Virker den danske stroke-kampagne?

  • Den nationale Red hjernen-kampagne blev lanceret i 2019 for at udbrede danskernes kendskab til tre kernesymptomer på stroke – stræk, snak, smil – og få flere til straks at ringe 1-1-2 i tilfælde af symptomer, da tiden er meget afgørende for behandlingen af stroke.
  • Dette studie undersøger blandt andet, om kampagnen har mindsket det tidsinterval, der ligger før ankomsten til hospitalet efter et stroke.
  • De indsamlede data kan ikke bekræfte, at den nationale kampagne har været med til at reducere tidsintervallet før ankomst, men kampagnen har markant forbedret kendskabet til symptomerne hos stroke-patienter og deres pårørende. På længere sigt kan det måske medvirke til, at flere indlægges i tide til at kunne få akut behandling og derved forbedre prognosen efter et stroke.
  • Kampagnen er planlagt til at fortsætte indtil 2023.
Læs artiklen her

Betyder honoraret noget for antallet af praktiserende lægers sygebesøg?

  • Vi finder ingen overordnede sammenhænge mellem honorarstigningerne for sygebesøg fra 2017-2018 og antallet af praktiserende lægers sygebesøg til deres patienter bosiddende i eget hjem.
  • Dog med den undtagelse at de praktiserende læger, der foretog færrest sygebesøg blandt deres ældre patienter over 75 år inden honorarstigningen, øgede antallet af sygebesøg til disse patienter med 13% efter honorarstigningen.
  • Hos denne gruppe af læger var stigningen i sygebesøg primært drevet af, at de samme ældre patienter modtog flere sygebesøg, fremfor at flere ældre patienter modtog besøg.
Læs artiklen her

Konsultationsprocessen, når der er flere helbredsproblemer

  • Helbredsproblemer hænger sammen, behandlinger påvirker hinanden, og symptomer kan skyldes flere forskellige ting. Der er mange gode grunde til, at det kan være en fordel at tale om helbredsproblemer samlet.
  • Der er lavet en mikroanalyse af talehandlinger for at studere, hvordan man kan bruge sproglig samhandling til at organisere konsultationen sådan, at der bliver plads til mange forskellige problemstillinger på overkommelig tid.
  • Artiklen bidrager med elementer i konsultationsprocessen, når konsultationen handler om flere ting.
Læs artiklen her

Inddragelse af praksispersonalet i behandlingen af patienter med rygsmerter i almen praksis kan være en mulighed

  • Den store variation i patientgruppen og de forskellige behandlingsbehov kan dog udfordre uddelegeringen.
  • Derudover kan uddelegering til praksispersonalet påvirke læge-patient-forholdet.
  • Uddelegering kan imidlertid understøttes af en intern delegationsretningslinje og af ekstern support til praksispersonalet.
Læs artiklen her

Fysisk aktivitet som anvisningsmulighed fra almen praksis: Hvad mener lægerne?

  • Fysisk aktivitet har mange positive effekter på helbredet. Da de praktiserende læger har jævnlig kontakt med deres patienter kunne det være relevant at give dem mulighed for at anvise fysisk aktivitet.
  • Dette interviewstudie viser, at lægerne generelt var positivt indstillet til denne anvisningsmulighed.
  • Ordningen kræver, at lægen har let adgang til information om lokale og relevante tilbud om fysisk aktivitet, og at patienten kan støttes af en ’link worker’, der kan bygge bro mellem de forskellige sektorer og hjælpe med kontakten til de relevante behandlingstilbud eller motionsfællesskaber i lokalområdet.
  • Det sociale aspekt vurderes at have stor betydning for mange af de patienter, som kunne have gavn af ordningen, da træning i motionsfællesskaber fastholder flere i fysisk aktivitet.
Læs artiklen her

Kvaliteten af holdninger til mammografiscreening

  • Mammografiscreening er et tilbud i sundhedsvæsenet, som mange kvinder takker ja til, som både kan være til gavn, men som også kan være forbundet til overdiagnosticering og unødig indgriben.
  • Undersøgelsen baseret på en Deliberative Poll blandt den danske befolkning mellem 18 og 70 år viser, at en kombineret proces med online information og overvejelser øger kvaliteten af holdninger om mammografiscreening.
  • Med en sådan kombineret proces vil deltagerne få mulighed for at få indsigt i både fordele og ulemper ved mammografiscreening.
Læs artiklen her

Har du spørgsmål til en artikel, eller ønsker du at komme i kontakt med forskerne,
så send en mail til dsam@dsam.dk

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø