undersøgelsen fandt, at en 10-årig gennemsnitlig eksponering for støj fra vejtrafik og jernbaner er forbundet med en generelt højere risiko for demens.
- Ifølge undersøgelsen kan en mulig forklaring bag trafikstøj som forbundet til helbredet være både frigivelsen af stresshormoner og søvnforstyrrelser, som kan medføre de symptomer, der typisk ses i de tidlige stadier af demens og Alzheimers sygdom.
Læs artiklen her
|
Betyder honoraret noget for antallet af praktiserende lægers sygebesøg?
- Vi finder ingen overordnede sammenhænge mellem honorarstigningerne for sygebesøg fra 2017-2018 og antallet af praktiserende lægers sygebesøg til deres patienter bosiddende i eget hjem.
- Dog med den undtagelse at de praktiserende læger, der foretog færrest sygebesøg blandt deres ældre patienter over 75 år inden honorarstigningen, øgede antallet af sygebesøg til disse patienter med 13 % efter honorarstigningen.
- Hos denne gruppe af læger var stigningen i sygebesøg primært drevet af, at de samme ældre patienter modtog flere sygebesøg, fremfor at flere ældre patienter modtog besøg.
Læs artiklen her
|
Det skal ikke længere være svært at stille korrekt diagnose til børn med knæsmerter – SMILE-redskabet er kommet for at hjælpe
- At finde frem til den korrekte diagnose hos børn med ikke-traumatiske knæsmerter er svært – især for yngre læger.
- Ved brug af det nye SMILE-redskab steg antallet af korrekt stillede diagnoser fra 22.7 % (uden brug af redskab) til 77.3 % (med brug af redskab) hos børn med ikke-traumatiske knæsmerter.
- Redskabet er simpelt og hurtigt at bruge og kan assistere læger i at diagnosticere børn med ikke-traumatiske knæsmerter i almen praksis.

Læs artiklen her
|
|
|