Deciding treatment for miscarriage – experiences of women and healthcare professionals

Mette Linnet Olesen, Anette H. Graungaard, Gitte R. Husted

Vi har undersøgt kvinder med missed abortions erfaringer med at blive konfronteret med valget mellem kirurgisk og medicinsk abort, når det netop er konstateret at fosteret er gået til grunde. Desuden har vi undersøgt lægers og sygeplejerskers holdninger til informations og beslutnings-processen. Der er foretaget kvalitative interviews med kvinder 14 dage efter gennemført abort, samt læger og sygeplejersker, der er involveret i dette. Vi fandt at kvindernes begrundelser og ræsonnementer i valgsituationen var præget af krisereaktioner i forhold til at miste fosteret, at deres valg ofte blev taget ud fra nogle følelsesmæssige antagelser vedrørende de forskellige abortmetoder og at de kliniske argumenter for den ene eller anden metode kun havde begrænset betydning. Dette var til gengæld ikke tilfældet for lægerne, der mente at kvinderne lagde vægt på dette og ikke eksplorerede i evt. andre grunde. Sygeplejerskerne oplevede, at patienterne ikke altid var tilstrækkeligt informerede på trods af den kliniske information.

Der er anvendt teorier om coping og informeret samtykke i diskussionen og fortolkningen, og forslag til ændrede informationsprocedurer ved abort.

Artiklen bidrager med vigtig viden om information til alle abortsøgende kvinder, også i almen praksis.

Scandinavian Journal of Caring Sciences

The Danish DYNAMOs: GP trainees engaged in the educational development and delivery of GP training

Tulinius C, Jacobsen EB, Kallestrup P

Den medicinsk pædagogiske litteratur rummer mange beskrivelser af det optimale i ”peer learning”, læring der foregår mellem kolleger, som er på (næsten) samme uddannelsesniveau. Hovedparten af beskrivelserne er dog i forhold til enten lægeuddannelsen eller efteruddannelsen, dvs. før eller efter speciallægeuddannelsen.

Den danske almenmedicinske ”DYNAMU ordning” er et sjældent eksempel på ”peer learning” i specialeuddannelsen. DYNAMU står for ”Den yngre almenmedicinske uddannelseskoordinator”, en velkendt figur i den almenmedicinske videreuddannelse siden 1999. DYNAMUerne anvender deres egne erfaringer og indsigt fra uddannelsesforløbet, og er på denne måde i stand til at bygge bro mellem de almenmedicinske uddannelseslæger, tutorlægerne og vejlederne på hospitalsafdelingerne. DYNAMUerne arbejder sammen med de øvrige uddannelseskoordinatorer omkring rekruttering, den generelle planlægning af uddannelsen, og nogle af dem underviser også. I gennemsnit ”koster” en DYNAMU mindre end 10 minutter pr uddannelseslæge pr måned, og perioder, hvor ordningen ikke har fungeret optimalt har vist, hvor vigtig en funktion DYNAMUen udfører. Mange DYNAMUer fortsætter som aktive indenfor uddannelse, og ordningen bidrager dermed til opbygning af uddannelseskapaciteten indenfor almenmedicin.

I Danmark er DYNAMU ordningen så indarbejdet i den daglige videreuddannelse, at vi næsten ikke tænker over det. Men ordningen er ret unik, og denne artikel blev skrevet på opfordring af engelske almenmedicinere, der gerne ser en lignende ordning indført i England.

Education for Primary Care

Motivation, effort and life circumstances as predictors of foot ulcers and amputations in people with Type 2 diabetes mellitus

Bruun C, Guassora AD, Nielsen ABS, Siersma V, Holstein PE, Olivarius NdeF

Resultater
Patienters motivation og egenindsats i kontrol og behandling af type 2 diabetes mellitus spiller en afgørende rolle i forebyggelsen af invaliderende fodkomplikationer. Vi fandt, at jo dårligere praktiserende læger vurderede patienters motivation og egenindsats, desto højere var prævalensen af fodsår og incidensen af efterfølgende amputationer. Når læger vurderede indflydelsen af patienternes livsomstændigheder på forløbet af diabetesbehandlingen som dårlig (versus god), var det også associeret med højere incidens af amputationer. Analyserne blev justeret for mange potentielle confoundere. Disse resultater stammer fra forskningsprojektet Diabetesomsorg i Almen Praksis, der omfatter 19 års opfølgning af patienter med nydiagnosticeret type 2 diabetes.

Perspektivering
At blive diagnosticeret med diabetes kan medføre, at patienten overvældes af uoverskueligt mange informationer, forholdsregler og forventninger om ændret livsstil. Råd om fodpleje risikerer herunder at blive nedprioriteret, ligesom neuropati også er med til at fjerne fokus fra problemets alvor, når et sår opstår. Vi har nu forskningsbaseret viden om, at de praktiserende lægers vurdering af patientens motivation, egenindsats og livsomstændigheder hænger tydeligt sammen med, om patienten senere oplever at blive amputeret. Denne viden kan medvirke til at styrke almen praksis’ rolle i forebyggelsen af diabetiske fodkomplikationer, således at lægen anvender sit kendskab til patienten til at nedbringe antallet af amputationer.

Diabetic Medicine

Interventions to improve adherence to first-line antibiotics in respiratory tract infections. The impact depends on the intensity of the intervention

Llor C, Monedero MJ, García G, Arranz J, Cots JM, Bjerrum L

Formålet med projektet var at forbedre kvaliteten af antibiotikaordinationer hos patienter med luftvejsinfektioner i almen praksis. Effekten af to forskellige interventioner blev sammenlignet: 1) basis intervention og 2) basis intervention + adgang til point of care (POC) test (StrepA og CRP). Basis interventionen bestod af feedback til de praktiserende læger om deres antibiotika ordinationer, udsendelse af guidelines samt tilbud om kurser i rationel brug af antibiotika.

Almen praksis fra forskellige regioner i Spanien deltog i projektet. Lægerne registrerede alle patienter vha. APO-audit metoden i en 3 ugers perioden før (2008) og efter (2009) interventionen. Der blev registreret 15.073 patienter med luftvejsinfektion før interventionen og 12.760 efter. Det samlede forbrug af antibiotika blev reduceret med 8,9%. Reduktionen var større i gruppen med adgang til POC test (10,9%) end i gruppen der kun var eksponeret til basisinterventionen (0,5%). Stigningen i brug rekommanderet første-valgs antibiotikum var større i gruppen af læger med adgang til POC test (48,6%) end i gruppen der var eksponeret til basis interventionen (5,6%). Konklusion: Adgang til point of care test (StrepA og CRP) fører til en mere rationel anvendelse af antibiotika i almen praksis.

Eur J Gen Pract. 2014 Aug 12:1-7. [Epub ahead of print]

The Danish Symptom Cohort: Questionnaire and Feasibility in the Nationwide Study on Symptom Experience and Healthcare-Seeking among 100 000 Individuals

Sanne Rasmussen,1 Jens Søndergaard,1 Pia Veldt Larsen,1 Kirubakaran Balasubramaniam,1 Sandra Elnegaard,1 Rikke Pilsgaard Svendsen,1 Rikke Sand Andersen,2 Anette Fischer Pedersen,2 Peter Vedsted,2 and Dorte Ejg Jarbøl1

Hvilke symptomer oplever den danske befolkning og hvilke faktorer indvirker på hvornår vi søger læge?
Artiklen beskriver udviklingen af et spørgeskema, der skal belyse symptomoplevelser og lægesøgningsadfærd i den generelle danske befolkning.
Spørgeskemaet blev sendt ud til 100.000 danskere. Det lykkedes at få kontakt til 95.253 og modtage svar fra 49.706, hvilket gav en svarprocent på 52,2%.
I udviklingen af spørgeskemaet identificerede vi alt 5 områder, der hver skulle belyse en del af de komplekse begreber om symptomoplevelse og lægesøgningsadfærd. De fem områder var:

  1. ’Symptomoplevelser indenfor de seneste 4 uger. 44 udvalgte symptomoplevelser blev inkluderet i spørgeskemaet..
  2. ’Symptomkarakteristika’, dvs. debut af symptomoplevelsen, grad af bekymring og påvirkning af dagligdagsaktiviteter.
  3. ’Handling og reaktion’, dvs. samtale om symptomoplevelsen med læge, familie, venner etc. samt eventuelle barrierer for lægesøgning .
  4. Faktorer med potentiel indflydelse på lægesøgning. F.eks. spørgsmål vedrørende personlig livsstil, generel kontakt til socialt netværk, erfaring med sygdom i familien mv.
  5. Personlige karaktertræk, som fx den måde man håndterer problemer og forholder sig til risiko både i forhold til egen sundhed, men også generelt.

Perspektiverne i undersøgelsen?
For at forbedre tidlig diagnose af alvorlige sygdomme som fx kræft er det vigtigt at få viden om, hvilke symptomer, grupper af symptomer og relaterede faktorer der fører til, at man søger læge. Resultaterne fra denne undersøgelse vil bidrage til viden herom. Med mulighed for at følge denne store kohorte af personer ved kobling med registerdata om socioøkonomisk status, forbrug af sundhedsydelser, og fremtidige diagnoser, vil vi blive klogere på, hvilke symptomer eller grupper af symptomer der fører til sygdom. Derudover vil det blive muligt at kvalificere, hvilke grupper af personer, der skal rettes en særlig indsats imod.

International Journal of Family Medicine, Volume 2014 (2014), Article ID 187280, 10 pages

Attachment-oriented psychological intervention for couples facing breast cancer: protocol of a randomised controlled trial

Nicolaisen Anne, Hansen G Dorte, Hagedoorn Mariët, Flyger E Henrik, Rottmann Nina, Nielsen Per, Søe Katrine, Pedersen E Anne, Johansen Christoffer

Brystkræft er en potentielt livstruende diagnose. Der er evidens for at både brystkræftpatienter, og deres partnere påvirkes følelsesmæssigt af en brystkræftdiagnose. Denne artikel beskriver udviklingen af en psykologisk tilknytningsorienteret intervention til par, hvor kvinden er nydiagnosticeret med brystkræft. Interventionen bestod af 4-8 parsamtaler én til fem måneder efter diagnosen. Interventionen havde til hensigt at styrke parrenes indbyrdes mestring, og effekten af interventionen blev evalueret for både patienter og partnere. Studiet var designet som en randomiseret kontrolleret undersøgelse, og 199 par blev enten randomiseret til sædvanlig behandling som kontrolgruppe eller til intervention i tillæg til sædvanlig behandling.

BMC Psychology.2014, 2:19 DOI: 10.1186/2050-7283-2-19

Cancer suspicion in general practice, urgent referral and time to diagnosis: a population-based GP survey and registry study

Jensen H, Tørring ML, Olesen F, Overgaard J, Vedsted P

Dette studie undersøger, hvordan den alment praktiserende læge tolker patientens symptomer, lægens brug af kræftpakker − og hvordan disse to faktorer influerer det diagnostiske interval. Hovedresultaterne viser, at praktiserende læger var involveret i udredningen af 73,5 % af incidente kræftpatienter, og at lægen vurderede symptomerne som ”alarm-symptomer” på kræft i 48,2 % af tilfældene. Lægen henviste direkte til kræftpakke hos 37,3 % af alle kræftpatienter og i 52,0 % af de tilfælde, hvor lægen vurderede patientens symptomer som ”alarm-symptomer”. Patienterne havde mindre sandsynlighed for at blive henvist til en kræftpakke, når den praktiserende læge vurderede symptomerne som ”uspecifikke” eller ”alvorlige, men ikke kræft” end patienter med ”alarm-symptomer”. Patienter med ”uspecifikke” symptomer havde et 34 dage længere median diagnostisk interval og et 72 dage længere diagnostisk interval ved 75 % percentilen end patienter med ”alarm-symptomer”. Symptomtolkningens indflydelse på det diagnostiske interval var ca. en faktor 2 i forhold til, om patienten blev henvist til kræftpakke eller ej. Konklusionen var derfor, at praktiserende læger synes at mistænke kræft oftere, end de henviser til kræftpakker. Patienterne har mindre sandsynlighed for at blive henvist til en kræftpakke, når deres symptomer ikke bliver tolket af lægen som alarm-symptomer på kræft. I dette studie var lægens brug af kræftpakker en stærk prædiktor for længden af det diagnostiske interval, men lægens tolkning af symptomer havde cirka dobbelt så stor indflydelse på det diagnostiske interval som lægens brug af kræftpakker.

BMC Cancer. 2014 Aug 30;14(1):636. doi: 10.1186/1471-2407-14-636

Drug prescription by telephone consultation in Danish out-of-hours primary care: a population-based study of frequency and associations with clinical severity and diagnosis

Moth G, Huibers L, Christensen MB, Vedsted P

De danske praktiserende læger visiterer alle patienter, der henvender sig til læge­vagten med et akut helbredsproblem. Omkring 60 % af alle henvendelser afslutter lægerne selv ved en telefonkonsultation, ofte i form af rådgivning eller receptudskrivning. Alligevel er der kun begrænset viden om hyppigheden af og baggrunden for receptudskrivning pr. telefon. Dette studie ser nærmere på, hvad der kendetegner de telefonkonsultationer i læge­vagten, som afsluttes med recept­udskrivning. Resultaterne viser, at én ud af fem telefonkonsultationer afsluttes med receptudskrivning, fortrinsvis antibiotika (10,8 %) og smerte­stillende medicin (2,5 %), mens medicin i mindre grad blev ordineret ved henvendelser med en alvorlig årsag eller om børn. Aldersgruppen 0-4 år havde en lavere sandsynlighed for at få en recept end alders­gruppen 18-40 år, og udskrivningsraten var højest i de første fire timer af læge­vagtens åbningstid. Undersøgelsen bygger på data fra et 12-måneders studie (1. juni 2010 - 31. maj 2011) af kontakt­mønstret i læge­vagten i Region Midt­jylland. I alt 385 praktiserende læger deltog (svarende til 55,5 % af alle regionens deltagende praktiserende læger, som havde vagt i den undersøgte periode ). Lægerne besvarede elektroniske pop-up-skemaer, som var integreret i lægevagtssystemet. Spørgeskemaerne berørte fx kontaktårsager, diagnose og henvendelsens alvorlighed (efter lægernes vurdering). Lægevagtssystemet indeholdt derudover information om kontakttidspunkt, patientens køn og alder og evt. receptudskrivninger. 

BMC Fam Pract. 2014 Aug 20;15(1):142. doi: 10.1186/1471-2296-15-142

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk