DSAM’s publikationsinformation om seneste resultater inden for almenmedicinsk forskning i Danmark

Consumption in out-of-hours health care: Danes double Dutch?

Huibers L, Moth G, Andersen M, Grunsven van Grunsven P, Giesen P, Christensen MB, Olesen F

Dette studie ser nærmere på borgernes forbrug af lægevagten uden for normal åbningstid i Danmark og Holland. Resultaterne viser, at danskerne i den undersøgte to-måneders periode havde 80 kontakter (pr. 1000 indbyggere) vedrørende akut lægehjælp, mens hollænderne kun havde 50 (pr. 1000 indbyggere). Den største forskel blev fundet for børn i alderen 0-5 år og for yngre voksne i alderen 20-35 år. Særligt telefonkonsultationer viste betydelige differencer. Danskerne fik også flere hjemmesøg (10/1000) end hollænderne (5/1000). Til gengæld havde hollænderne flere kliniske konsultationer (25/1000) end danskerne (23/1000). Alt i alt ser danskerne ud til at have flere kontakter med lægevagten uden for normal åbningstid – særligt for den yngre del af befolkningen. Fremtidige studier bør undersøge, om alle kontakter til lægevagten er lige relevante, så det fremover bliver muligt at identificere de faktorer, der synes at give unødig belastning på lægevagten. Ny viden på området vil give bedre muligheder for at sikre en mere optimal brug af ressourcerne i lægevagten og dermed også en mindre belastning på lægevagten.

Scand J Prim Health Care 32;1:44-50

Influence of comorbidity on cancer patients’ rehabilitation needs, participation in rehabilitation activities and unmet needs: a population-based cohort study

Holm LV, Hansen DG, Kragstrup J, Johansen C, Christensen RD, Vedsted P, Søndergaard J

Studiet ser nærmere på sammenhæng mellem komorbiditet (flere samtidige sygdomme) blandt kræftoverlevende og deres behov for rehabilitering, og om denne gruppe har et udækket behov for rehabilitering i de første 14 måneder efter kræftdiagnosen. Resultaterne viser, at flere samtidige sygdomme giver større behov for fysisk rehabilitering. De hårdest ramte har også behov for støtte på følelsesmæssige, familiemæssige og økonomiske områder. Kræftramte på over 65 med tarm- eller prostatakræft synes at have det største behov for støtte. Studiet bygger på i alt 3439 kræftpatienter, som blev diagnosticeret i perioden 1. oktober 2007 – 30. september 2008 i Region Midtjylland og Syddanmark. Data er indsamlet via registre og spørgeskemaer. Når man i almen praksis har kræftpatienter med flere andre sygdomme, skal man således i særlig grad være opmærksom på patientgruppens store behov for fysisk rehabilitering.

Support Care Cancer 2014 Mar 19 [Epub ahead of print]

Preschool weight and body mass index in relation to central obesity and metabolic syndrome in adulthood

Graversen L, Sørensen TI, Petersen L, Sovio U, Kaakinen M, Sandbaek A, LaitinenJ, Taanila A, Pouta A, Järvelin MR, Obel C

Artiklen ser på vægt og BMI i alderen 0-5 år, og de to faktorers betydning for overvægt og metabolisk syndrom i voksenalderen. Studiet viser, at der er en lineær sammenhæng mellem vægt (0-1 år) og BMI (2-5 år) og senere BMI og taljeomfang. Studiet viser også, at børn, der ligger blandt de øverste 5 % (sammenlignet med børn blandt de nederste 50 % i vægt og BMI) har en øget risiko, der stiger op gennem førskolealderen. Således har børn, der ligger blandt de øverste 5 % i BMI i 5-årsalderen en 6,2 gange større risiko for svær overvægt og en 2,5 gange større risiko for metabolisk syndrom som voksne. Det betyder, at en tredjedel af disse børn var svært overvægtige, og at en fjerdedel havde metabolisk syndrom som voksne. Undersøgelsen bygger på data for 2120 børn fra den populationsbaserede Northern Finland Birth Cohort (født i 1966), som er fulgt tæt med højde- og vægtmålinger i barnealderen og har deltaget i en klinisk undersøgelse i 31-årsalderen. Data, der rutinemæssigt indsamles i forbindelse med de forebyggende børneundersøgelser, kan bruges til mere målrettet at identificere børn med behov for en særlig indsats.

PLoS One 2014 Mar 3;9(3)

Socioeconomic position and cardiovascular risk factors among people with screen-detected type 2 DM: six-year follow-up of the ADDITION-Denmark trial

Dalsgaard EM, Vestergaard M, Skriver MV, Borch-Johnsen K, Lauritzen T, Sandbaek A

Studiet undersøger, om socioøkonomisk position (SEP) har betydning for opnåelse af behandlingsmål blandt personer fundet med type 2 diabetes gennem screening i almen praksis i 5.9 års follow-up. Studiet viste generelt forbedring i HbA1c, kolesterol og blodtryk fra baseline til follow-up. Dette blev fundet uanset uddannelsesniveau, indkomstniveau, beskæftigelse eller samlivsstatus. Studiet viste også, at evnen til at opnå behandlingsmål for metaboliske risikofaktorer ikke blev modificeret af SEP. Imidlertid indløste personer med lavt uddannelses- og lavt indkomstniveau i intensiv behandling recept på antihypertensiv medicin i højere grad end personer med højere uddannelse og indkomst. Studiet bygger på data fra 1533 personer i alderen 40-69 år, som fik konstateret type 2-diabetes ved screening i almen praksis, 2001-2006. Undersøgelsen udgør en del af ADDITION-studie, der er et samarbejde mellem Storbritannien, Holland og Danmark med fokus på diabetes i almen praksis. Disse fund indikerer, at tidlig opsporing af type 2-diabetes og tidlig igangsættelse af behandling ikke introducerede social ulighed i opnåelse af behandlingsmål for metaboliske risikofaktorer.

Prim Care Diabetes 2014 Mar 6 [Epub ahead of print]

Stress og udbrændthed hos alment praktiserende læger er stigende

Pedersen AF, Andersen CM, Olesen F, Vedsted P

Udbrændthed kommer ofte til udtryk ved følelsesmæssig udmattelse, kynisme og reduceret personligt jobudbytte. Tilstanden skyldes langvarig arbejdsbelastning i kombination med særlige personlighedstræk. Nye danske tal viser, at flere og flere danske praktiserende læger lider af alvorlig udbrændthed – helt præcist viser en ny undersøgelse, at der er en stigning fra 2,8 % i 2004 til 5,3 % i 2012. Det er en tendens, der også bekræftes af udenlandske studier. Alligevel har kun meget få studier undersøgt, hvad den store grad af udbrændthed betyder for både lægerne selv og for deres patienter. Vi har brug for mere viden om konsekvenserne af udbrændthed for både den ramte læger og for de aktiviteter, som lægen udfører. Der er også behov for at få international konsensus om afgrænsningen af udbrændthed i forhold til depression og mere viden om, hvilke interventioner der vil kunne afhjælpe og forebygge tilstanden. 

Ugeskr Laeger 2014 176;2:135-138

Håndtering af forgiftning med grøn fluesvamp

Torsten R. Rudbæk, Pernille Kofoed, Jeppe Bove, Peter Haastrup, Niels Ebbehøj

Grøn fluesvamp (Amanita phalloides) er almindeligt forekommende og er en af de fem mest giftige svampe i Danmark. Toksiciteten skyldes amatoksin, og forgiftning kan medføre organsvigt og død.
Det er væsentligt at afdække eksponering for forgiftning, og symptomatisk og fokuseret behandling er afgørende for prognosen. Der eksisterer ikke data fra randomiserede kontrollerede forsøg vedr. behandlingsmodus, og der er ikke international konsensus om behandlingsregime.
Vi præsenterer her en opgørelse over amatoksinrelaterede henvendelser til Giftlinjen fra 2006-2012 og opsummerer aktuelle retningslinjer for håndtering af amatoksinforgiftning.

Ugeskrift for læger

Enterocoating af acetylsalicylsyre reducerer ikke forekomsten af gastrointestinale bivirkninger

Peter Haastrup, Dorte Ejg Jarbøl. Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet.
Kontaktperson: Peter Haastrup, phaastrup@health.sdu.dk

Mere end hver 10. af de 420.000 danskere, der får tromboseprofylakse med lavdosis acetylsalicylsyre, får gastrointestinale bivirkninger i form af smerter og ubehag eller mavesår.
Derfor har man udviklet enterocoatede formuleringer af acetylsalicylsyre, så medicinen først bliver frigivet i tyndtarmen i håb om at det er mere skånsomt. Vi gennemgik den eksisterende litteratur på området og fandt ingen sammenhæng mellem brug af den enterocoatede formulering af acetylsalicylsyre og forekomsten af dyspepsi eller klinisk betydende gastrointestinal blødning, sammenlignet med almindelig acetylsalicylsyre.
Der var dog undersøgelser, der pegede på færre gastrointestinale læsioner af mindre alvorlig karakter efter kortvarig behandling.

Konklusionen på litteraturgennemgangen er, at enterocoated acetylsalicylsyre ikke er at foretrække fremfor almindelig acetylsalicylsyre. Ved bivirkninger til behandling med acetylsalicylsyre eller høj risiko for gastrointestinale komplikationer bør enterocoated acetylsalicylsyre ikke være et alternativ til den eksisterende vejledning om seponering eller dosisreduktion af acetylsalicylsyre og evt. tillæg af protonpumpehæmmer.

Ugeskr Læger 2014;176:V09130544

High Antibiotic Consumption: A Characterization of Heavy Users in Spain

Malo S, José Rabanaque M, Feja C, Jesús Lallana M, Aguilar I, Bjerrum L.

Storbrugere af antibiotika spiller en vigtig rolle som bidragydere til den øgede risiko for antimikrobiel resistens. Data vedr. antibiotika ordinationer i 2010 blev indhentet fra den regionale receptdatabase i den autonome provins Aragón, som dækker populationen i den nordøstlige del af Spanien (n: 1,3 millioner). Det individuelle forbrug af antibiotika blev analyseret i definerede døgndoser (DDD) og antallet af lægemiddel pakker købt årligt. Storbrugerne blev identificeret ved brug af Lorenz-kurver og karakteriseret i forhold til alder, køn og indløst antibiotikum. Lorenz-kurverne viste betydelige forskelle i det individuelle forbrug af antibiotika. Storbrugere (5% af brugerne med højeste forbrug ) var ansvarlige for 21 % af den samlede DDD og de fik i gennemsnit ≥ 6 lægemiddelpakker antibiotika årligt. Ældre (≥ 60 år) og børn (0-9 år) var de grupper, der havde det højeste forbrug og som hyppigst indløste en recept. Storbrugere blev typisk behandlet med antibiotika (ex bredspektrede antibiotika) som ikke anbefales som første valg i den primære sundhedstjeneste.

Konklusion storbrugere af antibiotika er hovedsagelig børn og ældre. Overforbrug af antibiotika, specielt bredspektrede antibiotika, fører til en betydelig risiko for antibiotika resistens. Interventioner mhp. at reducere overforbruget af antibiotika bør primært rettes mod børn og ældre.

Basic Clin Pharmacol Toxicol. 2014 Feb 11. doi: 10.1111/bcpt.12211. [Epub ahead of print]

Mangel på alment praktiserende læger stiger mest i socioøkonomisk udsatte kommuner

Kristensen, MAT og Thorsen, T

Der er mangel på alment praktiserende læger i nogle områder af Danmark. Denne artikel viser, at antallet af praktiserende læger i Region Sjælland fra 2010 til 2013 faldt med 2,7% i de socioøkonomisk velstillede kommuner, mens antallet faldt signifikant mere (6,3%) i de socioøkonomisk udsatte kommuner, hvor der i forvejen var flest patienter pr. praktiserende læge. Der er grund til at antage, at det forholder sig på samme måde andre steder i Danmark. Manglen på praktiserende læger i socioøkonomisk udsatte kommuner betyder mere for arbejdet i almen praksis, end antallet af patienter pr. læge i sig selv viser, fordi patienterne har en betydelig højere forekomst af kroniske sygdomme og psykosociale problemer. Sundhedsstyrelssen forventer, at manglen på praktiserende læger fortsat vil stige frem mod år 2020. Det kan frygtes at resultere i en fortsat udhuling af almen praksis i socioøkonomisk udsatte områder, hvis der ikke sættes målrettet ind for at bremse lægemanglen i disse områder. Midlerne kunne bl.a. være et øget kommunalt medspil i håndteringen af de mest udsatte patienter og en ændret honorarstruktur, som kunne tilføre almen praksis i socioøkonomisk udsatte områder flere resurser.

Ugeskrift for Læger 2014; 176: V08130497 (publiceret på ugeskriftet.dk: uge 11, d. 10.3.2014)

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk