Lyt til DSAM’s formand i Practicus Podcast

Vidste du, at Bolette Friderichsen faktisk var i tvivl, om hun skulle blive alternativ behandler eller praktiserende læge, da hun først skulle vælge uddannelsesretning?

FYAM-redaktør Jonas Ebert tog i marts måned til Hobro for at interviewe formanden i hendes praksis, og det er der kommet et fint interview ud af, som går tæt på, hvad et formandskab i DSAM kræver.

Hør Bolette fortælle om sin første tid som formand samt udfordringerne ved at have to fuldtidsjobs, og hvorfor hun valgte lægegerningen frem for alternativ medicin.

Lyt til interviewet her

Indstil din kandidat i dag

Talentprisen gives til en yngre almenmediciner eller praktiserende læge, der ved en ekstraordinær indsats har medvirket til at profilere selskabet og/eller har ydet noget ud over det sædvanlige til gavn for patienterne og faget almen medicin.

Traditionen tro uddeles årets talentpris på DSAM's årsmøde, der finder sted den 30. september 2022 i Kolding. Med prisen følger æren og en check på 10.000 kr.

Hvem af dine dygtige kolleger, mener du, har ydet en ekstra indsats og fortjener at vinde prisen i år?

Hvis du mangler inspiration til, hvad det kræver at vinde DSAM's talentpris, så tag et kig på nogle af de tidligere vindere her.

Send en mail til dsam@dsam.dk med navnet på din kandidat, og hvorfor vedkommende fortjener at vinde prisen.

Deadline: 14. august.


19. juni er sidste chance for earlybird priser til årsmødet

Søndag den 19. juni er det sidste chance for at tilmelde dig DSAM's årsmøde med earlybird priser. Der er gode penge at spare - så hvad venter du på?

Årsmødet finder sted fredag den 30. september på Comwell i Kolding og er en enestående mulighed for at møde og netværke med kolleger fra hele landet. Dagen byder på et spændende program med adskillige sessioner, som du kan læse mere om på dsam.dk/aarsmoede

Efter selve årsmødet er der planlagt en fantastisk aften med festmiddag, taler og live musik. Sidst på aftenen vil der blive åbnet for baren - måske nogle af de penge, du sparer på earlybird, skal benyttes til en drink eller to? Det er op til dig.

Vi kan ikke vente med at se jer! 

Tilmeld dig årsmødet her

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk